Artsrigdom
Det er klart at vi skal skønne på andre levende væsener end os selv, og det giver bymennesker udtryk for ved at sige “pas på naturen”, “bevar artsrigdommen”, “mere natur”. Vi er nok nogle stykker, som er lidt skeptiske overfor natur. Jeg ville nødigt skulle finde mit daglige brød i grøftekanten og blev overrasket forleden over hvor meget mad jeg kan få i Rema for en rimelig penge.
Vores udstyknng, grundejerforening, ejer stierne omkring parcellerne 
Planteavlerne har fine afgrøder her overfor og mange steder i landet 
Grøfterne har artsrigdom 
Der er nok en grænse for hvor små de uplejede områder må være for at flere plantearter kan trives 
Kulsukker, tror jeg 
Godt jeg ikke skal finde min aftensmad her 
Landskaberne heromkring er mere varieret end andre steder i Danmark og i særdeleshed i prærie-områder, stepper og sletter i andre lande
Men jeg ville alligevel ønske at min plæne ikke var så fuld af krybende potentil, tidsler, bynke, vejbred, mælkebøtter …
Efter græsset er slået — slæt 
En uge efter … 
To uger efter …
Alle de tre sidste billeder er fra min have, og fra steder hvor der burde være græs.
Oprindelig havde jeg tænkt at det hele skulle være græs, det var dog kun indtil jeg opdagede at man er nødt til at have læhegn.
Skriv løs 
Næsten hver gang jeg er udenfor landets grænser, tænker jeg på hvor forskelligartet vores lille land er.
Det er smukke sunde og velpassede marker på 2. billede. Vinterbygmarken forrest til højre tåler ikke mere regn, så vælter den. Der er et ordentligt lag på.
Pigæble på 3. billede bør du hugge om. Pigæble er invasiv og kan brede sig voldsomt. Tilmed er den giftig.
Jeg har den i hundredvis i et hjørne af et stykke med juletræer blot fordi jeg ikke var tilstrækkelig opmærksom inden det var for sent og frøene var smidt.
Kulsukker på de næste to billeder er derimod en rigtig god plante for bier og tilmed en gammel lægeplante selvom den egentlig opfattes som giftig. Er du heldig at komme en varm dag under blomstringen er blomsterne fuldt besat med insekter, men det er ganske rigtig ikke dér du skal hente din mad.
Samvirke har i øvrigt en god artikel om det med bare at spise løs fra “naturen”:
https://samvirke.dk/artikler/pas-paa-kraeftfremkaldende-planter-i-naturen
natural2222
Wednesday, June 30, 2021 at 3:26 GMT+0000
Så må jeg hen med saksen til pigæblet. Jeg har set en hel skrænt med dem engang “juletoget” holdt i snevejr og så meget idyllisk ud. Utroligt at entusiasterne fik det gamle tog til at køre igen.
Ja markerne er så flotte her, hveden strutter af velvære – og byggen er lige ved at være for stor? Jeg kan godt se at byggen er lige ved at vælte, jeg er spændt på hvad 10 mm regn her i formiddags gør.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 8:54 GMT+0000
Som Farmer ganske rigtigt er inde på: det er farligt derude! Tænk på, at planter ikke kan flytte sig for insekter, svampe, eller alt andet kryb og kravl, der vil æde dem. Derfor må de beskytte sig, og det bliver så kemiske kampstoffer: når tobaksplanten angribes af larver, danner den mere nicotin, og hidkalder samtidigt snyltehvepse, der er ude efter mad til deres larver. Så de lægger æg i de første.
Stort set alt, hvad vi kalder vitaminer, er plantens forsvar mod svamp, vira og anden pest, selv pektinen i grønne æbler, og appelsin-skaller, skal nedsætte faren.
Men hvis vi bruger naturen klogt, kan vi finde vitaminer, antioxydanter og mineraler til vor egen fordel i planteverden: din mad skal være din medicin, din medicin skal være din mad. Men: småt er godt! 🙂
AagePK
Wednesday, June 30, 2021 at 6:01 GMT+0000
PS: Per Mølgaard har skrevet en udmærket håndbog om “Giftige planter”, der beskriver ca 100 nordiske arter. Den har Morfar selvfølgeligt købt til datteren, så hun er advaret, og kan også bruge den, hvis hun som læge bliver konsulteret. Den koster sølle 170 kr, en god investering, når der er børn tilstede. Eller Noma-der, der er gået amok i den ukendte, men vilde natur. Ellers har vi også Politikens håndbog om Naturlægemidler, af Jerk Langer; den har en fin oversigt over virkninger, bivirkninger og advarsler ved brug af naturlægemidler, der kan være ret potente: piger, der tager p-piller, må ikke indtage for meget perikon-bjesk, det ophæver p-pillernes virkning! 😦
AagePK
Wednesday, June 30, 2021 at 6:27 GMT+0000
Det er da lige før man får lyst til at samle ind i grøftekanterne. Så må jeg dog tilføje, at de forbipasserende tog, uanset at de er godt justeret, udsender en tydelig benzin-lugt, som planterne sikkert er påvirkede af.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 9:01 GMT+0000
God kort beskrivelse af arternes kamp. De fleste kan godt tænke på fornuftige måder at bruge naturen, men efter hvad vi ser af højredrejning og økonomisk umodenhed tror jeg at vi må gentage budskabet mange gange, så alle kan komme med.
Jeg oplever, at en middag sammensat af mange slags grøntsager mætter mere – jeg er ikke veg-et-eller-andet (-etar eller -aner) men nyder hver dag grønt sammen med kød, æg eller fisk, og hvis jeg af en eller anden grund ikke får tilberedt flere slags grøntsager, kan jeg godt mærke en lille forskel i tilfredshedsniveau.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 8:59 GMT+0000
Vi skal også lige huske på, at Naturen er opportunist i alt: planter bruger ikke kræfter på at danne forsvars-stoffer, hvis ikke de bliver udsat for trusler. Derfor er væksthus- eller kuvøse-planter mindre velsmagende og mindre vitaminholdige, også, fordi de tilførte næringssubstrater kun bliver tilsat det, man har forsket sig frem til, at de har behov for. I et naturligt substrat, som i en naturlig gødet mark, med en tilpas bestand af snyltere og andet kravl, er der jo mere smag og næring.
Og som du selv er inde på: du spiser det, der giver dig en naturlig mæthed, og det gør du efter din erfaring og dine smagsløg. Som ændrer sig lidt i følsomhed ift , hvad du har behov for. På seminariet, i levnedsmiddellæren, blev vi præsenteret for et stort forskningsprojekt fra midten af forrige århundrede, hvor småbørn fik fri adgang til et meget bredt spektrum af fødevarer, både råkost og tilberedt: de tog, hvad der dd smagte dem. Det så lidt ensidigt ud af og til, men i det lange løb fik ungerne faktisk sammensat en meny, der passede til dem. Fænomenet kaldes homøostase: dine receptorer, som faktisk ikke kun findes i næse og på tungen, men også i blodkarrene, sågar i hjerterummene!, ændrer præference efter din krops behov.
Desværre gør industrien alt, hvad de kan, for at snyde dig ved at tilsætte deres mad smags-forandrere i form af bl.a genetisk manipulerede gær-ekstrakter. DERFOR ser du amagerkanere og andre æde sig fede i burgere med masser af hvidt brød til. 0 næring, men en fed røv! Og ditto bug!
AagePK
Wednesday, June 30, 2021 at 9:39 GMT+0000
Ja – det er godt at få repeteret dette. Homøostase er vistnok mere end evnen til at gå efter det behov, kroppen har for råvarer.
Der er et utal af halvfabrikata i de nye supermarkeder, og i en artikel om at der åbner en ny Netto i Smidstrup (hvor hidtil der var et lille Fakta supermarked, som af en eller anden grund er lukket – måske godt købstilbud fra Netto?) – i den artikel fortæller Netto stolt om hvordan man planlægger en afdeling med færdigretter og den slags.
Det skal nok være en god forretning for de mange sommerhus-gæster, som kommer for en week-end og ikke har stor lyst til at stå i køkkenet, men det er ikke i længden godt for helbredet, og det med smags-forførelsen ved tilsætningsstoffer må altså være forklaringen.
Jeg gad vide hvordan den franske kokkeuddannelse ser på den slags, mit overfladiske kendskab siger mig at en dygtig fransk kok nægtede at være med til at forbedre nogle færdigret-produkter fordi det ikke var et godt, sundt, ærligt grundlag, der blev arbejdet på – resultat, han opsagde jobbet.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 9:41 GMT+0000
…og italienerne opfandt Slow-Food, Slow-City og andre begreber. Og børnene bliver undervist i god madlavning i skolen og børnehaven.
Færdigretter ender, ifølge vor fælles erfaring, af og ti med at ende som Pferd-i-retter, a la IKEAs köttbullar, husker du nok! :-)l
AagePK
Wednesday, June 30, 2021 at 13:27 GMT+0000
Jeg har egentlig ikke noget imod at spise hestekød, hesten var jo oprindelig et byttedyr, og under alskens krige har de hungrende soldater vel også overkommet modviljen mod at spise deres trofaste hjælpere og har spist løs af dem, når der ikke var andet. Måske skal man også lige minde om hundeslæde-kørsel, både inuitter og Europæiske slædehunde-expeditioner på Antarktis har brugt hunde som en slags selvkørende kødforsyning.
Var det Amundsen, som klarede turen fra kanten af Antarktis til centrum? Det er ufatteligt at det kunne lade sig gøre med datidens teknik.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 14:51 GMT+0000
Jeg holder meget af hestekød, og har spist ret meget: Søren Elung Jensens far var hesteslagter, og havde den fineste og meget søgte forretning i Kongegade i Odense. Her fik vi røget filet, hakket kød, og meget mere i 1970. Der var 2 andre i byen, som solgte hestekød.
Mens min kone hjalp i den lokale slagterbutik i Marstal fik vi af og til buddet om hestekød, vi foretrak t-bone-steaks. Senere har vi købt lækre, øh: bøffer kommer af bos:bovis, der betyder ko, så det må jo ikke hedde heste-bøf, vel? Men et stykke meget mørt kød fra en hestemørbrad er bare SÅ lækker!
Vikingernes fornemste offerdyr var hesten, derfor var den katolske, men også den reformerede og lutheranske kirke på vagt, især i Sverige: derfor ligger det mere til svenskerne at nære afsky, derfor var det en meget stor skandale med de der Pferdig-retter.
Ja, det var Roald Amundsen: selv om han havde meget svært ved at tage imod råd fra erfarne folk som Hjalmar Johansen, fik han dog reddet sig til og fra Sydpolen. Et godt fif var at stoppe op på ruten med meget jævne mellemrum, og så gå et vist antal skridt til hver side, for at stikke et par tørfisk, ammassakker, altså lodder, som bruges til hundefoder på Grønland. Så kunne hans slædehunde holde sporet helt ud til kysten. De skulle bare følge næsen. 🙂
AagePK
Wednesday, June 30, 2021 at 17:39 GMT+0000
Det var genialt, at Amundsen brugte tørfisk+hunde som GPS! De billeder jeg har set fra Antarktis er bestemt ikke landskaber, som man kan tage kending af.
Jeg huskede Amundsen for i det hele taget at have brugt inuitternes transport”system” – den anden, der ville til sydpolen, Scott, prøvede andre transportmetoder og det troede jeg indtil nu var den vigtigste årsag til hans endligt – men nej, han havde også hunde, skriver Wikipedia!
Så det var nok snarere “tung versus let”.
Men sikken en idé at ville nå til Sydpolen. Der må være en slags trang til at leve videre i historiebøgerne, – det evige liv version 1.2 eller noget …
Tænk at der var 3 “heste”-slagtere i Odense, i København har jeg kun hørt om én som iøvrigt havde udsolgt, da jeg prøvede at købe noget en dag.
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 20:27 GMT+0000
https://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_the_Amundsen_and_Scott_expeditions#Motor_sledges
Donald
Wednesday, June 30, 2021 at 20:30 GMT+0000
Der findes en hjemmeside asknature, punktum, org, den kunne Amundsen have opfundet, for det var det, han gjorde. Han lyttede til naturen, og udnyttede naturens muligheder for at nå sit mål, inklusive det at bruge hundene til foder, hvis nødvendigt. Som inuitterne havde lært ham.
Hø er grovfoderet til heste, og Scott måtte slæbe det hele med fra England. En pony vejer omkring 300 kg, og skal have 2 kg pr 100 kg kropsvægt, altså mindst 6 kg om dagen. I Antarktis´ ekstreme klima nok noget mere. Hertil havre og andet tilskudsføder, vel 2-3 kg. Vi er oppe på 8-10 kg foder pr pony dagligt.
Herimod skal hunden have væsentligt mindre, da dens foder i form af fedt og tørfisk er mere koncentreret; til gengæld er de flere. Men det fylder ikke nær så meget som hø.
Og at tage motorslæder med, og så efterlade mekanikeren? Fordi hans rang generede næstkommanderende? Så kunne de jo lige så godt have efterladt olien! Typisk engelsk officers-arrogance! Lige så dumt som at tage ud i sneen uden at kunne stå på ski!
AagePK
Thursday, July 1, 2021 at 5:40 GMT+0000
🙂 Det er utroligt med den arrogance. Man skal dog ikke underkende Scott, sådan som jeg læser den (engelske) beskrivende text, så var der ét eller andet han kunne, hvis det ikke var arktisk rejseplanlægning, så må det have været politisk tæft, eller hur?
Donald
Thursday, July 1, 2021 at 11:38 GMT+0000