Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør?

Er jeg for bekymret? Jeg ville ikke turde gå på gaden og protestere i Belarus/Hviderusland, Minsk, fordi jeg kender historien, Tyskland 1933-45, jeg har set 2021-Januar-6 Capitol vold og en præsident, som syntes det var helt i orden, jeg har oplevet passiviteten, når et diktatur fængsler uskyldige.

Men vi priser frihedskæmperne, de, der ofrer livet for at bekæmpe tyrannerne.

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør, kæmpe mod overmagten? Hvor forfærdelig skal undertrykkelsen være, førend det er en god idé at gøre oprør? Handler det om at få en passende levestandard eller er grænsen langt nede, dér hvor man risikerer at dø af sult?

Frihed er selvfølgelig ikke bare retten til at mene noget, men først og fremmest retten til at tjene sine egne penge. Det er ikke så nemt, der skal meget regulering til før det fungerer som “frihed”, men vi var tæt på i nogle perioder i EfterkrigsDanmark. Måske stadigvæk?

Og i samme åndedrag man siger “tjene sine egne penge” skal man så sige at “der skal være rimelige job til alle”, hvor stort er statens ansvar og hvordan kan det udøves — men det er jo ikke det, som plager mig lige nu, det er historierne om unge mennesker, som er fængslet og dræbt i Minsk, Belarus, om journalisten, som blev tvunget ud af et fly på vej til et andet land (men som fløj over Belarus) — skulle han have forstået, at den rejse var for farlig?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, May 26, 2021 at 9:49 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Roman var selv inde på, at “en skaldet mand” viste ualmindelig interesse for hans person ved chek-in, endda forsøgte vedkommende at fotografere hans pas, så ja, han burde nok have taget et andet fly. Eller få selskabet til at tjekke passagerlisten. Man kan sagtens være bagklog.
    Mht at kæmpe mod overmagten: man skal vælge sine kampe med omhu. Se nu til Israel den seneste tid: først får man rettens ord for, at jøder har førsteret til ejendom i Jerusalem, altså en etnisk udrensning. Dernæst sættes overmagten ind for at gennemtvinge forflytningen. Det fremkalder modstand hos ofrene og deres bagland, og pludselig ser man scener, man husker fra sort-hvide film fra besætningen af Letland og Polen: mænd med jernrør og lægter slår løs på en mand, der dør af slagene: tævet ihjel.
    Er det kun mig, der ser paralleliteten?
    At jeg er kritisk overfor staten Israel har så absolut intet med anti-semitisme at gøre: min familie var særdeles aktive i modstanden og 2. Verdenskrig. Min oldemor tjente som ung i jødiske hjem, og var glad og stolt ved det. Blandt husets venner var “Pigen med den røde Hue”, Ebba Lund, der reddede mange jøder:” Nej, vi reddede ikke jøder, vi reddede vore medmennesker!”

    AagePK

    Wednesday, May 26, 2021 at 10:36 GMT+0000

    • Nej, det er da ikke kun dig, der ser parallelliteten mellem rørbank og diktatur. Men indrømmet, jeg er ikke helt klar over hvilke episoder i Letland hvor der forekom vold med døden til følge.

      Vi skal lige huske at også i Israel er der en stor del modstandere mod vold; vi har i Israel et samfund, som er oprettet med det formål at skabe en fredshelle for et folk, der har været forfulgt. Der er religionsfrihed, jaja, men ikke som herhjemme, der er forskel på hvilke rettigheder man har, så vidt jeg har forstået.

      Om den konkrete gnist, der udløste krighandlingerne i denne måned, har jeg noteret mig at der også var israelere, som havde papir på at det var deres bolig. Det er muligt at det er blevet opfattet som forfalskning af de palæstinensere, det gik ud over (det er også muligt at kravet ikke holdt vand, det ved vi ikke).

      Men vi ved dog at der er palæstinensere i det gamle Israel og på Vestbredden, som har kunnet finde ud af at leve sammen med alle andre beboere.

      Den slags situationer får mig faktisk til at tænke over, om religionsfrihed nu også er så godt. Trumpisme og Flat-Earth-Movement, NRA, GOP og 6.Januar får mig virkelig til at holde fast i stolekanten med neglene.

      Donald

      Wednesday, May 26, 2021 at 12:26 GMT+0000

      • Du kan læse en hel del i “The Holocaust in Latvia”, Wikipedia, lige som der findes tilsvarende fra Litauen, Polen osv. De gamle sort-hvide film så jeg i historietimerne i gymnasiet, Duborg-Skolen. De har gentagne gange været vist i tysk tv de sidste år. I resten af Tyskland havde Adenauer, af hensyn til sine mange krigsforbrydere, ansat i regeringen, militæret, sygehuse, retssystemet osv forbudt skoler at undervise om krigsforbrydelserne. Derfor kom mange ting først frem, da Willy Brandt trådte til. Og hans knæfald i Warszawa var komplet uforståeligt for de fleste:” Hvad, har der været krigsforbrydelser? Det har vi da aldrig hørt om. Kan det passe? Vi er da en kultur-nation, er vi ikke?”

        AagePK

        Wednesday, May 26, 2021 at 13:15 GMT+0000

        • OK det er skræmmende læsnng (Wikipedia). Jeg vidste godt at Willy Brandt ikke var populær blandt “det tavse levn” fra WW2, men at mord og drabslejre kan have undgået folkets opmærksomhed er mærkeligt, som også påpeget af en Dokumentarist (som jeg desværre ikke kan finde igen) som slutter en serie med at sige at der er så mange, der havde approprieret (stjålet) værdier fra jødiske familier, så man må gå ud fra at det er skyld og skam, der får dem til at sige at “de ikke vidste”.

          Ligesom Øvig (forfatter) har vist at der kan optræde ægtefæller fra WW2 krigsforbrydere, som blot vender historien på hovedet og tror at manden/ægtefællen i virkeligheden fra frihedskæmper.

          Nejnejnejnej … mage til skræmmende læsning:
          […] The Einsatzgruppen followed closely behind the German invasion forces and established a presence in Latvia within days, and sometimes hours, of the occupation […]

          Donald

          Wednesday, May 26, 2021 at 17:15 GMT+0000

          • Udover hvad jeg har læst mig til, eller set på tysk tv’s grundige dokumentationer de sidste mange år, foruden de film, min historielærer Knud Rasmussen viste os på Duborg Skolen, er en vigtig kilde Niels Bøgh-Andersen, nu afdød men stadig legendarisk forstander på Jaruplund Højskole: han var som værnepligtig tysk soldat oppasser for felt-kapellanen i sit regiment; deres indsatsområde var bl.a Borisov, i dag Barysau, lidt øst for Minsk. I sin bog “Feltdegn fra Harreslev Mark” giver han som øjenvidne en beretning om likvidering af hundredevis af jødiske kvinder og børn. Loyal overfor sin tyske general fortæller han, hvorledes denne nægtede at afgive soldater til nedskydningen, og endda satte vagtposter uden for ghettoen.
            Bogen er i det hele taget læseværdig, og burde laves til film eller fjernsynsserie: Niels minder på mange måder om Svejk, som denne blev præsenteret i serien “Den brave soldat Schwejks eventyr”, med Fritz Muliar i hovedrollen. Jeg kendte ham godt, kom en tid sammen med hans datter Nana. Den sjoveste om Niels: til årsmødet i Flensborg , det må have været i 1975, sad vi og spiste madpakken, da Niels satte et skolebord op lidt derfra: han ville sælge klistermærker til at sætte i bilruden:” Vi taler dansk”, med et Dannebrog på. Så kunne folk se, at selv om bilen havde tysk nummerplade, var ejeren dansksindet.
            Pludseligt dukkede Rolf Lehfeldt op, sammen med et par venner. På klingende sydslesvig-dansk lød det højt:” Har du okso sodan ein på tysk?” Det var meget, meget svært at holde masken!

            AagePK

            Thursday, May 27, 2021 at 7:48 GMT+0000

            • Lehfeldt, Rolf, kender jeg jo ikke, men det er da en sjov historie, som hvis den tages for det bedste viser hvor store muligheder der er for integration.

              Politiken har lige haft en artikel om hvordan Esperanto-dyrkerne håbede at kunne forene alle folk, men den tanke er lige den modsatte af at hyppe sine egen lokaldialekt-kartofler.

              Donald

              Thursday, May 27, 2021 at 9:43 GMT+0000

              • Rolf Lehfeldt er Kirsten Lehfeldts far, og dermed Milles morfar: de har ikke deres skælmske humor fra fremmede. Rolf var generalsekretær i de sydslesvigske danske foreningers øverste organisation, SSF, Sydslesvigsk Forening.
                Hvis du gerne vil høre “ægte” südsleswisk, skal du på youtube finde Südsleswisk Kogestudio Tvivlemætbrod med Spejlæg. Du kan altid få en oversættelse og forklaring hos mig 🙂
                Ham, der lavede den, har moret sig, rigtigt meget! 🙂

                AagePK

                Thursday, May 27, 2021 at 11:40 GMT+0000

  2. Undskyld, Donald, jeg prøver at teste min WordPress-konto, da jeg ikke mere kan skrive min URL osv.

    huskebloggen

    Thursday, May 27, 2021 at 16:48 GMT+0000

    • Hov er der sket noget? jeg vil da lige se på det. Det ville da være mærkeligt om de har ændret denne detalje?

      Jeg har tilføjet den manuelt ved “edit comment” funktionen.
      Nu må jeg se om Dibald den Underlige kan kommentere … :mrgreen:

      Donald

      Thursday, May 27, 2021 at 19:31 GMT+0000

      • Nu er jeg logget ud og der er et felt til en URL

        not so secret

        Thursday, May 27, 2021 at 19:38 GMT+0000

        • Tales of Gilgamesh’s legendary exploits are narrated in five surviving Sumerian poems. The earliest of these is likely “Gilgamesh, Enkidu, and the Netherworld”, in which Gilgamesh comes to the aid of the goddess Inanna and drives away the creatures infesting her huluppu tree. She gives him two unknown objects, a mikku and a pikku, which he loses. After Enkidu’s death, his shade tells Gilgamesh about the bleak conditions in the Underworld.

          Axel Danold

          Thursday, May 27, 2021 at 19:42 GMT+0000

  3. Jeg kan ikke længere logge ud, som du kan  – og skifte til at kunne skrive URL, mail og navn.

    huskebloggen

    Friday, May 28, 2021 at 4:53 GMT+0000

    • Hmmm … det er svært for mig at stille diagnosen, Gitte, men jeg skal se på det i næste uge. Jeg har andre ting der *skal* gøres nu, familie, have, grundejerforening.

      Donald

      Friday, May 28, 2021 at 9:59 GMT+0000

  4. Det var en god historie om din lærer, som spurgte til den vigtigste begivenhed gennem tiden – at det var landbruget. Det havde jeg ikke gættet, selv om det lyder rigtigt. Og så giver jeg dig helt ret i, at menneskets levevis gennem tiderne lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed. Jeg er ved at læse første bind af en trilogi om Dansk Vestindien af Mich Vraa, ‘Haabet’. 

    huskebloggen

    Friday, May 28, 2021 at 5:02 GMT+0000

    • Mich Vraa, – Er det en anden vinkel end den trilogi “Slavernes Kyst”, “Slavernes Skibe”, “Slavernes Øer” som Thorkild Hansen skrev efter at have fået tordnende succes med først “Jens Munck”, og derefter den utrolige beretning om en dansk ekspedition til “Det Lykkelige Arabien”, (Yemen, som man dengang troede var et godt land, den sydlige kyst af den Arabiske Halvø.)
      Jeg kan jo slå op og finde en anmeldelse. Det er hermed gjort, det er en slags drama-dokumentar:

      1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

      Donald

      Friday, May 28, 2021 at 10:09 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: