Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ting som du ikke fik læst, men som …

Ting, som man gerne ville læse mere om, men som står som en tåge i fantasi og erindring, fordi man ikke lige har tiden eller bøgerne eller billederne, dem lader man ligge. Jeg har en smule idé om hvordan menneskets historie udspillede sig indtil i dag, men det er overfladisk viden, som alle turister kan få ved at læse en halv side i en tour-guide. Hvis det skal være tilfredsstillende, synes jeg at man skal kunne se de spørgsmål, der melder sig for historikerne – de store spørgsmål: Hvordan civilisationen i Mellemøsten? Hvorfor begyndte den krig? Hvor store var naturressourcerne?

Jeg husker med glæde, hvordan vores historielærer på den sidste dag, da vi ikke skulle til examen i historie, morede sig med at spørge “Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?”

Efter mange gæt på Cæsars krige, folkevandringerne, WW2, Trediveårskrigen, Brømsebro, tabet af Sønderjylland som dengang jo hed Slesvig, Hundredeårskrigen, Reformationen, måtte læreren selv give svaret: “Opfindelsen af Landbruget!”. (Det kunne han egentlig godt have undervist noget mere i, ikke? når det nu var den vigtigste ting i historien!)

Menneskets levevis, fra istiderne og til de tider, hvor man begyndte at skrive og organisere, lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed.

Jeg udskrev orkesterstemmer (noder) til en Opera “Gilgamesh” af Per Nørgaard. Det er skrøner eller religionshistorie fra tidlige menneskelige civilisationer (haha, er der andet end mennesker, der laver civilisationer?) — en gribende fortælling om venskaber og svigt; men jeg fik aldrig rigt læst på historien om denne kultur; om myten Gilgamesh. Om bronzefigurer fra Luristan. Om hvad man kan læse på lertavlerne.

Tilbage til Mesopotamien, Den Arabiske Halvø, Den Persiske Golf: Der var byer længe før Grækerne fik Pallas Athene i Parthenon.

Disse bysamfund ved vi lidt mere om end om de endnu ældre Indus-dal byer (Mohenjo Daro) og Göbekle-Tepe, fordi vi kan tyde lertavler med kileskrift (cuneiform).

Så faldt jeg over tegninger i en video, som visualiserer, hvordan det kan have set ud. Og så blev jeg helt glad. Det kan godt være det er lidt stiliseret, og der lugter ikke af blod og sved, men det er bedre end noget tidligere set.

Written by Donald

Thursday, May 27, 2021 at 18:41 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var en god historie om din lærer, som spurgte til den vigtigste begivenhed gennem tiden – at det var landbruget. Det havde jeg ikke gættet, selv om det lyder rigtigt. Og så giver jeg dig helt ret i, at menneskets levevis gennem tiderne lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed. Jeg er ved at læse første bind af en trilogi om Dansk Vestindien af Mich Vraa, ‘Haabet’.

    huskebloggen

    Friday, May 28, 2021 at 5:58 GMT+0000

  2. Ih, hvis jeg bare havde sat lige så stor pris på faget Historie, da jeg gik i gymnasiet, som jeg gør nu! Jeg er vild med historie og kan slet ikke forstå, at jeg ikke kunne lide det dengang, men det har selvfølgelig noget med modenhed – eller mangel på samme – at gøre. ‘
    Jeg synes det er meget rigtigt, at overgangen fra jægere og samlere til agerdyrkere må have været en af de mest banebrydende epoker i historien.

    Ellen

    Friday, May 28, 2021 at 19:07 GMT+0000

    • Sjov video, fordi den får alle nuancer med, — menneskene finder også ud af at det er lettere at så tingene i rækker: Kæmpe fremskridt!

      Donald

      Friday, May 28, 2021 at 20:12 GMT+0000

  3. Dit indlæg får mig til at erindre spørgsmålet fra landbrugsskoletiden:
    Hvad kom først: Landbruget eller gælden? 🙂

    natural2222

    Saturday, May 29, 2021 at 4:41 GMT+0000

    • Ja det var jo nok gælden.

      Vores lidt kommunistisk-sympatiske folkeskolelærer forklarede tingene på denneher måde: I begyndelsen boede menneskene langt fra hinanden, og der var plads nok – (En boplads i Vedbæk, så var Nordsjælland optaget … ah, måske var der en anden i Halsnæs).

      Så kom fremmede stammer og brændte deres hytter og folkene på stedet måtte flytte og finde en ny kyst med fisk og skaldyr. Der var mange ved Østers-øens bredder, men de sikre steder, de små holme og øer mellem de store landområder, blev hurtigt besat. Så kom en mand med en stor kølle (ham på rigs-våbnet) og foreslog at man jog de fremmede stammer på flugt, næste gang de forsøgte noget. På den måde fik han samlet småfolkene, jægerne, samlerne og sagde at han ville forsvare dem mod fjenderne, hvis de bare blev dér og betalte med skind, oksesteg. (Saltede sild kom langt senere, men har også været brugt som betalingsmiddel!)
      Det var jo 4.klasses børn, han forklarede tingene for, men hvis man skal være ærligt, og positiv, så er der jo noget i den fortælling, som rammer plet.

      Og så kan man sige at gælden kom først.

      Donald

      Saturday, May 29, 2021 at 11:20 GMT+0000

  4. Muligvis er opfindelsen af jordbruget den vigtigste begivenhed, men: man kan også argumentere for, at den er den mest ødelæggende. For med landbruget fulgte behovet for man-power, altså flere børn til at dyrke jorden. Og som også skulle have jord, de kunne leve af. Og som ejendomsretten tilsagde, at de skulle forsvare. Og passe på, at pigerne blev gift med de rette, så jorden ikke havnede udenfor slægten.
    Afgrøderne skulle optimeres, pesticider opfindes, da mange kulturafgrøder mister deres naturlige modstandskraft, fordi de ikke længere indgår i en naturlig sammenhæng, men avles som monokulturer. Der skulle også skabes en infrastruktur, så afgrøden kunne transporteres, inden den rådnede. Der skulle opstilles hære, så kongen kunne forsvare bønderne, eller erobre nye jorder. Man skabte kolonier, så kongen og borgerne kunne få luksusvarer. Og komme af med fødselsoverskuddet. Osv, und so weiter, and so forth.
    Så ville menneskeheden godt nok være reduceret til mindre end 1%, og det var i grunden vel ikke så galt? 🙂

    AagePK

    Saturday, May 29, 2021 at 8:20 GMT+0000

    • Jeg ville osse hellere være indianer.

      Donald

      Saturday, May 29, 2021 at 11:13 GMT+0000

    • Nu må jeg hellere også svare lidt (bare lidt, måske kun halvt) alvorligt:
      Landbruget! Selvfølgelig er der både fordele og ulemper, vores moderne videnskab ville være utænkelig uden, og dermed tænker jeg ikke bare på fladskærme og satellit-TV og el-biler, men på formidling af verdensbilleder, bogtryk, endda rigssprog og lingua franca.

      Ulemperne er både det du skriver (i en art fritænker-stil) men også fødevare-udbuddets endimensionale, tandødelæggende karakter. Men skal vi være ærlige så har almindelige samlere og jægere også tandproblemer. Tandlægen kunne ikke være opfundet førend smeden kunne lave stærke tænger, der kunne rive tænder ud af kæben, når der var gået rodbetændelse i det.

      Så jeg vil egentlig hellere sige at “landbruget opfindelse” hænger sammen med opdagelsen af hvede-sorter, hvor frøene ikke falder af, når strået (eller axen? axet? axel?) er modnet.

      Jeg er frygtelig kritisk og ordblind, læste “frøerne ikke falder af …”

      Men spøg til side: Der kan være argumenter for at menneskeheden i dens nuværende form ikke var en god ting for moder jord. Omvendt kan man også mene, at Naturen, “Guds skaberværk” eller Darwins, er temmelig ufuldkomment og måske kan forbedres.

      Donald

      Tuesday, June 1, 2021 at 11:10 GMT+0000

      • Det er jo lige det, Darwin påpeger: så længe de spontane genetiske forskydninger, kaldet mutationer, ikke kan bibringe noget positivt til individet, eller geologien forandrer sig, vil der ske sorteringer: duer ikke: VÆK! Så intet kan være fuldkomment i en foranderlig verden, medmindre man er biologiens udgave af Den Ultimative Schweizer-kniv! En, der både kan overleve havets dyb, Saharas tørke og vinteren på Himalayas højeste tinders iltfattige verden.
        For levende væsner udvikler sig ikke: de bliver selekteret af en natur, der er mere klar og konsekvent end blåøjede SS-mænd.

        AagePK

        Tuesday, June 1, 2021 at 21:01 GMT+0000

        • Det er godt nok en svær en at sluge, sammenligningen mellem Darwin og SS, – det skal man nok passe på med at sige, for ikke at blive misforstået eller for ikke at der bliver lavet en stråmand (falsk citat) på én.

          Levende væsener udvikler sig ikke – dermed tænker man på at der er en genetisk del, som vi mener altid bestemmer de vigtigste træk. Jeg tror faktisk det er en sandhed med modifikationer, men er ikke inde i alle problematikkerne – kun dette at man skal huske, at gener kan komme til udtryk på forskellig måde. Og omvendt, så kan nogle fysiologisk ens træk hos forskellige fiskearter fra nordlige og sydlige sfære være resultat af forskellige gener.

          Hele mekanismen af kromosomer, mitokondrier og en ting til er forskerne ved at forstå – men ligesom med IT så praler man af det man ved længe før det er sikker viden.

          Donald

          Wednesday, June 2, 2021 at 13:32 GMT+0000

          • Se, der var lige et øjebliks confusion: jeg fremdrager, lige som bemeldte englænder, at NATUREN er mere kontant end det ondeste, MENNESKER har frembragt. Nemlig deres system til selektion af andre MENNESKER. Naturen gør ikke forskel: når arterne muterer uhensigtsmæssigt, går mutanterne til grunde; er mutationerne hensigtsmæssige, giver det bonus. På lige akkurat den måde er Naturen perfekt til at skabe liv, der lever. Og overlever.
            Det var det, Darwin skrev. Han skrev aldrig, at de udviklede sig. Han skrev:” The Survival of the Fittest.” Altså om overlevelse af den bedst egnede mutant.

            AagePK

            Wednesday, June 2, 2021 at 17:21 GMT+0000

            • Ja men dog jeg misforstod ikke, men advarer blot imod sprog, som kan bruges til at danne falske argumenter.

              Men diskussionen og Darwin får mig til at tænke i lidt større linier: Har Darwin mon beskæftiget sig med spørgsmålet “Hvad er liv?” Han levede i en tid før mikro-organismer blev kendt og hans berømte tegninger er af drosselfugle, næbformer og den slags.

              Men hvis alting er levende, så er sten jo de mest succesrige overlevere … Og hvis ingenting har bevidshed og dyrenes formering og gener er rent maskineri (pan determinisme eller bare determinisme) så opdager drosselen aldrig at dens næb er bedre egnet til den og den slags føde.

              Reductio ad absurdum — min pointe er egentlig at der er noget med trangen til at overleve og skabe mening med tilværelsen, som går videre en til mekanisme/determinisme.

              Men det var et meningsdannende sidespring :mrgreen:

              Donald

              Wednesday, June 2, 2021 at 19:20 GMT+0000


Comments are closed.