Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Titel: Ny browser kan måske bruges til at styre de mange ændringer på WordPress gratis-hosting

Tester ny browser: Firefox 78.7.1esr — gad vide hvad det esr egentlig betyder, men det finder jeg ud af senere. Den prøver ihærdigt at forhindre mig i at stave, og jeg har tidligere afvist den, fordi den virker anmassende.

—oooOOOooo—

Firefox is up to date

You are currently on the default update channel.

Firefox is designed by Mozilla, a global community working

together to keep the Web open, public and accessible to all.

Want to help?

Make a donation or get involved!

Written by Donald

Monday, June 7, 2021 at 21:59 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

21 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Denne kommentar er skrevet af OP — Original Poster

    Nu må jeg se om jeg med en helt ny browser kan skrive en kommentar uden at logge ind!

    Donald

    Monday, June 7, 2021 at 22:00 GMT+0000

    • Kæreste dog, denne browser er uhyggelig langsom. Det er lissom der er tyggegummi i tasterne (Siger man stadig det om indtastningsprogrammer, hvor man kan trykke på mange bogstaver førend der viser sig noget på skærmen?)

      Lexa

      Monday, June 7, 2021 at 22:04 GMT+0000

      • Så kommer vi til spørgsmålet om man kan tillade kommentarer hvor kommentatoren (tryk på andet “o” please, næstsidste stavelse!) kun opgiver navn og URL.
        Men hvor man blokerer SPAM ved at sige INGEN LINK! og kommentatoren skal have afleveret en kommentar tidligere (som jo dermed var godkendt).

        Donald

        Monday, June 7, 2021 at 22:06 GMT+0000

  2. Jeg synes, Firefox er den bedste browser 🙂

    Madames huskeblog

    Tuesday, June 8, 2021 at 4:31 GMT+0000

  3. Test med brug af browseren Firefox …

    Madame

    Tuesday, June 8, 2021 at 4:53 GMT+0000

  4. Det ser ud til at virke! Mon du ser min kommentar og fisker mig op af mappen ‘awaiting moderation’?

    Madame

    Tuesday, June 8, 2021 at 4:55 GMT+0000

    • Den kommentar er “fisket op” og det er som regel blot et klik på listen af kommentarer under en “klokke”, som vises for blogejeren øverst i højre hjørne.

      Donald

      Tuesday, June 8, 2021 at 7:28 GMT+0000

  5. Hurra – hvor er det dejligt, at det nu virker, Donald!

    Madame

    Tuesday, June 8, 2021 at 7:38 GMT+0000

    • Joeh – det gik nu ikke helt automatisk med godkendelse af kommentar fra en der tidligere har postet (og fået godkendt) — det må jeg kontrollere igen i aften.

      Og så vil jeg gerne have at kommentarer kommer med på listen til højre med det samme! (Med link til den, der skrev.)

      Donald

      Tuesday, June 8, 2021 at 8:13 GMT+0000

  6. ja, nu kan vi da kommentere igen – og jeg bruger ikke Firefox, men Google Chrome, som jeg hele tiden har brugt …?

    Ellen

    Wednesday, June 9, 2021 at 19:36 GMT+0000

    • Det er godt at vide. Det, som Gitte havde problemer med, var MS Edge-browser. Og det, som jeg havde problemer med, var skrivning af indlæg (med en gammel browser, som jeg af forskellige grunde foretrækker).

      Dertil kom så, at WordPress Hosting havde ændret et eller andet i deres web-teknik, så Gitte ikke kunne kommentere med mindre hun havde en WordPress konto – eller havde en mail, som kunne verificeres og hvortil hun skulle “logge ind”.

      Det kunne blive en lang historie – men den korte historie er, at WP åbenbart prøvede at få et bedre identificerings system, måske for at undgå de store mængder spam-kommentarer, som trods at de bliver smidt ud af den gode “Akismet” plugin, fylder og belaster systemet og fylder i nogle uger, indtil de automatisk bliver slettet.

      Donald

      Wednesday, June 9, 2021 at 20:40 GMT+0000

  7. Du spørger til, hvad esr monstro kan betyde: jeg skulle, med min alvidenhed udi data-teknologi, sprog og abbreviations-præference i forskellige kulturer mene: Extended Support Release. Dejligt buzz-word! 🙂
    Tyskerne bruger mere stavelser, så der kan dannes ord, der huskes, f.eks. omtalte Hitler sig jo ofte som en stor feltherre: det blev så i folkeviddet til Gröfaz: Größter Feltherr aller Zeiten.
    Bilmærket Hanomag kommer af Hanover Maschinenbau Aktien Geselschaft,
    Englænderne bruger, som oftest, bare forbogstaverne: min farbror blev sendt i felten med MELF: Middle East Land Forces. I Danmark står akronymet for Messerschmidts Waterloo: Melt og Felt, ikk’? 🙂

    AagePK

    Thursday, June 10, 2021 at 6:50 GMT+0000

    • Jeg køber ind på Extended Support Release, men jeg har ikke været omkring Firefox/Mozilla release informationer, de findes jo, og det er en god skik at man fortæller, hvad der er ændret siden sidste version. Desværre er det efterhånden så komplicerede ændringer, så de fleste brugere alligevel ikke kan overskue konsekvenserne.

      Men dette med at lave website-ændringer, som kun kan køre på “nyeste browser” kan være en måde at tvinge brugere til at opdatere computer og software. På et tidspunkt blev Microsoft nødt til at release (udgive) enorme filer med ingenting i fordi fabrikanter af PC-hardware brokkede sig over at der var for lidt salg af diske og andet hardware. Nu er man for længst over det problem og laver systemer, der er så enorme og bruger så meget disk space så det er helt vildt, set med økonomi-øjne; men hardware til det er alligevel billigere end dengang 1985 da vi solgte en maskine med 640 kb memory og 20 MB Disk for 70,000.- kr.

      Donald

      Thursday, June 10, 2021 at 8:37 GMT+0000

      • Nå, du har så ikke opdaget det: kig lige én gang til på billedet: øverst står der Firefox Browser, ikk’? Og lige derunder, med ret pænt stor skrift: Extended Support Release, øvkaj? 🙂 Først under det står der 78.7.1esr(32 bit), og så en knap: What’s new
        Så dine briller hjælper dig til at se det med småt, men overser det store. Hhhmm. 🙂
        Jeg husker, fra den gang i computernes barndomstid, hvorledes min kollega, der havde jobbet med at tilse skolens samling, at han brokkede sig over Microsoft:” De er den største lagerpladstyv, vi kommer til at udskifte parken alt for tit, der er jo ikke plads til programmerne!”
        Jeg spinkede og sparede i hjemkundskabs-budgettet, så vi kunne få råd til en 485’er, hed den vidst, skolens andre hed vist 285. Jeg fik en, så jeg kunne få lagt programmer med kalorieberegner, og et par pædagogiske spil om fødevarer, fiberholdig kost osv, men tror du ikke: inspektøren inddrog min maskine, og jeg fik hans fedtede, gamle aflagte: han havde mere brug for den til kontoret, end jeg havde til min undervisning! Jeg er stadig pissesur på ham. Ikke engang fäces-booken ville godtage, hvad jeg har at sige om den slags snøbler!
        Bortset fra det: de to programmer blev en success, drengene fik pludseligt lyst til at tilegne sig viden om kalorier og vitaminer, og pigerne ville lige så pludseligt gerne beskæftige sig med computere, og hvad man kunne bruge dem til. Og jeg fik mere tid til at passe på, maden ikke brændte på: win-win-win!

        AagePK

        Thursday, June 10, 2021 at 12:09 GMT+0000

        • Jamen nu får jeg skyldfølelse over at være overfladisk læser — men jo, jeg oversprang for meget.

          Jeg kan så inderligt godt forstå at du var sur på skolemanden, der synes administration var vigtigere end god moderne undervisning. De år var en katastrofe rent IT-mæssigt.

          At MSoft lavede de der “pladelager-tyverier” skyldes som sagt pres fra HW-fabrikanterne, der syntes at salget gik for langsomt.

          Det var en god måde at bruge computere, og de engagerede elever i madlavning er jo simpelthen en rigtig solstrålehistorie!!!

          Donald

          Thursday, June 10, 2021 at 12:31 GMT+0000

          • Det var bare så nemt: drengene var jo interesseret i computere og spil, ok: her er begge dele, men det handler så om mad og næringstoffer. Og pigerne var interesseret i kalorier: vær så god, det kan computeren hjælpe jer med! Så fik de pillet skyheden over for maskinen, den hverken bed eller sparkede. Det gjorde, at den årgang kom enddameget hurtigt til tasterne med tekstbehandling. Min egen datter skulle også bare lige have masseret lidt, så var hun også klar, og det har altså hjulpet hende i den grad i skolen, efterskolen, og universitetet. Ikke så meget gymnasiet: jeg fik hende lokket på International Baccalaureate, og i solidaritet med andre IB’er, i Afrika f.eks, der ikke havde adgang til computere, måtte IB’er i Nyborg så heller ikke aflevere opgaver via computeren. Det var ikke nemt: de havde flere fag end de traditionelle stud.x’er, og tiden til skriftlig eksamen er tildelt efter brug af computer. Så de opgav at skrive kladde, og skrev opgaven direkte. Og altså med 3 gange så mange skriftlige opgaver! Så på det tidspunkt var hun lidt sur på mig. Men var dog glad for at hun lærte engelsk på modersmåls- og universitets-niveau. Det gjorde, at hun lærte spansk lynhurtigt, på 5 uger var hun klar til adgangsgivende eksamen i Bolivia. Og senere lærte hun portuguisisk-creol til brug for arbejdet i Guinea-Bissau, det gik også stærkt.

            AagePK

            Thursday, June 10, 2021 at 17:35 GMT+0000

            • Det var en skrap uddannelse din datter fik i gymnasieårene. Jeg kender godt dette at “skrive opgave direkte”, det har jeg gjort, men dog altid med et ark “kradseri” ved siden af, så man kunne prøve at formulere de vanskelige sætninger, inden man fæstnede dem med blæk.

              Men det at hun lærte Engelsk på universitetsniveau, det er en gave, som langt overskygger gaven at kunne skrive opgaver direkte.

              Hvorfor ville hun studere i Bolivia? Jeg kan godt huske at du har fortalt, at du har været i Bolivia, og her ligger et eller andet sted (brug søgefeltet) en kvinde i lokal traditionel dragt, fotograferet i Bolivia.

              Min egen karriere er meget mere problematisk, jeg kunne måske have klaret mere hvis engagementet og udsigten til gode jobs var forklaret mig – men det er en anden historie.

              Jeg husker også at datteren for nylig blev løftet … øh, lagde løftet, … aflagde lægeløfte og dermed er udover studentertiden – som læge bliver man nok ved med at lære. Man er med uddannelsen kommet dertil at man kan stille alle de ubesvarede spørgsmål.

              Er der opstået en meget stor grøft mellem læge-faget og mikrobiologien? Det er mit indtryk, at man ikke har så mange “generalister”?

              Donald

              Thursday, June 10, 2021 at 21:19 GMT+0000

              • Datteren er virkeligt ihærdig, og ambitiøs mht karakterer (som faderen dog aldrig har fået lov at se!), men pga IBs opbygning, med flere prøver ved eksamen osv, var der ikke nok til kvote 1, åbenbart. I hvert fald fandt hun på at tage til Sydamerika for at samle point. Jeg kendte til Mellemfolkeligt Samvirke, og fik hende på et 5-ugers 1-1 intensivt spanskkursus i Guatemala, med efterfølgende frivilligt arbejde ved en landsbyskole oppe i bjergene: byg en fodbold- og basketball-bane! Så fik hun lært spansk, og internationalt samarbejde! Der var unge mennesker i “brigaden” fra Europa og USA. Herefter tog hun en tur til Mexico og turede rundt, med fader i slæbetovet via internettet, med gode ideer fra Frans Bloms biografi.
                Der var ikke point nok, så via en læge her fra øen, der havde været i Bolivia, hvor danske medicinere lærer at dissikere, fik hun kontakt til et lille dansk-sponseret hospital, hvor hun kunne være en slags praktikant. Det gav ikke nok, hun fandt et reparationskursus for lokale gymnasiaster, der ville være sikre på en stud.ex , tog en boliviansk stud.ex, og bestod også adgangsgivende examen til det medicinske fakultet ved Universidad Mayor, Real y Pontificad de San Francisco Xavier de Chuquisaca (ta’ den, KU!). Så pludseligt, uden forvarsel, fik faderen en mail om, at nu var datteren medicinstuderende. Og så var det bare om at komme igang med forberedelserne til en studietur til Andesbjergene, nu vi havde en lokal guide på stedet, ikk’?
                Hermed fik hun sa point nok til, at der var adgang til samtlige universiteter med medicin-uddannelse i Danmark. Så det tog hun imod.
                Uddannelsen er bygget op som et timeglas: alle skal lære alt muligt, og når man er kommet gennem nåleøjet, skal man specialisere sig på et meget lille område. Psykiateren og orthopæd-kirurgen har samme grunduddannelse.

                AagePK

                Friday, June 11, 2021 at 7:13 GMT+0000

                • Det var også oprindeligt gymnasie-ideen at man fik en bred indsigt i alle fagområder, og så er der senere kommet disse specialiseringer til. Først oprettede man en sproglig linie (før vor tidsregning …) for at matematikere, som ikke kunne holde latin ud, kunne blive fri for det, derefter oprettede man samfundsvidenskabelige og biologi-gymnasie curriculum’er og så videre (også musik-linie!) men egentlig burde man være meget mere observante på at alle har brug for en grundviden, som går lidt ud over Folkeskolens 9. skoleår, både hvad angår algebra, geometri, integral- + differential regning, historie, sprog, fysik og kemi, biologi, kunst.
                  Det er imponerende udholdende at din datter var. Vi to har vist ikke været ude for at skulle samle point for at kunne studere, vel? Jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg var overvældet over alle de muligheder, der var, og der var ingen karakterkrav dengang.

                  Hvad ligger der i fortællingens knudepunkt; at faderen pludselig fik besked om at datteren var medicinstuderende?
                  The Royal and Pontifical Major University of Saint Francis Xavier of Chuquisaca is a public university in Sucre, Bolivia. It is one of the oldest universities of the new world, ranking as the second oldest university in the Americas behind Peru’s National University of San Marcos.
                  Var det simpelthen pointgivende at hun havde bevæget sig den halve klode rundt for at studere medicin og derefter anså KU / Undervisningsministeriet hende for at være kvalificeret til studier på medicinsk fakulteter i DK?

                  Donald

                  Friday, June 11, 2021 at 10:49 GMT+0000

                • Jamen, vi sad på Ærø og vidste ingen ting om hvad hun havde hittet på, med at tage boliviansk stud.ex og ansøgt uni om deltagelse og alt det der, så det kom ud af det blå:” Kære Far og Mor, nu er jeg stud med!”
                  Der er en meget lang liste over hvilke aktiviteter, der giver point, og hvor mange: om det er i den sociale sektor, eller højskoler, eller noget helt tredje. Og så bliver man ved med at samle, til der er nok. I hvert fald den gang.
                  Da jeg startede, var en stud.ex alt, hvad der behøvedes: det var den adgangsgivende eksamen, slut, færdig, basta. Men da Bertel the Haarder fik fat i en kugleramme og begyndte at beregne: når 10 mand kan grave 50 m grøft på en dag, hvor mange skal så på skadestuen, og hvor mangemedicinske studiepladser kan vi spare væk, hvis de går med benskinner og arbejdshjelm?

                  AagePK

                  Friday, June 11, 2021 at 12:05 GMT+0000

                • Ja sådan kan man bedst beskrive den udvikling fra studenter-eksamen som adgangsgivende til ungdomsuddannelser, der giver point – men du mangler nogle demografiske og demagogiske elementer i den udvikling.

                  Det er egentlig for interessant til blot at være kommentarer på en ikke særlig synlig “personlig webside” (weblog, blog).

                  Men jeg prøver alligevel: I vores årgange (midt-60’erne) ændredes gymnasiet fra at være drenge-pigeskoler fra 6 klasse til studentereksamen til at være en uddannelse for flere – brug kun lektorerne til gymnasie-niveau og tag flere ind.
                  Før det, måske 10 år før? var gymnasiet ikke gratis. Man kunne vel søge, ved det ikke, men så vidt jeg husker var min bror (gymnasium fra 1959) den første årgang, hvor også bøgerne var gratis.

                  Der var 10 år før vores årgang måske 9000 som fik studenterex – i ’65 var der ca 24000, jeg er ikke sikker på hvornår tallet begyndte at stige. 5-10% af en årgang. I dag er der ca. 70000. Politiken trykte alle navnene på studenter, men det gør man vel ikke mere, der er for mange? (har lige justeret tallene en smule, efter http://static.uvm.dk/Publikationer/1998/150.pdf )

                  En 4.mellem (9.klasse) matematisk orienterede elever kunne mere tysk end de sproglige, som kom ind i gymnasiet fra folkeskolen.

                  For at få flere igennem gymnasiet måtte man enten undervise bedre eller sænke kravene. Så kom HF, der skulle være et alternativ for de, der af økomiske grunde var droppet ud.

                  Så kom SU til de, der var 23 og derover, og bagefter blev der mere og mere SU (omend meget lavere beløb end kontanthjælp til forsørgere, det siger næsten sig selv) og dermed kom en højredrejning i retning af at “når vi betaler skal vi fandeme også sørge for at de bestiller noget!”

                  Sandt nok, der var mange evighedsstudenter (det er der vistnok ikke mere) og der var mange, som af en eller anden grund ikke forstod systemernes fordele og ulemper (jeg var én af dem) og lærere, undervisere, professorer, som ikke forstod hvordan man hjælper de studerende til at lære mere. Ind kommer “studievejledning”, “videnskabsteori”, “studenterrådgivning”, …
                  Jeg har jo ikke rigtig set det indefra, men det er min (foreløbige) sammenfatning. Jeg mener det bør have en plads i litteraturen og pædagogik-forskningen og jeg har meget lyst (selv om jeg er alt for gammel) til at forske i sammenlignende pædagogik. Eller noget …

                  Donald

                  Friday, June 11, 2021 at 12:33 GMT+0000


Comments are closed.