Smittefare er der stadig
Nu har jeg ikke følt at jeg var i fare, hvor jeg gik og stod de sidste 14 måneder, men selvfølgelig tænker man på om det er en alvorlig risiko, man udsættes for. Og selvfølgelig faldt der nogle lidt ironiske bemærkninger om at man ikke måtte synge med på “We’ll meet again …”
Beklager at billedet er så uskarpt – jeg kan ikke altid få kameraet i mobiltelefonen til at makke ret og ville ikke genere folk med at fotografere alt for åbenlyst.
Dit helbred har de seneste 12-16 måneder været udfordret i ordets mest barske betydning. Derfor kunne en reel smitte havde udvirket noget ultimativt. Selvklart, at man i de (over-)modne årgange har været mere tilbageholdne med social aktivitet. Vaccinationsprioriteringen fra sundhedsmyndighederne var alvorligt ment og DK synes alt i alt at have klaret sig langt bedre end mange sammenlignelige nationer; Sverige f.eks.!
Fint at dine musikalske kompetencer igen bliver stimuleret….live.
hulegaarddk
Friday, May 7, 2021 at 12:42 GMT+0000
Det vigtigste er at erkende, at der er denne helbredsmæssige udfordring, som du siger.
Jeg skal hver dag huske at der er nogle rigtig gode timer, færre end for 50 år siden, men dejlige fordi jeg bor i et smørhul og også har gode venner.
Tak for kommentarerne!
Det er klaverstemmer Søren Egetved Sørensen, som man hører på klippet, han har en forbløffende bredde – men jeg ville ikke optage det hele, når jeg ikke har spurgt om lov.
Han kom i pausen venligt hen til mig og vi sludrede om spillet, om klaverets lyd og om min barndoms klaverstemmer, Per Lansky-Otto, som var bror til en kendt hornist i symfoni-orkestrene. Per blev måske lidt sær på sine sidste dage, og Søren fortalte at som ung lærling blev han mobbet — det gøs i mig, sådan et venligt menneske fortjener kærlighed. Han lærte mig at stemme (lytte efter detaillerne) og han havde en rytmesans og et anslag, som var fænomenalt. Heldigvis fik jeg ringet til ham inden han døde og fortalte, hvor glad jeg var for hans hjælp da jeg var barn.
Donald
Friday, May 7, 2021 at 13:13 GMT+0000
Det er dejligt, at vi kan begynde at leve lidt mere normalt igen og få nogle kulturoplevelser. Sikke en god idé at du var i Ramløse Sognelænge for at Pastor Porsagers Jazzkapel.
Vi skal i biografen i dag – bare vi alle husker at passe godt på os selv med afstand osv., selv om vi er vaccinerede.
Madame
Friday, May 7, 2021 at 13:39 GMT+0000
Det er godt ja, og det er også tankevækkende at antallet af andre sygdomme (især influenza) er faldet drastisk på grund af systematisk forebyggende adfærd 🙂 Tak for kommentar!
Donald
Friday, May 7, 2021 at 16:17 GMT+0000
…og den er ikke så langt væk, som vi går og bilder os ind. Eller hinanden ind. Som Søren Trump-Poulsen og Brian-Donald Mikkelsen! Lige syd for grænsen er man kun lige begyndt at hæve de natlige udgangsforbud.
Jeg ville ønske, at Peter Quotrup Geisling ville sende og kommentere ZDFs Planet e, som jeg så i går: den store tyske kanal har jo virkeligt muskler, når der skal indsamles og illustreres, hvad videnskabsfolkene har fundet frem til. Ved at krystalisere Sars-cov 2 vira, har man i et super-elektron-mikroskop, kaldet Petra 2, og som fylder det halve af Svendborg, har man kunne genskabe virus i den hidtil mest perfekte gengivelse. Desuden kunne en læge, der selv var blevet smittet i tjenesten, nøje gøre rede for sen følgerne, både i hjernen, nyrerne, musklerne og i blodbanen: imponerende, og skræmmende. Vi fulgte også et ældre ægtepar, der dagligt træner for at komme sig over sygdommen.
Vi har bare været heldige i Danmark, at HMD Margrethe og Mette Frederiksen i fællesskab meget tidligt gik i parløb, og dermed fik de fleste råbt op, så passede meget bedre på hinanden, end Sverige, Belgien, Italien, osv. Og det skal vi blive ved med. Vi kan godt have det sjovt uden at skulle fulde os på en festival blandt 10.000 andre, der hverken kan høre eller se, hvad der foregår på orange scener.
AagePK
Saturday, May 8, 2021 at 5:58 GMT+0000
Vi har været heldige, jada, senfølgerne er virkelig skræmmende.
Den udsendelse med “Petra” og de forklaringer om sygdommens virkning må have været seriøse og interessante rent fagligt (håber jeg); det er vanskeligt at formidle videnskab til en befolkning, bredt, for vi har jo ikke megen forståelse af hvad biokemiens grundelementer og mekanismer egentlig er. Når jeg anstrenger mig og ser video’er og DR programmer om Corona (incl. den spanske syge, som jeg kunne downloade og se flere gange) så undrer jeg mig over at man ikke har vist billeder af nutids-corona dødes obduktion, for det ville da om noget kunne vække interessen for lægevidenskaben og inspirere til forsigtighed blandt vi, der ikke skal risikere at blive smittet.
Donald
Saturday, May 8, 2021 at 9:29 GMT+0000
Jamen, så må jeg da skyndsomst fortælle dig, at du skal skrive” zdf planet e” i søgefeltet hos google, eller en anden søgemaskine. Hos google kommer så en fælles overskrift ” planet e: Die Umweltdokumentationsreihe bei ZDF, MEN: lidt længere nede står: “Corona: Ende in Sicht?”, og det er den, du vil se. Den tager 28 min. Andre udsendelser findes på engelsk, denne har jeg desværre ikke kunne finde.
Jeg er sikker på, at du vil begejstres over de bankende hjerter, de pumpende lunger, og hvordan alveolerne tilstoppes med fibriner og vædsker. Eller besøget i det kæmpestore Petra 3, som stedet hedder, der styres af DESY: Deutsches Elektronen Synchrotron, og hvor man kan krystalisere aminosyrer, og røntgenfotografere dem, for at se, hvad de er lavet af: opskriften på Sars-CoV 2
God fornøjelse
AagePK
Saturday, May 8, 2021 at 15:12 GMT+0000
JA! Hurra, jeg får lov at koble mig på ZDF Planet e – Corona udsendelsen, den kører nu (pause for lige at kvittere).
Det er heldigt at jeg kan forstå tysk, sådan da. Jeg kan ikke selv tale det så godt mere, men det er en anden historie.
Jeg ved ikke om jeg ligefrem begejstres, tallene er jo ikke morsomme, 80,000 døde tyskere ville måske fryde én under WWII, men vi er (og var) jo godt klare over at Tyskerne som kulturfolk var med til at skabe det civiliserede Europa, uden Pax Romana, men med filosofi, kunst og reformation.
Donald
Sunday, May 9, 2021 at 10:20 GMT+0000
Italienerne kommer fint ind som nr. 2 med renaissance-tanker, obduktion af menneskelegemet (Bologna, “Teatro” for at alle studerende kunne se med).
Donald
Sunday, May 9, 2021 at 10:21 GMT+0000
Hov der var så vidt jeg kunne se ikke nogen obduktion af personer, der døde af Corona SARS-CoV-2 —
Det er som sædvanligt pæne, rene billeder. Og det rammer ikke de, der har vaccinationsangst.
Donald
Sunday, May 9, 2021 at 11:48 GMT+0000
Nej, ikke direkte obduktioner, du er nu også så krævende, og blodtørstig. Men synes du ikke, at animationerne er ret så informative, om, hvordan alveolerne bliver foret med belægninger, og fyldt med vædske, så man får en fornemmelse af at patienterne nærmest drukner. Eller hvordan virus penetrerer blodkarrene, det pumpende hjerte, lungerne.. Jeg savnede ikke obduktioner, jeg så pædagogiske muligheder i animationer.
For tiden skrives der meget om spændingshovedpiner, og deraf følgende dårligdomme: ja, klart nok, det meste af sendefladen er jo dækket af Barnaby, Foyle, Vera, Mord i Wales og Sverige. Det skal sgu da give spændings-hovedpine, ikke også sandt nok?
AagePK
Sunday, May 9, 2021 at 21:01 GMT+0000
Jo helt enig, flotte animationer, og så vidt jeg kan dømme meget lig (pun intended) et levende, raskt menneskes organer. Men i dokumentaren om Corona-1918 var der billede af at man hev lungerne ud af en (død) person, og disse lunger var disintegreret til en blodig slimet pasta, som enhver kunne se umuligt kunne fungere som en “luftsvamp”.
Det ville være så godt for almenheden at få dokumenteret, at der faktisk er nogen dødssyge patienter.
Selv når jeg googler efter billeder af overfyldte corona-hospitaler med patienter i kø får jeg billeder af tomme hospitalsgange med skilte om at man skal passe på.
Det holder simpelthen ikke i en tid, hvor vi har fået Vietnamkrigen, Irak, Libyen og meget andet ind med TV-avisen.
Donald
Sunday, May 9, 2021 at 21:10 GMT+0000
Åh, aha, det er af hensyn til de sarte seere, der har fået hovedpine af Barnaby, som efter de indleden sæsoner med kun to mord pr. episode er endt med at være det rene blodbad, som folk ikke kan skelne fra virkeligheden og derfor får hovedpine af. Jo jo jeg kan godt se at vi ikke skal skræmme seerne eller ødelægge aftenkaffen, men … nej, det er ikke på dokumentation af medicin-fagets arbejde med Corona-ofre, at vi skal give køb.
Donald
Sunday, May 9, 2021 at 21:13 GMT+0000
Du kan jo købe et par pakker cigaretter… 🙂
Så skal du nok få din lyst styret!
AagePK
Monday, May 10, 2021 at 6:22 GMT+0000
Jeg har skam cigaretter i nærheden (men jeg ryger ikke), men det får vi jo ikke nogen dokumentation udaf – det kan godt være at jeg er kynisk, men hvis Trumpister og Corona-skeptikere skal overbevises om at Corona er en sygdom, så ville TV-dokumentation være en måde at komme igang.
Donald
Monday, May 10, 2021 at 16:49 GMT+0000