Hvornår kan det betale sig at gøre oprør?

Er jeg for bekymret? Jeg ville ikke turde gå på gaden og protestere i Belarus/Hviderusland, Minsk, fordi jeg kender historien, Tyskland 1933-45, jeg har set 2021-Januar-6 Capitol vold og en præsident, som syntes det var helt i orden, jeg har oplevet passiviteten, når et diktatur fængsler uskyldige.

Men vi priser frihedskæmperne, de, der ofrer livet for at bekæmpe tyrannerne.

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør, kæmpe mod overmagten? Hvor forfærdelig skal undertrykkelsen være, førend det er en god idé at gøre oprør? Handler det om at få en passende levestandard eller er grænsen langt nede, dér hvor man risikerer at dø af sult?

Frihed er selvfølgelig ikke bare retten til at mene noget, men først og fremmest retten til at tjene sine egne penge. Det er ikke så nemt, der skal meget regulering til før det fungerer som “frihed”, men vi var tæt på i nogle perioder i EfterkrigsDanmark. Måske stadigvæk?

Og i samme åndedrag man siger “tjene sine egne penge” skal man så sige at “der skal være rimelige job til alle”, hvor stort er statens ansvar og hvordan kan det udøves — men det er jo ikke det, som plager mig lige nu, det er historierne om unge mennesker, som er fængslet og dræbt i Minsk, Belarus, om journalisten, som blev tvunget ud af et fly på vej til et andet land (men som fløj over Belarus) — skulle han have forstået, at den rejse var for farlig?

Advertisement