Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 4th, 2021

Jocelyn Bell — #shetoo

Dagens filo-socio-sofilogiske indlæg.

Jocelyn Bell ville studere – men på Cambridge var der kun mænd. Hun gav ikke op, hun var sej og i træning efter at have fået en matematisk studenterexamen (eller hvad det hed i UK) – så hun kom ind på Cambridge og studerede astronomi, og måtte stå model til alt muligt diskriminerende undervejs.

Hun fik et “studenterjob” med at passe et radio-teleskop, og blev fascineret af hvad man kunne med det. Det var et stationært system, d.v.s. det ikke kunne drejes i retninger efter hvad man ville se, men en gang i døgnet var der fokus på et sted på himlen; det samlede areal, der kunne scannes på denne måde, var selvfølgelig ikke ret stort. Men det var nyt.

Hun opdagede noget, nogle impulser, som ikke lignede støj, de var lidt for stærke til at være et fly eller noget magnetisk, som passerede, og ovenikøbet kom der flere pulser lige efter hinanden.

Det måtte være noget man hidtil ikke havde vidst om stjernehimlen. Hendes chef mente alligevel det var støj, men hun blev stædigt ved, regnede ud hvornår man kunne forvente det igen – og ja, dér var det igen. Det var ikke støj. Chefen indkaldte en konference om opdagelsen, den første konference om emnet! og Astronom Fred Hoyle gættede (og gættede rigtigt) at det var en sammenfaldet stjerne, som udsendte røntgen og radio i spasmer.

Se på billederne og overskriften på video’en:
Hendes opdagelse ændrede astronomien! men det var hendes chef, der fik Nobel-prisen uden at nævne hende.

Men Fred Hoyle vidste, hvem der skulle have haft Nobel-prisen! Mange år efter huskede han og hjalp til at hun fik en anerkendelse. Officielt.

Og det er ligesom at den Nobelpris ikke er ret meget værd, ikke?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, August 4, 2021 at 11:15 GMT+0000

Posted in Astronomi

Tagged with , ,

Hårdføre, vindere eller ensomme

Overskriften skal antyde at jeg på denne lille spadseretur undrede mig over at der er planter, som har spiret og vokset lige ved strandkantens barske miljø eller habitat.

Er det fordi de ingen naturlige fjender har her, andet end vind og vejr, og har kunnet overleve vinteren i frø form, eller er det fordi de faktisk er så hårdføre, at de overlaver storm og salt, blot de ikke blive revet op?

Vi er i Rågeleje. En lille aftentur på strandpromenaden skal det være denne tirsdag, hvor solen har tittet frem.

På det første billede ser man en løber, men det er Rosa Rugosa til venstre i billedet, som man skal lægge mærke til. Den er ikke velkommen, men den kan minsandten finde næring, vand og sol i den revne, der er mellem cementvolden (en art glacis, som beskytter vejen mod havet) og fortovsfliserne. Desuden ser man bynke.

På andet billede ser man, foruden bynke, hjælme, det er måske mere naturligt, men alligevel må man undre sig over at de kan gro her – er det muren, som lige akkurat beskytter nok mod salt fra havet?

Cementmuren ses på de næste billeder, men de viser også at man prøver at beskytte cementmuren ved at hælde mellemstore sten foran – jeg ved ikke hvad det koster, men man anså det for en løsning efter at en storm væltede cementmuren og undergravede fortovet.

Der var også en strandkål, som jeg ikke fik med på billederne. Utroligt at der er så mange planter, der kan klare sig på så udsat et voksested.

Hvad er planterne i fortovskanten på sidste billede? Gladiolus? Eller en art klit-græs?

Written by Donald

Wednesday, August 4, 2021 at 11:05 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with