Alting minder om minder
Du kan jo blive, sagde han; – og jeg sad og tudede i flyet på vej hjem. Det er nu 24 år siden. Vi mødtes i Bahia, midten af Brasilien, i en by, der hedder Lencois. Vi gik en runde på et par dage i bjergene, og det var mit livs oplevelse. Det vidste han godt.
“Tak for en barndom” sagde han. Det svider stadig, og jeg ved ikke hvorfor. Han har alle billederne fra turen, også dem jeg tog, men jeg kan jo låne dem og scanne de bedste.
Det er virkelig minder for livet – og døden.
Jeg var træt efter nedstigning, jeg tror egentlig kun bjergkæden var 1200 meter, men nok til at man var træt, og jeg så en bro og et skilt og udbrød: Her er et stoppested! – Men det var det ikke, det var en fredet dal, ingen bilkørsel, alt foregik til fods. Mærkeligt sted. Den grønne dal. Jeg er gal, jeg er i Den Grønne Dal, skrålede min søn, men det var jo i spøg, tænkte jeg.
-
- Hov et stoppested? Det minder mig om Valle Pati
-
- Ingen dag er som den foregående
En dame fra den sydlige provins havde oprettet en skole, der også var alderdomshjem for gamle damer. Dér fik vi appelsiner. Og så gik turen videre.
Skriv løs 
Indlæggets tekst opleves som (hvad jeg kalder) en “isbjergsfortælling”. Altså beskueren oplever de 10 procent, medens de 90 procent er skjult. Far-søn-forholdet har sine varianter…der er mange af slagsen. Nederste “tågebillede” kunne være en udmærket intro-illustration.
hulegaarddk
Friday, May 14, 2021 at 21:09 GMT+0000
Det er rigtigt — jeg tænkte at det skal være kort, fordi jeg ved at de, der læser her, skimmer og springer over. Jeg har for meget at sige.
Men hver gang jeg skriver, tænker jeg at det må kunne formes, så det får større almen relevans.
Men så går jeg i stå.
Tak for den rare kommentar, ja, tågebilledet som intro; jeg tog ca. 10 billeder på min motionstur, vælger ud og prøver at gøre det kort og godt 🙂
Donald
Friday, May 14, 2021 at 23:15 GMT+0000
Det var smukt at læse disse minder om dit livs oplevelse fra jeres tur, og det smukke tågebillede og ordene ‘tak for en barndom’ står stærkt. Tænk at I har oplevet Brasilien sammen.
Madame
Saturday, May 15, 2021 at 5:37 GMT+0000
Måske sker der noget helt særligt, når man fortæller ærligt (så ærligt som muligt) om de ting, som betyder noget.
Som Ehu siger var det en “isbjergsfortælling” hvor det meste er under vandlinien.
Donald
Saturday, May 15, 2021 at 9:45 GMT+0000