Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Natte-uro

Det er ikke den bedste grund i udstykningen, og den er heller ikke sikret mod havstigninger større end 8 meter (så er den stadig “landområde” haha, men tilkørsel osv. er oversvømmet) og den er heller ikke beplantet på den bedste, kønneste, mest praktiske måde … og der er heller ikke gjort alt det, der skal gøres …

Og dog! trods alt: hvor er det smukt. Jeg har lige akkurat fældet og trimmet og klippet nok til at den ikke er helt vild, og i morgen vil jeg fortsætte, stille og roligt. Mon jeg bliver god til “naturpleje”?

Men schhh … det er ikke fordi jeg elsker at lave havearbejde, jeg bor her fordi jeg havde råd og fordi man så kan spille (øve) klaver om natten uden at genere nogen.

Jeg har boet her i præcis 35 år. Det første år var hårdt og meget koldt, det var det år som man tænker på når man siger at “April 2021 var den koldeste i 34 år” — haha, siger jeg bare, denne April var ingenting imod 1986-7.

Written by Donald

Sunday, May 30, 2021 at 21:24 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du bor et dejligt sted, og hvor er det smukt at se de blomstrende buske. Vi kan også tænke på havearbejde som en god form for motion.  Jeg er imponeret over, at du kan huske kulden i 1986. Det byrde jeg også kunne  – for det var netop i 1986, at Uffe og jeg flyttede til vores første hus.

    Madames huskeblog

    Monday, May 31, 2021 at 4:42 GMT+0000

    • Ja men det er nok fordi der var to – tre usædavanligt stærke oplevelser: En tur på stranden hvor jeg troede at der var isbjørne, som var svømmet hertil fra Grønland (det var isskruninger og det var tåge og det var -30°C (!!! det er meget lidt) og med skam må jeg indrømme, at Charlottes advarsler om at elregningen ville explodere, når opvarmningen er med el, fik mig til at slukke for varmen hver dag. Jeg var ikke rig, på ingen måde, og det gør ondt at tænke på at Malte (som jo boede med mig de 6½ år) frøs.

      Jeg huskede at vi i min barndom havde isblomster på ruderne hjemme i en lejlighed på Frederiksberg, og tænkte “Det kan da ikke være så slemt.”

      (Tak fordi du læste så langt ❤ )

      Donald

      Tuesday, June 1, 2021 at 11:14 GMT+0000

  2. Foråret lod vente på sig i 1986: først den 18. Marts brød havisen op, indtil da havde vi stort set været landfaste med adskillige småøer og Fyn. Færgen brugte megen tid, og oceaner af olie, for at bryde gennem isen, som strøm og vind så skubbede sammen igen om natten. Til sidst fandt de ud af at køre en gaffel-truck i cirkel på vogndækket, på den måde vrikkede færgen fra side til side, og knuste isen, i stedet for bare at masse den ud til siden.
    Men den 18., kl 16.07, fødtes min datter, og så kom solen og varmen og foråret.
    Mangler du én til at inspirere dig mht klaveret? Så find Emily Bear på youtuben, hun er ganske ung, men et overordentligt talent, og komponerer i alle stilarter. Carnegie Hall, Hollywood Bowl, Montreux eller Stuttgart Open: Been there, got the T-shirt. Hendes mentor er Quincy Jones.
    Rhapsody in Blue er en god begyndelse. Og så kan du jo fortsætte med Bumble Bear Birthday Boogie – indspillet til hendes 14 års fødselsdag.

    AagePK

    Monday, May 31, 2021 at 12:20 GMT+0000

    • Tak for den herlige kommentar! Ja jeg husker også at isen skød, – kæmpe brag fra Øresund i Marts eller April 1987, og så var der sne 1.Maj – om morgenen, 10 cm på Hillerødmotortrafikvejen! – men om eftermiddagen var den smeltet.

      Næsten hver morgen lå der en fartbilist i svinget herovre eller på strækningen fra Helsinge til Hillerød.

      Donald

      Tuesday, June 1, 2021 at 11:17 GMT+0000

      • Min kone har i dag gjort en iagttagelse, mht havearbejde: jo flere rødder hun fjerner, jo mindre rod der er!
        Jeg tror, hun er på ret spor! 🙂

        AagePK

        Wednesday, June 2, 2021 at 10:10 GMT+0000

        • Hun er go’!

          Eftersom en mikroskopisk del af en plante (en stamcelle eller lign.) kan danne en ny plante, så er jeg gået over til mekaniske jordbearbejdning – hvis man vil have steril, frø-fri jord så man ikke behøver at luge omkring svage planter, så er man nødt til at have et drivhus, som er atmosfærisk uden forbindelse til luften udenfor!

          Donald

          Wednesday, June 2, 2021 at 13:35 GMT+0000

          • Tænker du på internationale rumstationer? 🙂
            A propos luge: et blad, Eksklusiv, havde i søndags en artikel om ukrudt som dekoration af vævede stoffer:” Ukrudt er noget, man normalt luer bort…” Jeg tænkte straks på de flammekastere, folk går i haven med, og så ryger der et skur, et hus, ja, selv konsertsale er i fare, i Aalborg til eksempel. Og nogle sange får en ny betydning:

            Jeg luger bag en slåen…
            eller
            Jeg lurer bag en slåen…
            eller
            Jeg luer bag en slåen…
            🙂 🙂 🙂

            AagePK

            Wednesday, June 2, 2021 at 17:27 GMT+0000

            • Av av av av; jeg er ikke sprog-revser, men ikke desto mindre får jeg ondt af sådanne skrivefejl. Jeg er forresten begyndt at lave sådan nogen selv, fx: Jeg någede tåget eller någet i den stil.

              Lyd-hukommelsen slår pludselig til mens jeg forsøger at skrive n…. 😉

              Aalborg-branden; det må være denneher du tænker på:

              Det var en ukrudtsbrænder, der i går satte ild til idræts- og kulturcenteret Gigantium i Aalborg.

              Det oplyser Nordjyllands Politi.

              – Brandårsagen skyldtes anvendelsen af én ukrudtsbrænder, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

              En medarbejder har til politiet forklaret, at han i går var i færd med at afbrænde ukrudt langs Gigantium Arena. Under arbejdet opdagede han pludselig, at der var ild i bygningen, og det fik ham til at kontakte brandvæsnet.

              – Medarbejderen er sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen og kan forvente en bødestraf, skriver politiet.

              //citat-stop.

              Hvad nu hvis han ikke havde meldt noget?

              Donald

              Wednesday, June 2, 2021 at 19:25 GMT+0000

  3. Den vinter kan jeg godt huske! Min bil kunne ikke starte i flere dage, så jeg måtte GÅ til stationen (det føltes meget langt) iført 117 lag tøj og tage med et overfyldt tog, fordi der var en masse andre, hvis biler heller ikke kunne starte.
    35 år er lang tid, og jeg vil tro, du også bliver i det hus så længe det er dig muligt. Forhåbentlig længe endnu 🙂

    Ellen

    Monday, May 31, 2021 at 15:14 GMT+0000

    • Tak for de gode ønsker – ja nu er jeg utrolig glad for at være her, så ja, jeg bliver her.
      Jeg husker også de overfyldte tog!

      Donald

      Tuesday, June 1, 2021 at 11:19 GMT+0000


Comments are closed.