Archive for July 2021
Hvor langt kan man strække logikken?
Fik I klaret verdenssituationen, spurgte næstformandens kone mig, dengang i Andelsforeningen “Sønderboulevard”, hvor vi havde købt en pæn 2 værelses lejlighed. Thyrsted og jeg kunne godt snakke sammen, og han så somme tider tingene klart, hvor jeg havde lidt svært ved at se perspektiverne.
Da vi fik en 3 værelseslejlighed i Vangede sagde han “Farvel, vi ses nok ikke mere.”
“Joda!” sagde jeg. Men han havde ret. Vi så ikke hinanden mere, og det var ikke kun fordi der var en generationsforskel, men fordi der var langt – længere end jeg troede, fra Vangede til Sønder Boulevard.
Nu fik jeg så klaret at vende verdenssituationen en gang til, og det må man lade mig, det er godt klaret … Vi har begge, min gamle skolekammerat Preben og jeg, en evne til at læse og interessere os for emner udenfor den umiddelbare hverdag.
Og så kan det være en god oplevelse, når det er med et smil.
Én af de ting der kom op at vende var astrofysikken og ontologien. Ved vi nok til at man kan beregne og forklare Big Bang teorierne?
Ser man den slags spørgsmål ud fra en filosofisk synsvinkel, er den fejl, der forekommer at være oplagt, at man går ud fra at årsag – virkning altid er i samme “domæne” (samme univers, hvis du bedre kan gribe det udtryk).
Men – du kender vel historien om manden, der springer ud fra 22. etage? spurgte jeg.
Joja det gjorde han jo.
Manden springer frisk og glad ud for at se, hvad der mon sker — (Om frygten giver vinger? som man siger.)
Da han når 21. etage siger han: “Det går jo strygende! Det føles godt!”
Da han når 19. etage siger han igen “Det går godt, det er åbenbart ikke farligt.”
Man behøver faktisk ikke at fortsætte beretningen, – du har nok allerede fanget den. Årsag virkning sker i en meget begrænset observations-sfære og hvis vi mangler noget (“nogen etager”) så er vores beregninger fatalt forkerte.
You get the drift – hvad hedder det på Dansk?
Opfriskning af gammel wenskau
Passage af Storebælt – på 20minutter! 
Alletræerne kunne ikke undgås, der var ingen ledige parkeringspladser andre steder 
Aftenudsigt fra gæsteværelset 
En tur i midtbyen, frokost og kort besøg i Domkirken og Dokk1-kulturhus og bibliotek 
Beskyttelsesrum i skoven 
Lavhus og højhus lige bagved 
Blomsterhav et sted hvor man ikke vil have det – det gravede jeg væk inden jeg kørte! 
Hjemad, over Lillebælt, kamera i holder, Stau på Fyen
Oprigtig talt bekymret, skrev jeg til gammel skolekammerat Preben, som havde inviteret til at komme og besøge ham i Aarhus, fordi vi ved de sidste studentertræf havde talt så godt sammen – både erindringer og erfaringer. Først tænkte jeg “Ja en kop kaffe og en snak et par timer, og så kan jeg køre hjem samme dag, måske med en lille lur på rastepladsen på Fyen.”
Jeg var bekymret for om maven pludselig enten gik i stå eller i overdrive. Nu er det 15½ år siden, at jeg blev opereret i noget, som lægen syntes var en succesrig operation og som jeg konstaterede var ikke så lidt problemfyldt på grund af ændrede signaler fra fordøjelsen. Desuden havde jeg ved de sidste ture udover 100 km oplevet at benene begyndte at sove, ryggen gjorde ondt og træthed på vejen vidste jeg af erfaring kan være farligt.
Men det gik! Jeg ku’ godt!
Billederne kort:
Storebælt passeres
Parkering under træer ved Marselisborg Gymnasium, der fældede blomster
Udsigt fra gæsteværelse mod nabobygning, tilsyneladende ens, men kun i højde og bredde
Frokost ved Domkirken
Spadseretur i Marselis-skoven, opdagede bunkers (beskyttelsesrum) fra WWII
En “International School” med en 14-etagers boligblok i baggrunden
Bilen overstrøet med blomster (vi gravede dem væk før jeg kørte)
Lillebælt hjemtur – der var kø på Fyen, turen tog en time længere, men jeg holdt bare pauser
Nu skal jeg skynde mig over til Torvedag, indkøb, Kulturcafe, og meget mere.
Arne havde opfordret Tom til at støve sangene af
Jeg må indrømme at jeg ikke kunne forstå alle ordene, men Tom, som spillede i Kulturcafeen den anden dag, var god til at udtale, så jeg fangede det meste.
Arne med bassen havde hørt hans sange fra engang i 70’erne da han var en ung oprørsk sangskriver, og havde opfordret ham til at støve dem af.
Trommeslageren, som også hedder Arne, spillede behersket i baggrunden – bl.a. på en Cajun, en Braziliansk eller Sydamerikansk kasse, som simpelthen kan give en god lyd, og hvis man sætter ting indeni kan den også give lyse hvislende slaglyde som en lilletromme. Men den er alsidig og det var rart at trommerne ikke overdøvede sangtexterne.
Lærketræ – nåletræ
Jeg fik beskåret lærketræerne i hegnet til naboen.
Jeg lagde noget af det afskårne på jorden og der gik et par dage, inden jeg samlede op og kørte væk.
Alle nålene var faldet af grenene.
Hvordan kan det være at den smider nålene så hurtigt? Lærk er ikke stedsegrøn, så den har evnen til at smide dem, når konjunkturerne går ned. Koster en nåle mindre for lærk end for fx. rødgran? OK Rødgran drysser også hurtigt, men så blågran, Normann gran, Sitka – de kan beholde nåle i flere uger.
Her kommer et alvorligt spørgsmål: For ikke at shocke lærketræerne helt, så de gik ud, lod jeg en del grene stå efter at have topkappet. Derved, tænkte jeg, får de stadig hormoner fra skuddene på de lavere grene.
Men overalt begyndte lærketræerne at skyde, først og fremmest fra spidserne af de meget lange grene, som jo helst ikke skulle blive længere, og så minsandten begyndte de også, som forventet, at skyde fra stammen.
Spørgsmålet er så: Kan man skære alle de lange grene ned til civiliseret mellem-hus-lærke-udseende allerede nu? Var det i virkeligheden omsonst, at jeg lod grene være tilbage?
Jeg tror ikke det var omsonst, men jeg tror at det bedste nu er at tage spidser fra grenene så de ikke bliver længere og skære de grimmeste/længste helt væk.
Hvis Lærk har det som andre træer, så er skud fra stammen aldrig helt så livskraftige og fysisk stærke som skud fra nyere grene (de kan let falde af). Der var mange døde grene på disse træer.
Skomager, gå fra din læst
Flemming, autoværksted-ejer og chef og dygtig alt-mulig tekniker, syntes ikke man skulle lave rust på skærmene, de er ikke farlige.
Men alligevel, kønt så det ikke ud. Jeg følte at jeg ikke kunne være bekendt at blive set med en bil i den tilstand, så jeg måtte forlade min læst selv om jeg ikke er skomager …
Det er jo virkelig kun kosmetik for begyndere.
For nogle uger siden kunne man få en pænere udgave af samme bil for 15000 kr. nysynet. Jeg burde ikke give dette tip til nogen, det er ikke ofte, at der er et så godt tilbud på Bilbasen, men Octavia fra Skoda, (som har nogen lighede med VW Passat fra år 2000, også lighed med en Audi-model) blev i perioden 1997-2007 lavet godt for at vinde markedsandele ved gode anmeldelser og lave driftsomkostninger.
Denne model er fra år 2000 og kører godt og stille (forholdsvis), dejlig fornemmelse at køre gennem regnvejr uden at blive våd. Den skal synes i april 2022, og måske går den ikke gennem synet (den er begyndt at ruste underneden). Der er ikke nogen nyere Octavia til den lave pris lige nu, næste gang der kommer en Octavia til salg, tror jeg at jeg køber den.
Eller måske skulle man se efter en Nissan Micra – min søn har én fra 1999 som stadig kører og ser pæn ud! Og den er billigere i drift.
Iøvrigt har jeg opdaget en mærkelig egenskab: Denne Octavia triller fantastisk godt, og hvis vejen bare går en anelse ned ad bakke, så holder den farten 80 km i timen uden at motoren trækker (man kan koble ud).
Hvis man kører ned ad bakke uden motor bruger man naturligvis mindre benzin. Men ved at udnytte at denne bil triller kan jeg få den op på 18 km. pr.liter. Der er selvfølgelig mindre biler, som kører 21 – eller endda 30 km/L. Min søn kunne få min gamle Fiat til at køre 21km/L, men det gjorde jeg aldrig.
I morgen skal jeg køre langt, så må vi se om det føles anderledes (haha, selvironisk latter).
Æblerne ser flotte ud i år
Kommentar: hvordan er der kommet en snegl op i det lille æbletræ?
Det er iøvrigt det træ, som står med krykker. Der var en opadgående gren sidste år, som det var meningen skulle overtage væksten, men den bøjede ud til den anden side – så nu er der 2-3 store grene, som helst vil ligge ned. Det er nok derfor, at man siger denne æblesort egner sig bedst til espalier.
(Det ville man heller ikke stave “espaljer”, vel? Det er derfor jeg synes at man godt kan bevare stavemåden med i som kort hæmmelyd foran en stavelse. – MEN det kan jeg jo ikke gøre noget ved andet end at ærgre mig over, at der ikke er nogle sprogfolk, som synes det er en god idé.)
— Jeg havde den lille familie til middag i dag, og bagefter kaffe og canasta. Jeg er altid bange for, at der ikke er mad nok, hvilket i dag var horribelt tåbeligt, for der var så meget mad, at vi ikke kunne spise halvdelen.
Jeg tror jeg har arvet en eller anden form for sult-skræk, som er irrationel – men hvad kan man gøre? Når jeg køber ind tænker jeg “Av der er ikke nok!”
Og så går det bare derudaf. Heldigvis er der ikke pres på nogen til at spise mere end de kan, vi gemmer rester i køleskabet, så har jeg til de to næste dage.
Og apropos æbler, så har jeg nok til mange mange æblekager, efterårets vidunderdessert. Men igen, jeg får ikke brugt dem alle, så jeg har tænkt mig at forære nogen til Kulturcafe, eller til nogen af gæsterne dér, for det er synd hvis de skal gå til spilde, de flotte æbler!
En dag i livet
Onsdag. Planen var at få ordnet mere i haven, nyde sommerferien, som når man har trukket sig tilbage mest består i at nyde varmen, de lange dage, og sidde i haven. Der er et par dage til at solen går ned før kl.21:30
Avisen – tilbud til pensionister – kommer med ulykker, katastrofer og sygdom, som man ikke kan afvise, men heller ikke gøre så meget ved, andet end at holde sig orienteret og følge med i hvilke løsningsmodeller, der kommer på tale – og støtte MSF og stemme på et parti, som ikke afviser mennesker.
Man sammenligner afvisning af asylansøgere med et flygtningeskib som midt i WW2 blev afvist i USA og simpelthen ikke kunne finde havn. Det samme har vi oplevet med redningsskibene i Middelhavet; de bliver afvist og kan ikke lægge til i nogen EU havn. Sammenligningen med WW2 er ikke overdrevet demagogi.
Dengang, WW2, havde Danmark 250-300,000 tyske flygtninge, da det var værst, lige inden 5. Maj 1945. De tyske flygtninge blev sendt hjem – de ville gerne hjem i en eller anden forstand. Man behandlede dem ikke som borgere med rettigheder.
Men den situation var affødt af besættelsen. De flygtninge, vi ser i dag, kommer ikke fra nabolandet.
En simpel beregning siger at hvis flygtninge fra hele verden skulle huses i Danmark ville det være en katastrofe for alle parter. Der er 20 mio.flygtninge. og dobbelt så mange er blevet hjemløse. Alene i Venezuela er der 4.9 mio flygtninge. Selvfølgelig skal byrden fordeles, og helst vendes til en fordel ved integration og uddannelse.
Derfor er det en slags logik at afvise mennesker, som har bevæget sig illegalt gennem hele EU. Danmark er ikke naboland og bliver søgt, fordi vores velfærdssystem er så meget bedre.
Jeg hørte radio i baggrunden og hørte en familier i Syrien kan være fulde af fordomme, had, social kontrol, undertrykkelse. En ung kvinde var blevet gravid og familien følte sin ære krænket, havde dræbt hende og begravet hende i hemmelighed. – Men? – Syrien var dog førhen et vestligt orienteret samfund, husker jeg. Jeg ved ikke hvad radioudsendelsen ville opnå, eller hvem der havde lavet den (jeg har søgt, men den slags søgninger er umulige) – men krig kan jo få de værste sider frem i mennesket.
Var den udsendelse et forsøg på at lægge ved på bålet? Fremme fremmedhadet?
Vi bor i et smørhul. Det skulle nødig smelte helt ned.
Sommerferie-endagstur
I søndags var den lille familie på tur til Fredensborg, som er min fødeby, men hvor jeg kun boede i 2½ år, – derefter kom jeg hver tredie uge en tur til Fredensborg indtil jeg var ca.6 år. Min far og mor havde købt et gammelt hus, som dog havde rindende vand og toilet, jeg ved ikke om der var centralvarme. Der var mindst én kamin. Min mor var ked af at vinteren var så hård: Da hun en morgen kom ned til køkkenet og så at et glas vand var frosset til is, blev hun forskrækket.
I alle årene indtil for ca. 15 år siden – og i nogen grad også senere – stod dette hus og byen for mit indre blik som et drømmeland, et sted, hvor alt var fredeligt og der ikke var mangel på noget.
Men det, som jeg ville se, var ikke huset, det er revet ned for længe siden, men derimod Fredensborg Slotshave, hvor der dyrkes blomster og også grøntsager. Jeg havde set billederne fra Huskebloggen og det fik mig jo til at længes efter at se Slotsparken. Min ex- og Malte (søn) var enige om at det var en god ferie-endagstur. Man skal opleve noget andet.
Man kan ikke parkere ved slottet på en feriesøndag, der er altid mange gæster, men måske man kunne … der var P-skilt og pil opad, jeg kan nogenlunde huske gaderne, og vi nærmede os Netto, – til sidst så vi at der var plads på parkeringspladsen overfor Netto – og det var jo dér, at min barnsoms hus lå! så vi parkerede i køkkenet 
Så gik vi ad gaderne til slottet hvor jeg tog et par billeder – men det var bare for at give et indtryk af turen. Min opmærksomhed var på min lille familie og på helheden.
De tre nederste billeder er fra 2007. Jernbanegade med bue-karnapper og forretningsvinduer med bue foroven, barndomshuset inden det blev revet ned, og endelig kusine og søn i Slotsparken. Gågaden har man forsøgt at bevare så den ikke mister sin karakter, men ikke desto mindre er der dukket nogle cementklodser op. Kommunens Arkitekturafdeling er klar over problemet: man kan finde en beskrivelse af bevaringsværdig arkitektur i Fredensborg-Humlebæk kommune på Kommunens Webside.
Har vi alligevel brug for sprogrevsere?
Dagens kultur-artikel i Politiken (Kultur) minder mig om hvordan jeg “beregnede” forbedring af dansk udtale, mens jeg arbejdede i DR, først som morgenvært, senere som udsendelsesleder (eller speaker). I folkeskolen havde jeg lært om danske lyde, sådan som de havde udviklet sig i rigsdansk. Jeg husker bl.a. at jeg som barn morede mig over, at de fleste udtaler vores national-hospital som “Ris-Hospitalet” og at vi dengang i midten af 1900 tallet fik forklaret at det svækkede ‘g’ (blødt ‘g’) er en bagtungeindsnævring, som skyldes at man ikke “gider” lukke helt. Det er åbenbart svært at lære og svært at høre for de fleste iflg. Politiken i dag d.19.Juli 2021 og medfører derfor, at danske børn ikke får sprog så hurtigt som børn i andre lande.
Dengang jeg blev ansat som speaker, fortalte chefen at man havde et panel, som lyttede på ansøgere, og jeg var den første nogensinde, som alle havde været enige om var egnet. Jeg havde læst op for min søn i timevis, elskede det, men jeg havde også arbejdet med at tale tydeligt uden at det lyder anstrengt eller kunstigt. Det kræver stor øvelse. Andre sprog har også to eller flere niveau’er af udtale: Den daglige, hurtige, hvor man kun har ganske få sætninger og bruger ganske få ord, og så den mere højtidelige, hvor man udtaler på en lidt anden måde og ikke laver sammentrækninger. Gennem årene fandt jeg så ud af at Danskerne faktisk mangler den “tydelige” version af udtalen, men jeg har ikke fundet årsagen. Jeg tror det skyldes at DSN ikke er ivrige efter at fortælle om god udtale.
Det er lidt mærkeligt at være en lille privatperson, der antyder at sprogmyndighederne kan tage fejl. Man risikerer jo at blive set som brokkehoved. Derfor blev jeg glad for at læse nedenstående uddrag af artikel med overskriften: “Danske børn kæmper med vokalerne og har svært ved at lære deres modersmål”
Arrige irere
Der er tre hovedårsager til, at dansk er så vanskeligt at lære for børn, der bliver født og vokser op i Danmark.
For det første har vi omkring 40 forskellige vokallyde, hvilket bringer os tæt på en verdensrekord. Norsk har omkring 20, engelsk mellem 13 og 15, og italiensk nøjes med 7.
For det andet udtaler vi i dansk ofte vores konsonanter som vokaler og siger ’kniu’ i stedet for ’kniv’ og ’gaau’ i stedet for ’gave’.
Endelig viser et hollandsk studie, at vi i dansk sluger omkring en fjerdedel af alle endelser på ordene i stedet for at udtale dem.
I spansk er der også en del konsonanter, der udtales som vokaler. Ligesom man også i fransk har det med at sluge endelserne og trække ordene sammen. Men som Morten H. Christiansen siger:
»Andre sprog har måske én af de tre skavanker, men i dansk har vi alle tre«.
[…]
»Konsonanter er vigtige, fordi det hjælper folk med at finde ud af, hvor ordene er i talesignalet. Men på dansk kan man eksempelvis sige ’jeg ærer arrige irere’ uden at udtale en eneste konsonant. Talesignalet er utrolig tvetydigt i forhold til mange andre sprog«, siger Morten H. Christiansen.
I en ny forskningsartikel opsummerer forskerne i projektet ’The Puzzle of Danish’, hvad de seneste 13 års studier på området har givet dem af ny viden.
Idyl og hedebølge
Denne store kastanie er ikke syg — endnu 
Min uge har været fuld af sol og sommer og regn og sommer og lyse nætter og sommer og sommermad og sommersko og sommertøj og … fortsæt selv
Engang på hospitalet fortalte en sygeplejerske at de i frokoststuen havde sagt at jeg så godt ud … tænk engang.
Sådan en bemærkning kan jo få smilet frem, og jeg tog den til mig og følte mig endnu mere motiveret til at tage bad og gøre mig istand hver dag mellem 10 og 12 (det var svært når man slæbte rundt på en kasse til et lungedræn, men det lykkedes.)
[Men måske mente sygeplejerskerne at jeg i betragtning af at være så gammel og så syg så ud til at klare at holde mig i live et par uger mere ???]
Er jeg for pessimistisk når jeg ser fejlene og farerne bag hvert gadehjørne? En sådan lungehindebetændelse med multiresistente bakterier kan godt slå folk ihjel.
Det smukke træ på den lille plads mellem sportsforretningen, frisøren og Kulturcafe Helsinge kunne nemt blive ramt af den sygdom, som får kastanietræernes blade til at visne for tidligt om efteråret.
Sygdommen kaldes som regel Bleeding Canker of Horse Chestnut og blev først beskrevet fra Storbritannien, Frankrig og Holland, men er ifølge EPPOs Alert liste også observeret i Tyskland og Belgien. Infections by the gram-negative fluorescent bacterium Pseudomonas syringae pathovar aesculi are a new phenomenon, and have caused most of the bleeding cankers on horse chestnut that are now frequently seen in Britain.
Hjemme på terrassen mod vest så jeg en sky gå for solen, lige da det blev for varmt for mig, i avisen læste jeg “Tyskland ramt af katastrofe” og næste dag var det skybrud og oversvømmelse (men ikke her). Er jeg for heldig, spørger jeg somme tider mig selv. Har jeg fortjent at være så heldig?
Ingen kommentarer … nå jo
Jeg kan ikke få mig selv til at skrive kastan – j – e, det må være kastanie, man skal skrive.
Ordbogstexten er lidt morsom, når man tænker på at DDO har et princip om at hvad brugerne gør, er altid det rigtige, undtagen ganske få ting som fx. at være nød til. (Hov forresten har DDO også accepteret nød for nødt? Ah, nej dog ikke!)
Når Kastanie udtales som på Tysk, og ‘j’ hellere skulle være en konsonant som i Joshua, John, Joule, Jazz, Jasmin, Jaket, Jet, Job … osv så er det da underligt at man i ordbogen skriver “nu uofficiel, men almindelig stavemåde: kastanie“.
Hvis den er almindelig, hvorfor så u-officiel? nå suk man skal vælge sine kampe med sans for økonomi.
En travl uge
TisvildeStrandparkering nye Tissehus 
Tilbageblik fra Horsekærlinien 
Skilt med sted-nr 
Gråvejrsstemning Stængehage 
Tilbage gennem klitterne 
Det mørkner
Hvordan skal man beskrive det – det er jo ikke anstrengelser, som jeg ville synes var noget at tale om for bare 20 år siden (bare 20 år? Så ved man at man er nået op i den tredie alder, eller er det den fjerde?)
Mandag: Ryddede et halvt snebærkrat og fik hjælp til at fælde lærketræer i naboskellet, kan ikke lade være med at tænke på at det er den … femte familie i nabohuset gennem de år jeg har boet her. Jeg fik også afleveret min violin til reparation + en lang snak med violinbyggeren.
Tirsdag lidt mere oprydning i haven. Jeg fik jeg hentet min violin – igen snak – og fik spillet lidt; det er ikke sjovt, når man er øm i alle led og muskler.
Onsdag aften var der EM og selv om det jo er spændende nok og selv om det ikke var mig, der skulle lave noget, så kunne jeg mærke udmattelsen af kroppen fra de foregående dage.
Torsdag ville jeg være taget til Kulturcafe, men jeg opgav, da jeg måtte tage en lur midt på dagen og iøvrigt lå brak — næsten, jeg spiller altid lidt klaver, det holder humøret oppe og hovedet igang.
Fredag – endelig! efter en afslappet hjemmedag med lidt havearbejde og meget klaverspil kunne jeg så pludselig mærke at nu var kroppen gearet til at gå en længere tur, ikke de 8 km som jeg gerne vil, men den lille 4 km tur fra Tisvildeleje Strandparkering til Stængehage (en meget lille “pynt”, som må skyldes et stenrev der ændrer strømforholdene lidt) og tilbage ad Strandvejen. Billeder ovenfor.
Det er så oplivende, så skøn en tur. Og det er godt for vægten, hvis jeg ikke går den tur mindst én gang om ugen, så stiger kropsvægten.
— Men nu er spørgsmålet så: Hvorfor er man nogen gange helt ovenud i “god form” og andre gange øm og træt?
Jeg husker at det værste symptom på lymfoma/cancer (DLBCL, slå det op i Wikipedia) for nøjagtig 3 år siden var at jeg ikke kunne bevæge mig uden smerter.
Min teori, min “forståelse” af situationen, som den er nu, er at kroppens immunsystem efter søvn og hvile restituerer og kan hamle op med rester af de sygdomsramte celler. Jeg har spurgt lægen og han siger det er OK at tage Tramadol smertestillende piller. Det gode ved situationen er, at når jeg kommer igang efter hvile og den første morgenømhed, så har jeg det godt, og da er smertestillende piller ikke nødvendige.
Lørdag: Var til marked på Præstens Mark, til musik i Kulturcafe, og lavede lille familiemiddag, musik med Malte.
Søndag: Violinspillende gæst.
Mandag: Mere havearbejde. – Så man kan da ikke sige at jeg er helt til rotterne.
Skriv løs 