Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Græsvedligehold

Min far fortalte, at han gik på kursus for at lære at holde foredrag; han havde fået til opgave at holde et lille foredrag i 1930’ernes Danmarks Radio om Kampsax’s arbejde med bygning af den Trans-Iranske Jernbane. I forberedelserne indgik opgaven at holde et foredrag om noget, du synes er absolut kedeligt og ikke værd at tale om. Og dér blev givet som exempel: “Hold et foredrag om græsplæner”.

Min far var vokset op på grænsen mellem Land og By og han havde som barn både luget og slået græs og fandt åbenbart ikke noget interessant ved det. Men han undersøgte tingene og kom blandt andet frem til at man i den flotte Hyde Park i London ikke har stier, men lader folk trampe på græsplænerne; hvis der nu opstår en sti ved at alle folk går det samme sted, så opsætter gartneren buer, store “crocketbuer” i brysthøjde, som indikerer at man venligst bedes gå udenom. Det gør man så, når man er Englænder og ved hvordan man vedligeholder græsplæner.

På spørgsmålet om hvordan plænerne i det Londonske parker bliver så flotte er svaret … var svaret: Man sår græs, og derefter slår man det i 200 år.

Men det er nok en skrøne.

September for 6 år siden: Jeg havde inspireret af en genbo slået hele stibredden (også banens del) og selv om græstæppet ikke er golf-green kvalitet er det smuk og godt at gå på

green path

Lokalbanens tropper fældede alle de selvsåede birketræer og lavede en voldgrav, selvfølgelig for at undgå fumlegængere på sporet, men alligevel lidt uskønt

Written by Donald

Sunday, May 9, 2021 at 10:53 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Naturpleje

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det ser smukt og frodigt ud med græsset, du har sået langs med banen.
    Sikke en dejlig historie om din far, der holdt foredrag om noget, han syntes var kedeligt – græsplæner. Det var god øvelse. 
    Jeg vil næsten tro, at man kan gøre ethvert emne spændende, hvis man vil og viser begejstring.

    Madame

    Monday, May 10, 2021 at 4:40 GMT+0000

    • Det var så kønt, syntes jeg og der var jo faktisk mange, som holdt af at gå en tur rundt langs banen og det gamle tipvognsspor.

      Donald

      Monday, May 10, 2021 at 16:47 GMT+0000

  2. Jeg er særdeles positiv overrasket over, at man i 1930erne kunne være så pædagogiske omkring “foredrags-teori”. Logikken er i den grad åbenbar, så man i vores akademisk-omsluttende tider kunne have stor fornøjelse af denne enkle tilgang, hvor talrige foredrag bliver afviklet pr. rygmarv uden gnist og interesse for tilhørerens “modtageapparat”.

    Og ja – London har nogle formidable parker. Nogle påstår, at den megen regn er skyld i frodigheden. 😉

    hulegaarddk

    Monday, May 10, 2021 at 7:43 GMT+0000

    • Tak for den bemærkning, ja, det er faktisk en historie, man bør huske. Ligesom historien om Kampsax i Iran, som overtog et fejlet projekt og fik det færdigt før aftalt tid, — fordi de satsede på at få folk, der kunne flere sprog og som kunne oversætte de forskellige tidligere kontraktorers mandskaber – det var tidligere flere europæiske lande, der havde tegnet kontrakt. Min far var god til sprog og læste meget hurtigt, men det var selvfølgelig på et praktisk plan, ikke på et sprogvidenskabeligt plan med “litterære nuancer”.

      Donald

      Monday, May 10, 2021 at 16:52 GMT+0000


Comments are closed.