Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Netværksforbundne informationsstandere

Netværksforbundne? Eller hvad kalder man sådanne stoppesteder, som jeg første gang så for 3-4 år siden i København? Intelligente? Det er misbrug af ordet intelligens. Informationsstandere? Stoppesteder? Mobiltelefon-display-stoppesteder?

Jeg tager gerne til Skærød for at få repareret bil, og det er altid en skøn tur tilbage, enten det er til fods eller med bus. Her står jeg på stationen i Helsinge og kigger på en retro-boble med kaleche (“sports”? Cabriolet? Hvad hedder sådan nogen?) og undrer mig over hvornår de blev lavet og hvorfor de ikke produceres mere, var de ikke gode nok? Var de ikke smarte nok til at udnytte pladsen? Kunne man have lavet dem større?

Hvordan er det gået med alle de andre retro-biler? Der var sågar en retro-2CV Citroën, som jeg kun har set én gang, men det måtte da være en, som vækkede minder hos den store fanskare?

… Og som i øko-grønne tider kunne prale af at køre mindst 20 km på literen, gerne mere. En ny version af den i carbon-compound, let som et fly med batterier i bunden til at gøre den vindstabil og så med el-motor (og måske en højtaler, der kunne efterligne lyden af den originale 2-cylindrede motor?)

Pludselig opdagede jeg, at de Københavnske stoppesteds-standere er kommet til Helsinge station: Der var et display med angivelse af hvornår toget kom.

Iøvrigt stod der i Rejseplanen, at bussen kom 7:31 og toget kørte 7:33 så der var ikke tid til at normale gamle mennesker (min karakteristik! Er det dét, de tænker? 2 minutter er rigeligt til at drøne gennem tunnelen og op på perronen) kan gå fra bussen til togperronen. Men bussen kom 2 minutter før, og toget var 2 minutter forsinket, der var “forbindelse”, som det vist hedder i fagsproget.

Det er vist en strategisk sikring mod at transportfirmaerne får bøder for ikke at være der præcis på det anførte tidspunkt.

På turen den anden vej er der også “forbindelse”. Jeg gik amok og tog 100 billeder af stierne langs banen.

young trees along path

Stien er tydelig nok, ikke? Og den bliver vedligeholdt, synes det

Written by Donald

Thursday, May 6, 2021 at 11:21 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uha,  2 minutter er ikke meget til at gå gennem tunnelen og op på perronen.  Men du var heldig, at der var tid nok.

    Madame

    Thursday, May 6, 2021 at 12:23 GMT+0000

  2. VW New Beetle blev produceret fra 1997-2010; herefter gik man over til VW Beetle, der produceredes i Puebla, Mexico, frem til 2019. Salgstallene faldt, den var dyr, og brugte meget brændstof: 17,9 km/l for den mindste version, 10,6 km/l for den voldsomste version, 2,5l-modellen. Og den var ikke særligt praktisk, med meget lille plads, såvel i kabinen som i bagagerummet. Altså mest en bil til ungkarle i retro-segmentet. Min nieces mand havde en sådan, til de fik børn.
    Citroën 2CV, Deux Cheveaux, er noget helt andet. Selv i Hoffmanns Cabriolet-version var den langsom, larmede pga luftkølingen, og rokkede dramatisk i sving. Det var sjovt, men ikke effektivt. Og 2-takts-motoren oser, og spilder dermed en masse energi, der går op i røg.
    Så jeg foretrækker min up! Den kører bedre, længere pr liter, er meget stille, og kan trække vor lille anhænger. Og 4 voksne sidder rimeligt, mens Axel-lerationen er rimelig! 🙂
    Begrebet Intelligens misbruges særdeles ofte: se bare til Brian Mikkelsen, der mener sig klog nok til at kunne forlange “magten taget fra Søren Brostrøm”, da denne er i vejen for mere åbning i en Covid-tid. Mens smittetallet, antal mutationer og incidenstallet hos naboerne stiger. I visse stater i Tyskland er der nu natlig udgangsspærre!

    AagePK

    Thursday, May 6, 2021 at 13:18 GMT+0000

    • Axel-lerationen Hurra!
      Ja selvfølgelig, UP er godt! Det var bare en strøtanke, at retromodeller gør det, som markedsanalytikere drømmer om, de profilerer produktet visuelt, uden nødvendigvis at være dårligere, men de fleste retro’er var jo dårligere.

      Jeg anskaffede min brugte Skoda Octavia i 2016 og den holder endnu, men da jeg fik den opdagede jeg at sådan ca. 7 andre bilfabrikker havde et design og farve (sølv-metallic) som lignede Octavia så meget, at man kunne tage fejl. VW Passat var i den årgang samme som Skoda (ligesom i dag VW UP, Skoda Citigo og SEAT Mii deler mange dele, det er så fint at rationalisere på den måde) —

      … men udover VW var der en Ford Mondeo, en Toyota, en Mazda, en Mercedes, Honda og måske flere, som havde samme proportioner. Hvorfor kom jeg i tanke om det? Nåhjo, det var fordi udseendemæssigt så er den generation af mellemklasse familiebil designet uden “kant” — uden noget, som gør den ene fabrik bedre end den anden.

      Så burde man jo tage emnet om “god bil” op, da jeg fik synet min søns meget gamle Nissan Micra for 6 år siden sagde mekanikeren at det ikke var så mærkeligt at den gik glat gennem syn, for Nissan var meget bedre (og mere holdbar, mindre rust) end den ellers pæne Fiat Punto, som jeg måtte skrotte året før. Æv! Jeg kan stadig ærgre mig over det og er nødt til at tænke at så fik jeg da i det mindste prøvet at køre i en (gammel) Skoda Octavia og *det* er virkelig bedre end at køre Fiat.

      Donald

      Thursday, May 6, 2021 at 13:40 GMT+0000

      • Min datter kører også Nissan Micra, endda diesel, og med krog (det er forøvrigt hendes mellemnavn, mormoderen blev født på Krogløvgaard!), og den holder godt. Vist fra 2008.
        Design kommer i klumper: i en generation skal alle have runde former, så skal de være mere skarpe, og lige nu er det drengene fra 1980’erne, der sidder i design-chef-stolen: de legede ganske meget med Transformers, gjorde din knægt ikke det? Store farlige robotter kunne pakkes ned til en smart bil, med skjulte våben a la Batmobilen, og den slags. Så lige nu ligner ALLE biler Transformers, med kantede lygtekasser og hvad ved jeg. Mercedes var de første, og smarteste, men de andre følger med: de har 2 udsstødningsrør, og ikke nok med det: de er firkantet ovale og anbragt så smart, at når bilen, af en, eller anden, eller tredje grund ikke kan køre, kan man køre en trucklift lige op i numsen på dem, løfte dem, og køre dem på værksted! Det er sgu da smart. Se selv efter! Og nogle konkurrenter har nu også lavet noget i siderne, der ser ud, som om det er for at de også kan tage dem, der står i en perfekt parallel-parkering, uden at skulle flytte de andre først!
        Jeg har fortalt et par Mercedes-ejere om min næsegruse beundring for dette design, de var ikke alle lige beærede for min interesse! 🙂

        AagePK

        Thursday, May 6, 2021 at 14:42 GMT+0000

        • Aha … !!! er det virkelig meningen med de to udstødnings-huller på Mercedes og efterligningerne? Wow, det havde jeg ikke troet nogen kunne finde på; men – det skal være en ordentlig bamse af en trucklift, jeg tror ikke jeg har set dem, kun mindre forklifts (godt ord igen, AKA gaffeltruck, ikke at forveksle med gaffelbit – åh som sædvanligt vanvittige associationer, undskyld.)

          Nej de Mercedes ejere mener at deres bil aldrig vil have brug for at blive kørt på værksted ☻

          Donald

          Thursday, May 6, 2021 at 17:03 GMT+0000

          • Jeg kom vist også til at vende ordet: lift truck, eller forklift, lig med gaffeltruck på…. dansk? For går man på engelsk wikipedia, efter Truck, bliver det til lastbil på dansk.
            Sådan er der så meget. Mere eller mindre logisk, vel.

            AagePK

            Thursday, May 6, 2021 at 18:07 GMT+0000


Comments are closed.