Livsoverblik, hvornår er det for sent

Nu er det 35 år siden at jeg købte det lille hus og flyttede — knap halvdelen af mit liv har jeg boet her. Jeg også kendte stedet længe før og var meget tiltrukket af det.

Mit nye hus var meget pænt, virkelig, og rigeligt stort til en voksen og et barn, og jeg indrettede det strax så godt jeg kunne.

Blandt andet købte jeg gardinstænger her i Vejby i den lokale manufaktur, huset på billedet nedenfor. Damen fortalte at nu skulle de snart på sommerferie, og lukkede for sommeren, for de havde ikke holdt sommerferie i 30 år. Jeg var 40 og syntes at tredive år er utroligt mange år, og det synes jeg stadig.

Jeg har virkelig svært ved at se mit liv – og andres – i en karriere-kikkert; en synsvinkel, hvor man ser logikken i at gå fra uddannelse til noget andet og videre danne sig en livs-stilling.

Det er nok derfor at mit liv har forløbet så underligt.

Huset var manufaktur, og indgangen var dér, hvor trappen var – så var der to eller tre store udstillingsvinduer. Jeg fik historien om udvidelse fra beskeden 1-værelses forretning senere; det var lykkedes at drive en forretning i “sommerlandet” på en måde så indehaveren havde kunnet købe hele huset.

Jeg ser huset fra bilen, som holder parkeret udenfor Rema, der dengang var et bondehus med en lille købmandsbutik, som indehaverne fik til at blive områdets bedste supermarked.

Det er længe siden, at manufakturen lukkede og huset blev ombygget til boliger. Men trappen til den gamle indgang til butikken har fået lov at blive liggende.

Advertisement