Godtvejrsperiode
Google brokker sig over at jeg skrive godtvejrsperiode, men finder ikke desto mindre en artikel, hvor ordet anvendes. Lex.dk:
Sommerprofil er en kystprofil, der opstår ved sandkysten om sommeren, hvor storme er sjældne. Profilet er karakteriseret ved et relativt højt strandplan, der opstår, fordi bølger og dønninger i godtvejrsperioder fører sand til stranden.
(Hedder det en eller et profil?)
I godtvejrsperioder har man ingen undskyldning for at undgå havearbejde. (Det fik man så alligevel, tak til AagePK!)
Skriv løs 
Profil kan være både fælles- og intetkøn: “en sprosse med et kraftigere profil” hedder det i Den danske ordbog. Men også “Den skønne profil var…” Og “København har bevaret sin gamle profil” Her er det konturen, medens det for sprossens vedkommende er karakteristikken. Også i overført betydning er der fælleskøn:” Skolen har profil…”
Og selvfølgeligt er der masser af endog særdeles gode grunde til at undgå over-arbejde i en godtvejrs-periode: det er for tørt, det støver, vi må hellere skylle efter, skål! Eller tage til stranden, det skulle være sundt, ikk’å’da?
AagePK
Tuesday, June 15, 2021 at 18:49 GMT+0000
OK! det var gode grunde til at spare på havearbejdet, godt at høre! Derfor planlægger jeg nu en tur til stranden + en midsommer-lyse-nætter-aften eller endog solopgangs-beskuen i nærmeste fremtid, om seks timer – det bliver ikke til mere lyse nætter nu, dagenes længde er stort set den samme til og med 1.Juli.
Jeg ved godt jeg kunne have slået op i Den Danske Ordbog, eller i “Den Store Ordbog Over Det Danske Sprog, ODS, som jeg jo ynder.
Man siger, det er kinesere, som har digitaliseret ODS og at de ikke forstod Dansk; har de mon ligesom lært lidt undervejs? Eller er det et bevis på at det er OK at lade folk udføre arbejde, de ikke forstår?
Donald
Tuesday, June 15, 2021 at 19:46 GMT+0000
Det kunne også have været indere, eller vietnamesere, det er sådan set ligegyldigt: hvis bare de er minutiøse (og IKKE sekundære!!! 🙂 ) behøver man egentligt ikke kunne læse eller forstå teksten. Kan du digitalisere et g, et o, et d, og et t, er det g-o-d-t, ikk’?
AagePK
Wednesday, June 16, 2021 at 5:48 GMT+0000
PS: med hensyn til at sætte folk til at arbejde med noget, de ikke forstår: hvad skal vi så sætte politikere til??? 🙂
AagePK
Wednesday, June 16, 2021 at 10:51 GMT+0000
Oh den var svær!
Donald
Wednesday, June 16, 2021 at 11:12 GMT+0000
Jeg tror ikke at det er g-o-d-t nok, men jeg tror heller ikke at det var analfabeter, som udførte arbejdet gennem de mange faser, der er i digitalisering på et højt plan. Men jeg er glad – meget glad! – for at man fik iværksat et projekt, der er nået til en acceptabel digitalisering af Den (Gamle) Store Ordbog Over Det Danske Sprog, ODS.
Første step er at finde ud af alle de tegn, der blev brug til typografering (typesetting på dansk) af ODS, hvorimellem der jo er mange små sjove “emoji” eller ikoner, én for sømænd, fx:
[Bom …
2.5) sømandsudtryk (bevægelig) stang, hvortil et sejls (især: storsejlets) underkant er befæstet (jf. ssgr. som Jager-, Klyverbom ofl.)]
én for afdøde ord, for lægesprog, andre fag.
Næste trin er at skille et exemplar hvert bind ad og få et kvalitets-scan. Den software, som skal genkende typografi-elementerne, skal være i stand til at kende de forskellige typografiske elementer, som blev opgjort og dokumenteret i første trin.
Næste trin er en korrektur-læsning på scanningen. Det var her jeg tænkte at de, der har arbejdet med det, må have lært et og andet dansk ord, om ikke andet så fordi de så det mange gange (fx. Kierkegaard, der bruges til mange citater).
Men efter jeg skrev dette er jeg kommet i tvivl om det ikke forholder sig sådan at der kom et kvalitetscheck ind over og at man vedtog at korrekturlæse på ODS efterhånden, som man fik tid. Jeg husker nogle bemærkninger i de tidligste opslag om at dette var nyt eller uprøvet, ikke garanteret eller noget i den retning.
Donald
Wednesday, June 16, 2021 at 11:10 GMT+0000