Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Betaling via nettet – Dankort, Mastercard

with 13 comments

Billedet har ikke noget med brokkeriet at gøre

Jeg har en mobiltelefon og har haft forskellige siden 2004, også den første var en slags altmulig-computer, om end med mindre end en titusindedel hukommelse af den nuværende mobils memory. Jeg har været med på Computer styring, programmering, anvendelse, installation af styresystemer siden 1984. Det har været en underlig rejse, men der venter nok flere underligheder, som de fleste fagfolk – operativ-system administratorer og den slags – kan se med det samme. Sikkerhed ved penge-transaktioner er baseret på forkerte principper.

Det ville være nemt at brokke ved at sige at den og den leverandør ikke er rigtig klog, men indenfor alle brands er der sikkerhedshuller.

Ikke fagligt kompetente lederes holdning kan bedst udtrykkes ved denne scene fra en TV-serie om et hospital i Boston (jeg tror ikke det var Boston Common, men noget fra før den tid).

En læge har en ung mand, som “kan finde ud af computere” i sin afdeling, og drengen får det bedre og kan fortælle lægen om hvordan det interne netværk fungerer, til lægens overraskelse.

Lægen spørger: “Kan du virkelig se al trafikken på nettet?”

Drengen svarer: “Ja, alt hvad der sker på nettet kan man lytte på, det er da almindelig kendt … ikke?”

Men lægen mener at det er et sikkerhedsbrud og får hovedbrud.

—oooOOOooo—

Jeg skal betale mit mobil-abonnement, og det gamle Mastercard udløber, så jeg fik tilsendt et nyt. Det fungerer ikke. Jeg kunne ikke komme igennem med først valg af kort, registrering af nyt kort, password til kortet fra NETS-ID, tilbage til mobil-betalingen, godkendelse af betaling, krav om SMS eller NetID nøgleapp, jeg valgte SMS kode (har ikke nøgleapp, at installere noget er den største sikkerhedsrisiko, men det er nu ikke emnet her) fik en webside fra Bankens Godkendelsesafdeling, godkendte med NetID og password, nøglekort-kode, fik grønt lys, så at sige, transaktionen godkendt, alt OK skulle man tro …

Men tilbage på mobil-selskabets side: Der opstod en fejl

Prøv igen senere.

Nu var det jo senere, og jeg prøvede igen, forskellige varianter, forskellige browsere, ialt 5 gange, og den ene gang kom jeg til at køre i rundkreds (uendelig loop) ved login på NetID med kode og nøgle (så dem fik jeg brugt ca.10 af.)

Men jeg opgiver ikke så let.

Nu må jeg først checke banken og derefter prøve at gennemføre betaling på en anden computer (har allerede prøvet 3 forskellige browsere og mobiltelefon – men hos vennerne må jeg kunne låne “en skærm”.)

Man må ikke misforstå dette indlæg, jeg sætter stor pris på at man nu er mere opmærksom på sikkerhed i forbindelse med pengetransaktioner (selv om mine transaktioner kunne ske 1 mio gange uden at det kunne mærkes andre steder end i min lomme, man vægter ikke de store spillere den nødvendige kritiske opmærksomhed men overfører paranoiaen efter DanskeBank Trump-hvidvask-skandalen på os almindelige småsparere).

Billedet har som sagt ikke noget med brokkeriet at gøre, det er blot en aftensmad med næsten naturlige ingredienser (mest unaturligt er dåse-tunen og pillebeholderne).

Written by Donald

Thursday, July 1, 2021 at 12:04 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er alle tiders og en dejlig lettelse af dagligdagen, når det fungerer, men blodtryksforhøjende og møghamrende irriterende, når det ikke gør!

    Ellen

    Thursday, July 1, 2021 at 13:25 GMT+0000

    • Nemli’
      Æv i dag, hurrraaaaa i morgen.

      Donald

      Thursday, July 1, 2021 at 18:06 GMT+0000

    • Simpelthen en tidsbesparelse uden lige – men jeg kan ikke forstå hvorfor det ikke føltes så vanvittigt svært at vi skulle betale på posthuset i gamle dage (haha) – måske fordi der ikke var fjernsyn og Internet?

      Donald

      Thursday, July 1, 2021 at 22:49 GMT+0000

  2. Jeg er helt enig med Ellen – det er et mareridt, når det ikke fungerer!

    Madame

    Thursday, July 1, 2021 at 16:58 GMT+0000

    • Klart at det er rart Dankort, og nu har vi endvidere haft problemer med smitte via overflader og dermed fysiske pengesedler, selv om det vistnok var minimalt, hvad der blev smittet den vej.

      Jeg kan bare ikke acceptere at man sætter systemer i søen, som ikke er gennemprøvede. Det er så vidt jeg kan se ikke min fejl, at CBB (Mobil-selskabet) og de andre sites ikke får “Grønt OK” fra NETS, når websiden efter aflevering af begge koder siger “Transaktion gennemført”.

      Måske har der været andre tilfælde af det lige nu (det sagde en gæst i Caféen) – men kun i de tilfælde, hvor man lige har fået et nyt kort-nummer.

      Donald

      Thursday, July 1, 2021 at 22:47 GMT+0000

  3. Nu skal man være endog særdeles påpasselig med at overføre fra film, tv, og især tv-serier: instruktørerne og producere har en “historie”, læs: Eventyr, de skal have fortalt, og tager ikke småligt hensyn til fakta. F.eks skal kvindelige forskere, der har haft problemer nok med at blive anerkendt, nu finde sig i at blive gjort til lesbiske for at sætte trumf på. Eller tænk: Under sandet. En sådan hændelse er ikke sket i Danmark, og kunne ikke ske: minerydning var i første omgang en engelsk opgave, der ansatte tyske specialister til jobbet. Til gengæld ved jeg, at man i Nordfrankrig tvang unge tyske krigsfanger, herunder tvangsudskrevne danske sydslesvigere, til at rydde minefelter, og dernæst arm-i-arm at trampe hen over det ryddede felt.
    Men derudover er det da gået svært tilbage med at handle over nettet: de kan få en bank-overførsel, fordi jeg der kan tilbagekalde med bankens hjælp, hvis man ikke makker ret. Ellers skal man bruge internationale kort. Og jeg kan ved den søde grød ikke kapere, hvorfor jeg skal slæbe rundt med et elektronisk apparat hist og pist og alle vegne for at dokumentere mine vaccinationer: det gule WHO-kort bruges overalt, Tyskland inklusive, kun i Danmark er man så digitaliseret, at det ikke kan lade sig gøre at på underskrift og stempel i et internationalt anerkendt vac-pas. Har de internet overalt i Himalaya? Eller Western Ghatts? Eller Andesbjergene? Dér skal jeg fremvise det gule kort.
    Danskerne er sgu SÅ kloge!

    AagePK

    Friday, July 2, 2021 at 15:11 GMT+0000

    • Det var svært at finde ud af hvad der her blev refereret til, men jeg gættede at der var en film, der hed “Under Sandet” – og på Dansk Wikipedia læser jeg så flg.:

      Det formodes, at over 2.000[kilde mangler] tyske soldater blev tvunget til at fjerne miner langs vestkysten. Næsten halvdelen[kilde mangler] omkom eller blev hårdt sårede. Nogle af dem var helt unge drenge.

      Her ser man at fakta på Wikipedia bliver kritiseret af en “wikipedia kurator” (de findes nu, i modsætning til den spæde start på Wikipedia) idet der står [kilde mangler]. Og det står der flere steder end i ovenstående citat.

      Jeg kan bare ikke lige gætte hvorfor du kom til at tænk på “film-fiktion” … åh nu dæmrer det. Filmen eller TV-serien fra Boston Hospital! men jeg bruger kun den scene fordi den er et godt billede på en måbende leders manglende viden, ikke som “dokumentation” for noget.

      Men på det tidspunkt serien blevsendt, var det rigtigt nok at man typisk på en sådant større institution kunne “lytte” på al trafik på Internettet. Dette består af en stor strøm af “datapakker” mellem forskellige enheder, og dengang var det som en fælles antenne, som alle var tilsluttet og så må man spørge om der er fri bane, før man “lægger en pakke” til transport. Og man kan “høre” eller “se” al trafikken på det lokale net, man er opkoblet til – og på et hospital ville det dengang svare til at man kunne “høre alt”. – I dag bruger man en anden netværsktopologi, men man kan stadig forholdsvis let lytte på andres trafik, hvis man har adgang til Internet-centre. (Hed det ene projekt “Echelon”?)

      Der er program-experter, som er dygtigere end mig, der har skrevet om de mærkelige fejl, som er begået af både politikere og større IT-firmaer; så jeg overfører ikke noget fra TV til en virkelighed, men brugte billedet på en læges opdagelse af hvordan Internettet fungerer til at forklare den “måben” som nogle gange må have grebet politikere.

      Blandt andet begyndte Trine Bramsen sin politiske karriere med at kæmpe for digitalisering af danske folkeafstemninger. Det ville selvfølgelig være rart, men I guder, hvor kan der svindles med IT – også afstemninger! – og Poul Henning Kamp har flere gange på IT siderne i Ingeniørforeningens websted (Version2.dk) forklaret hvorfor digitalisering af valg er en dårlig idé. Vi ser bekræftelse af hans advarsler i den aktuelle situation i USA, hvor halvdelen af de Republikanske vælgere tror på den store løgn som Trump har udspredt – nemlig at valget var svindlet.

      Men selvfølgelig skal man have respekt for de, der arbejder med politik – jeg advarer blot imod den udbredte “lederfilosofi” at man skal købe viden, hvor den er, – for der er alt for meget svindel. Det er ubehageligt at sige, men jeg har desværre alt for ofte ret.

      Donald

      Friday, July 2, 2021 at 20:54 GMT+0000

      • Opportunisme er vist ordet for det, der styrer vort samfund, i et og alt. En stat, der har brug for materialer, for tjenesteydelser, for databehandling osv: det skal være så billigt som muligt. Kontrolløren vil have opgaven overstået så hurtigt som muligt, og vil have så stor en del af kagen som muligt. Så ja: slutproduktet bliver nok aldrig det optimale. Eller også bliver det for godt?
        Tag den russiske våben produktion under WW2 kontra den tyske: Tiger-panzerne var bygget med så fine tolerancer, så sand eller frost fik friktionen så høj, så motorer og andet gik i stå.Russerne spyttede til gengæld mange flere ud: T-34 fik de bygget 50.000 af under krigen, og den var især i starten tyskernes langt overlegen, især pga mængden.
        Nå, men “Under sandet” er en af disse flagellationsfilm, der har til formål at få danskerne til at føle sig dårlige ved bare at være danskere. Historien er usand, ren trumpisme, og med grufulde scener, der skal få tilskueren til at brække sig. Og det må en dansk film godt, skriver Per Juul Carlsen i “Analyse: Fortællere, fifl løs med historien”, DR den 3. Dec 2015. Dagen før havde Maria Markussen, også på DR’s hjemmeside, fortalt, at det var en tysker, der stod for minerydningen.
        Aarhus Universitet har en hjemmeside: danmarkshistorien.dk, hvor Joh. V. Jensen, cand. mag, museumsinspektør ved Vardemuseerne, gengiver aftalen fra 9.Maj 1945 på d’Angleterre mellem den britiske kommandant i Danmark og den tyske overkommando. Iflg den overtager den nu frigivne tyske hær ledelsen af minerydningen, under ledelse af Hauptmann, Pionérskoleleder Paul Geuer. Denne engagerer frigivne tyske soldater, underviser dem i minerydning, og sætter dem i arbejde, medens danske flygtningelejre sørger for kost og logi. Som sikkerhedsforanstaltning kontrollerer danske officerer rydningens effektivitet, men må ikke blande sig. I første omgang bestod rydderne af ca 1000 pionérsoldater, senere forøgedes antallet. Tyskerne angav selv tabstallene til 179 døde, 165 hårdt og 167 lettere sårede, ialt 511. Iflg filmen var det over tusind døde! Og den samme løgn kolporteres af Wikipedia! Tvi!
        Tidligere havde film en start-rulletekst, der indeholdt en ansvarsfraskrivelse: Enhver lighed med faktiske personer eller hændelser er utilsigtet” I dag burde de skrive:” Enhver lighed med sandhed eller fakta er tilfældig og absolut utilsigtet, filmen er ren følelses-porno!”

        AagePK

        Saturday, July 3, 2021 at 6:31 GMT+0000

        • Den Danske Wikipedia har heldigvis ikke taget filmen som dokumentarisk, men skriver “inspireret af autentiske hændelser” – og det læste jeg som “inspireret af virkelige hændelser” hvilket er det samme som at sige “Filmen har ikke noget med virkeligheden at gøre”, – men når de bruger ordet “autentisk”, så kan man få en fornemmelse af at der er noget lidt autentisk – det er sproglig manipulation med underbevidstheden sådan som vi har lært det af demagoger.

          English Wikipedia skriver “real events”.

          I mange rulletexter har jeg læst: “Enhver lighed med virkelige personer og hændelser er tilfældig og er absolut ikke tilsigtet.” – Det er, som du skriver, den absolutte ansvarsfraskrivelse; det ser man i mange film, men man overlader til filmkritikere at undersøge om det er en vittighed eller en hjælpende hånd, som påpeger at det er satire.

          Donald

          Saturday, July 3, 2021 at 8:20 GMT+0000

          • Et afskrækkende eksempel er en amerikansk film, U-571, hvor man hævdede, at det var en amerikansk u-båd, der havde bordet en tysk u-båd og erobret Enigma-kodemaskinen. Toni Blair havde det oppe i Parlamentet, da det gik mange englændere på: HMS Bulldog erobrede U-110 i Maj 1941, og nåede at redde både Enigmas marine-model og kodebøger, inden den sank.

            AagePK

            Saturday, July 3, 2021 at 10:28 GMT+0000

            • I dag er det en historie alle kan læse, tænk dengang, da holdt Churchill det hemmeligt endog for Roosevelt – i syv måneder.

              Der var en dokumentar om hvordan Englænderne fik tilbudt Enigma-tegninger og alt af en Tysk spion-fætter, som de simpelthen ikke troede på, derved forsinkede de afkodning af U-båds radiotrafikken med flere måneder eller år. Polakkerne, derimod, lavede allerede inden Sept.1939 en “reverse engineered” Enigma, som med de rette kodebøger kunne oversætte alt.

              Donald

              Saturday, July 3, 2021 at 13:04 GMT+0000

              • Jeg har også set den dokumentar, og jeg forstår den ikke: Enigma blev patenteret i 1919, da havde amerikanerne allerede deres patent på en rotor-basseret krypteringsmaskine. Også svenskerne og hollænderne fik deres lignende rotor-maskiner patenteret. Enigma blev solgt kommercielt, og englænderne brugte den som udgangspunkt for deres Typex, der havde 5 rotorer mod Enigmas først 3, så 4. Plus et par løse til udskiftning. Der havde Typex tilsidst 120!
                Tyskeren Hans Thilo Schmidt solgte en hel del til franskmændene, der videregav materialet til englænderne; disse kunne bare ikke rigtigt stille noget an hermed, de manglede at regne koblingsrækkefølgen af rotorerne ud. Det lykkedes Marian Rejewski fra den polske efterretningstjeneste i 1932. Man skal også tage hensyn til tastatur-rækkefølgen: din computers taster begynder med QWERTYU, tyskernes med QWERTZU, og således er der små fælder. Men de er vigtige. Marian opfandt også Bomba og Zyklometer, som fra 1938 hjalp ham med at gennemregne rækkefølgen i den militære udgave af Enigma, han havde selv kun den kommercielle, såvidt jeg har forstået. Hans kendskab til tyskernes Ordnung muß sein fik ham til at gætte på ABCDEF som indgang til koderne, og det passede! Og hans Bomba var forløberen til Turing-bomben, opfundet af Alan Turing, som man fik i hundredevis af, der forkortede decifreringen til 10 min.!
                Men det var altså især Enigma med 3 rotorer, man arbejdede med i England, og som lå til grund for udviklingen af Typex, efter at man grundigt havde studeret Enigmas styrker og svagheder fra 1925, da den første kom på det kommercielle marked. Typex blev brugt siden 1937, og er mig bekendt ikk blevet brudt på noget tidspunkt. Og allerede i 1941 kunne man knække tyskernes koder. På det tidspunkt gættede man dog ud fra stigende radio-aktivitet udgående fra kommando-centrer og delinger på, at noget var under opsejling. I det heletaget var englænderne ret så kreative. De fik jo ret hurtigt knækket Abwehr’s koder, og kunne derfor modtage alle tyske agenter, inkl. den danske hjemmetysker: de fleste blev overtalt til Dobble-Cross, altså dobbelt-agenter: så slap de for at blive hængt som spioner.
                Tysk wikipedia har lidt mere end engelsk do.

                AagePK

                Saturday, July 3, 2021 at 18:33 GMT+0000

                • Ja, det var Hans Thilo Schmidt, som var hovedpersonen i den dokumentar! Jeg vidste ikke at den var tvivlsom, eller “mangelfuld”, og heller ikke at den er på grænsen til fiktion (i bedste fald “docudrama”.)

                  Tak skal du have for den fyldige information! Jeg noterer mig det hele og da jeg har en kopi af den dokumentar-udsendelse så lægger jeg en kommentar på samme disk-katalog om den mangelfulde information i dokumentaren.

                  Desuden giver du så mange informationer at man let kan finde mere om det på Wikipedia eller hvor man nu kan være heldig at få oplysninger.

                  Det er en vigtig historie for IT-interessede som undertegnede.

                  Donald

                  Saturday, July 3, 2021 at 21:39 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s