Helligdags-syndromet

Det var godt nok underligt, jeg vågnede efter 6 timers søvn og var frisk som en havørn (er de forresten særligt friske?) Nå men tilbage til miraklernes tid: Jeg tror det er fordi det er en helligdag. Sådan havde jeg det også som barn: Når det var søndag, vågnede jeg klokken 6 eller 7 og stod op og cyklede en tur. Jeg kom engang så langt omkring, jeg synes jeg kan huske et skilt København 15 km men det er måske en kryds-erindring, det var nok en senere tid.

Men når man nu er pensionist og egentlig ikke har så mange sure pligter på hverdagene, hvordan kan det så være? Jeg kan ikke svare. Jeg har haft den samme fornemmelse af friskhed i perioder: Når klokken var 14, følte jeg mig pludselig fri. Jeg følte at nu var tiden min egen. Var det virkelig en uhensigtsmæssig eftervirkning af Skoletiden?

Jeg havde et had-kærlighedsforhold til skolen: Jeg ville gerne lære noget, men syntes det gik alt for langsomt. Man skulle sidde og følge med. Man kunne smuglæse i en bog – men det var vist ikke velset. Vi blev “opbevaret” og kunne samtidig være heldige at lære noget. Jeg kunne muligvis have brugt datidens biblioteker bedre og på den måde have lappet på skolens huller. Jeg vil understrege at vi havde de bedste og rareste lærere man kan tænke sig.

Engang i 12. skoleår stod vi udenfor kemilokalet og ventede på en lærer, og en kammerat sagde: Det er egentlig for dårligt at de behandler os som børn og vi ikke selv har en nøgle. Vores jævnaldrende lærlinge og håndværkere har ansvar.

Jeg vågnede kl.6.30, stod op, gik udenfor og hørte den mest vidunderlige, men dog kakofoniske morgen-fuglesang; om et par dage fryser de forhåbentlig ikke om natten, tænkte jeg og undersøgte om der var mad i fugle-cylinderen.

Cumulus over Kulla

(Billede fra mit arkiv – i dag er det gråt gråvejr.)

Advertisement