Archive for June 13th, 2021
Dronningebusk, blåregn, her og der
Charlotte har fået ny indkørsel og fik ved den lejlighed indrettet en sti rundt om huset, vestsiden, og virkningen nu i blomstertiden er fantastisk: Blåregn, Rhododendron og Dronningebusk skaber et rum i kølig skygge om eftermiddagen.
På sidste billede ser man min Dronningebusk, som ikke er nær så velholdt og som dog også er meget smuk. Denne tid er den bedste på året, og sammen med nogle kære hilsener fra gamle venner og lidt hyggeligt samspil med min søn har det gjort denne week-end til en dejlig tid.
Desværre kan man jo så få den tanke, at herfra kan det kun gå nedad.