Archive for July 4th, 2021
Fotografering af regnvejr?


Grillen havde jeg heldigvis stillet under halvtag, så den ikke var pjaskvåd efter det gode regnvejr søndag eftermiddag.
Men det blev (som så ofte i Danmark) den fineste aften jeg kan mindes nogensinde – lunt uden at være lummert, frisk, renset luft, en let brise, men ikke mere end at man kunne spille kort bagefter!
Grillen blev tændt med de billigste Rema grillkul, tændblokke og tændvædske og passede sig selv. Efter en timestid var der gode gløder – og morgenen efter var det hele aske. Imidlertid oser denne optænding ret meget.
Jeg pudsede en mørbrad og lavede fine mørbradbøffer, som jeg marinerede i rødvin, olivenolie, vinaigrette, krydderier: oregano, dild, citronpeber, lidt lidt chili, peber, salt –
Men det var den friske salat og de nye kartofler, som blev spist, mærkeligt nok var der mørbradbøffer tilbage til mig til i morgen.
Jeg experimenterer lidt med at lave grill-gløder afklip af Thuja, tørrede grene i små stykker, de er meget harpiksholdige, men de er ikke så nemme at få ild i.
Hele seancen går ud på at samle den lille familie, Far, Mor og sønnike, som er granvoksen og gider hygge sig med sine forældre. Jeg fik dog ikke optaget en lille øve-session, som vi foretog inden sønnen vandt stort i Canasta, – udendørs-Canasta!
Stort.