Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vil vi forstå verden bedre hvis vi ved mere

Det ærgrer mig at jeg ikke så let kan redigere, angive citater og kopiere-indsætte i WordPress webservice nu. Da det jo er gratis, kan man ikke være bekendt at klage.

Jeg kan godt gætte, hvorfor man har foretaget de ændringer, som medførte at den gamle textbehandling/editor blev udfaset og nu ikke længere kan bruges. En vigtig grund er bekæmpelse af spam.

Men jeg føler mere og mere at fremskridt sker på bekostning af enkelhed og tilgængelighed, og ikke mindst bevirker at den generelle bruger ikke har berøring med bits og bytes og internet på et grundlæggende plan, så man har en fuld forståelse af hvad det er der sker og hvordan information “behandles” – flyttes, kopieres, checkes.

Men det er kun ét af mange problemer med uddannelse og forståelse.

Hvis Astrofysiker Anja C. Andersen skulle give én læresætning videre til alle sine efterfølgende generationer om hvad videnskaben har fundet frem til, så skulle det være, at alting er sammensat af små partikler, meget små, elementarpartikler, som vi kalder det, og de kan forklare egenskaberne ved grundstoffer, kemiske forbindelser, foto-elektriske effekter, varme, kulde, tryk –

Det kom frem i går at Richard Feynman fik undervist i fysik på en måde, så flere mennesker blev inspirerede og kunne bruge den videnskabelige synsvinkel.

Gid der kommer flere af den slags pædagogiske experter, nogen, som forklarer IT på en lige så god måde som Feynman forklarede fysikken og elementarpartikler.

Jeg har et bud på hvordan man kunne gøre det, inspireret af en Politiken Redaktør i 1970’erne, uha, kan jeg finde navnet, – som beskrev både selve CPU’en og repræsentation af logiske operationer i gode simple metaforer.

Vil det være løsningen på forståelse af datalogien, forståelse mere end overfladen af “algoritmerne”? Vil det være muligt at dømme udtrykket “Artificial Intelligence” for at være sludder, bullshit, vrøvl, gaslighting, forførelse …

Written by Donald

Wednesday, August 25, 2021 at 10:50 GMT+0000

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jamen, alle de små partikler består jo udelukkende af energi: prikker du hul på et atom, frigør du energi plus et par elektroner og nukleoner. Prikker du hul på en nukleon, får du frigjort energi plus nogle neutroner og protoner. Prikker du hul på…fortsæt selv! Til sidst har du ingentin, men en masse frigjort energi.
    Derfor er det min påstan, at al materie består af energi, hvilket også forklarer ur-knaldet, Big Bang. Altså at der ingen materie var før knaldet.

    AagePK

    Wednesday, August 25, 2021 at 11:32 GMT+0000

    • Ja jeg ville ikke begynde redegørelsen for vores billede af tid og rum.

      Tid og ting er forbundet på en måde, som gør at “ting” (partikler) ikke skal forstås som sammensat af små kugler, men af energi-felter, quantum fields.

      Man behøver ikke at købe (tro på) teorien om Big Bang for at udnytte vores viden om elementar-partikler.

      Min generelle ontologiske trosbekendelse er at bevidstheden kom før universet/tingene – tid er en slags mentalt fænomen, som er vældig gennemgribende og som du ikke lige kan lave om på uden at det får fatale konsekvenser (i retning af ligegyldighed og dødsforagt.)

      Der er vist nogen, som kalder det “pan-psykisme (panpsychism)”, andre siger at det er “indiansk”.

      Donald

      Wednesday, August 25, 2021 at 12:09 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: