Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad er der under indlandsisen?

with 4 comments

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Altså, RedHawk er ikke helt sandfærdig: det var en yndet sport for prærie-indianerne at gå på heste-tyveri hos nabostammen, og helt “legalt”. Der var endda måder at male hesten på, så ens hjertes udkårne kunne se, hvad for en fandens karl man var.
    Men bortset fra det: det var også en yndet sport at forære ting bort, så folk kunne se, at man havde råd til det. Især ved potlach: her både gav man gaver, endda i store mængder, så modtagerne blev bebyrdet med pligten til at give igen, og man brændte værdifulde ting for at vise, at det havde man også råd til. F.eks de eftertragtede, og meget dyre, Hudson Bay point blankets: nogle af dem sælges i dag for tusinder af dollars. Misforståelse, eller bare manglende indsigt, fik for et par år siden en af Lars Løkkes rådgivere til at omtale potlach som :” en tilbagevendende fest, hvor man brænder hele lortet ned for at starte forfra!” Tjah, en traditionel fest for drenges overgangsritualer, lige som vor konfirmation, var også en potlach. Vedkommende fik nok for meget pot ved festen.
    Men hvem koloniserede egentligt Grønland? Da Erik den Røde ankom, var der ingen overhovedet. Så de indtog et øde land. Siden kom skrællingerne, overvandt nordboerne, og gjorde landet til deres. Så kom nordboerne tilbage, missionerede, og blev de dominerende. Nu dominerer kalaalliterne fra Kita, Vest-Grønland, Tunumit og Inuktun, såvel som deres sprog: Tunumit er øst-grønlænderne med eget sprog, Inuktun er folk fra Qaanaac, deres sprog ligger mellem Kalaallisut og kanadiske inuit-sprog. De kalder sig hhv Tunumiit og Inughuit .
    Så hvem er kolonimagten? Når man kun vil acceptere sit eget sprog i parlamentet, og betegnelsen inuit for alle? Og landets navn skal være Kalaallit Nunaat? Altså kanaallitternes land? Hvad med de andre?
    Så din elev havde det tæt på, det med de forskellige sprog.

    AagePK

    Tuesday, June 22, 2021 at 15:15 GMT+0000

    • PS: Hede-bølge, er det ikke når der er højvande i Karup Å? 🙂

      AagePK

      Tuesday, June 22, 2021 at 15:17 GMT+0000

      • Sådan apropos:

        Han tog fra de rige
        Og gav til de små
        Og ravnene skrige ved Karup å

        Hvis du stjæler et land er du en hædersmand
        Hvis du stjæler en gris er du forbryder
        Jens tog en rå men passed’ ikke på
        Bag lås og slå så krybskytter man byder
        Først da fjenden fægted’ vildt ved Viborgs gamle port
        Da råbte man på Jens: “Hej hjælp os, glem hvad du har gjort”
        Mange tyske liv endte med et piv
        Tingelinge tinsoldater frygter en taterkniv


        Lilholt

        Donald

        Tuesday, June 22, 2021 at 17:29 GMT+0000

    • Det er så fantastisk langt man kan komme omkring med lidt fantasi og input fra andre mennesker, der interesserer sig for mennesker og historie! Tænk at der var et firma, som fandt på at bytte tæpper for bæverskind:

      A Hudson’s Bay point blanket is a type of wool blanket traded by the Hudson’s Bay Company (HBC) in British North America (now Canada) and the United States during the 1700s and 1800s. The company is named for Hudson Bay and the blankets were typically traded to First Nations in exchange for beaver pelts. The blankets continue to be sold by Canada’s Hudson’s Bay stores and have come to hold iconic status in Canada. In the United States, they can be found at the luxury department store and Hudson’s Bay former sister chain Lord & Taylor.

      (Fra Wikipedia, “Hudson’s Bay point blanket”.)

      Og hvor meget?
      In the North American fur trade, by 1700, wool blankets accounted for more than 60 per cent of traded goods.

      Grønlandsk folkevandringshistorie er lige så vanvittig som Bulgariens, hvis man ser den i det perspektiv du opridser. Jeg har før nævnt Benny Andersens digt om “Herulerne”, der flyttede fra Danmark til Stockholm og hvor nogle andre stammer (sådan, hvis man strækker historien lidt) flyttede fra Sverige/Stockholm til Danmark. Så egentlig er det os, der er immigranter …

      Vi havde en historielærer i mellemskolen, Jacob Apple med rødder i højskole, som insisterede på at “Folkevandringstiden” 450-600 DA/CE var formativ for Europa. Det irriterede mig af en grund, jeg ikke kunne forklare dengang, men senere har jeg fundet ud af hvorfor: Det er som om han søgte efter en begrundelse for de grænsedragninger, man har i dag. Det vil altid føre til hær-værk at man interesserer sig for meget for grænser.

      Den anden historielærer, som vi fik senere, var så humanistisk indstillet at han optimistisk troede på at det tekniske samarbejde over grænserne var nødvendigt og ville føre til nedbrydning af nationalismen. Man har jo lov at håbe.

      Tak for den utroligt interessante og morsomme kommentar 🙂

      Donald

      Tuesday, June 22, 2021 at 17:24 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s