Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

En mærkedag –

People

Søndag eftermiddag fejrede vi Maltes fødselsdag –

Så gik der et år igen. For fødselaren er det tid at gøre op, hvad var det bedste? At være frivillig i “Det Grønne Hus”, at være med til at skaffe midler til sportsforeninger, musikforeninger, kor, handicapforening, frivilliges arbejde i lokalsamfundet.

Der er folk, der ikke kan lide at blive fotograferet.

Det påvirker fotografer, som kender følelsen.
Der er fotografer, som heller ikke ønsker at blive fotograferet.

Det kan virke påtrængende at fotografere.

Ikke alle fotografer kan holde ud at være påtrængende.

Det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

Men alligevel fik jeg (lydløst men ikke usynligt) taget et par billeder, da min søn holdt fødselsdag og den lille familie incl. en kusine og grandniecer var sammen.

Hun har fået noget i øjet. Hun græder ikke over den rørende tale, som min dejlige søn ikke holdt. Skål og velkommen! Det er hvad der blev sagt.

Det er lige før jeg ikke bør poste dette billede og disse tanker, men — sandheden skal frem: Det er selvfølgelig en stor ting, en glad dag, en lejlighed til at hilse på folk man ellers ikke ser, og til at se på livet og tingene i et lidt større perspektiv, og dertil en dejlig middag på en af årets mest vidunderlige sommerdage.

Written by Donald

Wednesday, June 2, 2021 at 19:47 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dine foto-refleksioner er helt rigtige. Om det så er rigtigt, at der er tale om “Det Grønne Hus” i DK-3200 og at Din søn Malte rummer en anderledes og spændende personlighed (ud fra billedet, forstås!), vil jeg overlade til blogejerens jugement.

    hulegaarddk

    Wednesday, June 2, 2021 at 20:38 GMT+0000

    • Ja – han har en bredtfavnene personlighed, måske belært af livets mange sving og bakker.
      Foto: Oven i købet er man lidt udenfor, når man i et øjeblik retter tankerne mod hvordan billedet skal vinkles.

      Donald

      Thursday, June 3, 2021 at 10:12 GMT+0000

  2. Hjertelig tillykke med Malte. 
    Du har bestemt ret – det kan virke påtrængende at fotografere. og det kan ødelægge stemningen, hvis man render rundt og stikker et kamera frem.

    Madames huskeblog

    Thursday, June 3, 2021 at 4:44 GMT+0000

    • Tak Gitte, det er virkelig problematisk, og jeg ville ønske at man lidt oftere kunne gøre som i gamle dage, da fotografi var sjældenhed, tilkalde en fotograf og opstille en gruppe. — Men den går ikke i dag.

      Donald

      Thursday, June 3, 2021 at 10:22 GMT+0000

  3. Nogle kan lide at blive fotograferet, andre kan ikke: inderne elsker det:” Take photo – take photo!!” Til gengæld skal man være varsom i Sydamerika: et par amerikanere blev slået ihjel i Guatemale, fordi de angiveligt havde fotograferet nogle børn. Så man skal stikke fingeren i jorden og lugte til den for at finde ud af, hvor man er. I Bolivia og Peru var jeg glad for mit lille coolpix S10: det havde drejelinse, swirvel-lens, så jeg så ud, som om jeg fotograferede bjerget, mens det i virkeligheden var manden bag mig, jeg havde i linsen. Desværre virker det ikke mere.
    Og det er mig, der fotograferer, jeg skal s’gu da ikke fotograferes! Ellers får andre bare mindreværdskomplekser, ikk’? 🙂
    Fornuftig fyr, ham Malte: Skål og velkommen er alt rigeligt til at blive tør i halsen… 🙂

    AagePK

    Thursday, June 3, 2021 at 6:32 GMT+0000

    • Det var dog en grusom historie om Amerikanere i Guatemala – måske blev de antaget for at være pornografer? Pædofile? Det var jeg da lige ved at blive her i Vejby, da jeg tog billede af udsigten fra Gammel Skolevej udover “Den Lykkelige Dal” mens et par børn legede i nærheden (og ikke var med på billedet) Der lød bekymrede stemmer bag en hæk.

      Det er et af konspirations-elementerne i QAnon har jeg forstået, måske en dyb rodfæstet skræk for børnelokkere.

      Og tak for kommentaren: Det var en god tale, skål og velkommen!

      Donald

      Thursday, June 3, 2021 at 10:27 GMT+0000

  4. Passende længde på en tale.
    Så langt at foretrække frem for startreplikken: “Nu er jeg jo ikke den store taler, men….” -og ti minutter senere er vedkommende knapt nået over sin egen ungdom i ordstrømmen.
    Heldigvis hører de lange taler en anden tid til efterhånden. De var ødelæggende for enhver sammenkomst.

    natural2222

    Thursday, June 3, 2021 at 19:57 GMT+0000


Comments are closed.