Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Færgeforbindelse over Lillebælt

Har du nogen gange spurgt dig selv hvorfor Christian d.2 i “Kongens Fald” ikke tog broen over Lillebælt men lod en færgemand sejle sig henover strømmen – frem og tilbage?

Min søn syntes det var synd at kassere et par bøger om Jernbaner i Danmark gennem tiderne.

Jeg fandt en artikel om færger på Bælterne, og undrede mig over at man arbejdede på jernbaner i 1850’erne men ikke arbejdede på fred mellem Danmark og Holsten og Det Tyske Forbund. Mine indtryk og min viden om krigene 1848 og 1864 er meget begrænset, men ved læsning af artiklerne i Wikipedia får man et glimrende indtryk af hvor forgiftet stemningen var vedrørende forholdet mellem Holsten og Danmark, + en forklaring om at det faktisk havde noget at gøre med at DK fik en ny forfatning i 1848, og landets dele skulle “samles”. Det var jo så moderne.

Det undrede mig at man planlagde færgeforbindelser og byggede jernbaner, forhandlede med Engelske og Tyske fabrikker om materiel, mens der var optræk til krig, 1864. Jeg husker en radioudsendelse om den fantastisk kulørte personlighed, de Meza; han rådede Københavnerne fra den krig: Den kunne ikke vindes. De Meza havde som general et opvarmet telt (det var februar og snevinter) og medbragte et klaver! – under krigshandlingerne, forstås! !!! !!! – Han var en “helt” fra 1848, fordi han var gået uskadt gennem kugleregnen på Fredericia’s vold, og nu var han general (og har sin egen artikel i Wikipedia.)

Om det også var ham, der mente at soldaterne skulle gå i stedet for at køre med de nyanlagte jernbaner, det husker jeg ikke. Men derved bleve de jo udmattede, og iøvrigt kunne man få alt materiel med i tilbagetrækningen. Hele den krig er jo en skandale, så dumt var det. Christian d. 9 skulle have tilbudt Bismarck hele Danmark bagefter, men ellers tak, der var nok af nationale mindretal i Tyskland, man behøvede ikke mere brok. Slesvig-Holsten var 1/3 af Danmark og vistnok den bedste del dengang.

Åååh! Det er som om Københavnernes interesse for jernbaner overhovedet ikke påvirkes af krigen. Der var planlagt jernbaner fra Hamburg til Århus, og det blev man jo bare ved med at arbejde på, før og lige efter krigen, så 1865, 30.Juni, kom der en dampfærge i drift på Lillebælt. (ikke jernbanefærge med spor til togvogne). Og man arbejdede videre på jernbane til Altona/Hamburg.

Jamen altså …

Det er først i fjerde kolonne, at der står noget om at krigen 1864 medførte visse problemer …

Written by Donald

Thursday, June 17, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Galskaben har der været nok af indenfor transport.
    Noget af det voldsomste i min tid var opførelsen af “Bilgravsminde” ved Nyborg. Et vanvittigt projekt i bro-haderen Jens Bilgravs ego-trip.

    natural2222

    Friday, June 18, 2021 at 4:24 GMT+0000

    • Behovet er der jo, men man kunne somme tider godt tænke lidt mere langsigtet og sparsommeligt.

      Der er mange ego-trip i den branche.

      Donald

      Friday, June 18, 2021 at 12:37 GMT+0000

  2. Jeg ikke “har spurgt”, men “er blevet” spurgt, fordi jeg var oppe i netop afsnittet med frem- og tilbageturene over Lillebælt i Kongens Fald, da jeg var til studentereksamen i dansk 🙂

    Ellen

    Friday, June 18, 2021 at 10:04 GMT+0000

    • Det er det mest berømte afsnit i den roman, som af mange anses for at være et mesterværk. Det er lidt sjovt at tænkte på at Johannes V. Jensen også skrev “knaldromaner”, eller spændingsromaner til magasinerne; noget skulle han jo leve af. Har det mon ikke smittet af på “Kongens Fald”, dette med spændings-elementerne?

      Donald

      Friday, June 18, 2021 at 12:40 GMT+0000

  3. Som mangeårig færgeelsker kan tilføjes, at færgetrafikken mellem Jylland og Fyn (Lillebælt) udover det i artiklen beskrevne bestod af den langt mindre trafikerede og begrænsede tonnage i skikkelse af M/F Sønderjylland (i 2 versioner) på Assens-Aarøsund færgeoverfarten. Sidstnævnte var i væsentlig grad koblet op på roetransporter på den en-sporede færge.

    Den sidste færge på ruten, der blev afviklet i 1973, M/F Sønderjylland tog navneforandring til Lis Grau og sejlede indtil 1985 på Hou-Sælvig, inden den blev købt og indgik i den (på daværende tidspunkt) privatdrevne færgeoverfart Hundested-Rørvig. Her sejler den i dag som reservefærge (for M/F Isefjord) under navnet M/F Nakkehage (1955- )

    hulegaarddk

    Friday, June 18, 2021 at 13:25 GMT+0000

    • Glem ej færgeruten Juelsminde/Bogense og afstikkerne til Endelave og (i perioder) Samsø.
      Indtil for -historisk set- ganske nylig var det vandet der bandt sammen og landet der skilte.

      natural2222

      Friday, June 18, 2021 at 14:47 GMT+0000

      • Men vandet var også en økonomisk hindring for de mindrebemidlede, trods alt. Selv om en personbillet ikke koster så meget som en tog- eller bil-billet.

        Donald

        Friday, June 18, 2021 at 16:03 GMT+0000

    • Det er en ren kærligheds-affære, ruten mellem Hundested Rørvig, skulle man tro. Det kan ikke være en stor forretning, selv om det er en af de ruter, hvor man kan spare mindst 110 km. Det er godt at færgerne kan holde i så mange år.

      Donald

      Friday, June 18, 2021 at 16:01 GMT+0000

  4. Der har og været en færge mellem Fåborg og Fynshav, den er nu flyttet til Bøjden.
    Men derudover har der været en vrimmel af paketbåde, der tog fragt og passagerer med. I København var der en vrimmel af disse paketter, dem fra Ærø og det øvrige Sydfynske øhav kom igennem Slusen i Sydhavnen, de fleste andre gennem Lynetteløbet. Jeg har som barn set dem ligge nedenfor Amalienborg, med stævnen i land og løftede bovspryd. Var der plads ved kajen, som ved Frederiksholms kanal lå skibene langs kajen, men måtte “kaje rær”, dvs dreje dem lidt langsskibs og skråt fra lønningen og op i modsat side. Ellers var de vanskeligt passerbare for de næste, der skulle ud eller ind. På en uge kom der hen mod 16 skibe gennem Slusen i Sydhavnen. Paketten fra Ærø skulle også gennem Langebro og Bryghusbroen. I Havnegade var der jo dampskibe, paketter og jernbanespor: mange paketter skulle have øl med fra Carlsberg og Tuborg. Her lå paketterne til Marstal og Søby-Ærøskøbing.
    Skibene havde faste pladser, Langelandspaketten lå i Nyhavn, indenfor broen ved Toldbodgade, hvor jeg ofte boede hos Farmor. Paketten skulle tit have sisal med til høstbindegarnfabrikken i Rudkøbing. Men også Nakskov blev forsynet via en paket, der lagde til i den ydre del af Nyhavn. Ligesom dem, der sejlede på Nykøbing F, Bandholm, Faxe, Rødvig og Lolland.

    AagePK

    Friday, June 18, 2021 at 18:46 GMT+0000

    • Hvis der var spor til Havnegade, har de delt sporvogns-skinnerne et stykke af vejen, eller også har der været en bro før den vi fik nu, fra Christians-Brygge til Havnegade-øen, henover kanalen ved Christiansborg og Børsen. Det har nok været spor henover den lille bro fra Slotsholmen til Holmens-Kirke (“Bremerholm”) og videre til “Gammelholm” som Havnegade ligger på.

      Men nok om det, – jo, det har der måske været, og jeg kan forestille mig skinner i brolægningen, men altså, den slags “der ringer en klokke-erindringer” kan forskyde sig. Sporene blev taget op 1930! Så jeg husker ikke noget fra Havnegade, men man har kunnet se rester af spor mange steder i byen, måske bare et skiftespor eller et lille stykke, der ikke var fjernet.
      Billeder af pakebåde ved Google-søgning viser en mastede skonnerter (haha, det var jeg lige ved at skrive og nu skrev jeg det) og jeg ser også andre slags både beskrevet som paket-både. Jeg husker også at der var mange i 50’erne, men den trafik sang på sidste vers, det var økonomisk uholdbart, har jeg fået at vide, men det forstår man jo ikke — der nævnes også subsididier til jernbanetrafik og andre ting, der har forskubbet interesserne.
      Et sted har jeg læst om export af lækkerier fra Slesvig og omegn til København, – det blev vist besværligere efter 1864.

      Donald

      Saturday, June 19, 2021 at 7:01 GMT+0000

    • Arkitekt Ferdinand Meldahl fik til opgave at planlægge, hvordan den nye bydel skulle opføres. Virker navnet Meldahl bekendt? Den driftige arkitekt har blandt andet været med til at opføre bygningerne omkring Søtorvet ved Dronning Louises Bro og færdiggørelsen af Marmorkirken ved Frederiksgade.

      Fra 1861 frem mod 77 blev en helt ny bydel anlagt – med ni nye gader og et væld af store beboelsesejendomme. I tiden efter fik området etableret jernbanespor og i en årrække kunne rejsende sejle til både Sverige og Bornholm fra Havnegade.
      https://www.jeudan.dk/om-jeudan/den-gode-historie/havnegade-23-navigationsskolen/

      Donald

      Saturday, June 19, 2021 at 7:08 GMT+0000


Comments are closed.