Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vil videnskaben kunne dæmpe klimaudsving ved …

Vil videnskaben kunne dæmpe klimaudsving ved …

at bruge mikrober, bakterier, til at løse de problemer, der opstår ved klimaforandringer?

Et af argumenterne er at farmere kan få microrhysomes og svampe til at gro ud fra rødderne og fungere som reservoire, samle fugt fra jorden og sende det til planten.

Jeg troede egentlig at klimaforandringerne var et problem af helt andre grunde, nemlig oversvømmelser, millioner gjort hjemløse, migranter, revolutioner, eller “bare” uro og sammenbrud af samfundssystemer.

Vi kan hurtigt bygge lejre til nødstedte, men tænk lige på omfanget, hvis storme og havstigning bryder løs. Selv om en familie fx. bor 10-15 meter over havet vil veje og forsyningslinier blive afbrudt. Strøm? vandforsyning?

Så jeg forstår ikke helt denne iøvrigt veltalende formidler af videnskab – forstår ikke at han omtaler klima-forandrings-afhjælpnings-strategier som om det kunne løse de alvorligste trusler.

Tilføjelse: OK han indrømmer det er kun en del af løsningen.

Written by Donald

Monday, May 3, 2021 at 19:11 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Når Corona-pandemien er inddæmmet (2021/2022), vil emnet “klima” igen bruse frem med fornyet kraft. Alskens anbefalinger og ikke mindst skrækscenarier vil fylde os via medierne med utallige fremtidsscenarier og teorier.

    Et (gentaget) scenarie af Fukushima atomkraftværk-ulykken i Japan (2016) kan blandt meget blive aktuel og minde os om, at voldsomme kræfter hele tiden er “lige om hjørnet” og kommer uvarslet. Nogle påstår så, at det er klimaforandringer….. måske?

    hulegaarddk

    Monday, May 3, 2021 at 20:39 GMT+0000

    • Når hundredeårshændelser kommer med 2 års mellemrum, så kan man jo godt se at der er sket noget, som er mere ustabilt end den fredelige, forholdsvis stabile atmosfære, som vi har haft i de sidste 10-12000 år.

      Forskningen i geologi har virkelig åbnet videnskabens øjne for hvordan verden har forandret sig gennem tiderne og ikke altid på en behagelig måde. De fleste har hørt om Den Store Død, hvor Dinosaurerne uddøde bortset fra de små fugle, som er så flexible at de kan finde nye måder at overleve, også evig vinter med meget lidt sol (man gætter at der har været huller i isen omkring ækvator hvor alger og andet kunne danne fødegrundlag). Men den første store død på Planeten Jorden viser at der ikke automatisk er balance mellem livsformerne.

      Donald

      Tuesday, May 4, 2021 at 8:55 GMT+0000

  2. Kender du sommerfugle-effekten?
    Edward Lorenz udviklede i ’60-erne Kaosteorien, mens han var ved at lave beregninger over, hvilke enkelte elementer, der havde effekt på klimaudviklingen. Og hvor store udsving, der ville komme, hvis man ændrede på de forskellige parametre. På et vist tidspunkt gengav plotningen af forskellige beregninger en silhuet, der lignede en sommerfugl. Det var derfor Lorenz’ attraktoren, der afstedkom en artikel:” Does the Flab of a Butterfly’s Wings in Brazil set off a Tornado in Texas?”
    Altså hvilket lille del-element skal vi slå ned på, for at redde Verden?
    Og således også med de tusinder og atter tusinder af mangeartede forsøg på at forhindre et totalt klimatisk kollaps. Skal vi bygge diger, flytte folk op i bjergene, eller opfange CO2, så drivhuseffekten formindskes?
    Tænk en flyvetur: når iltmaskerne falder, skal du så hjælpe dit barnebarn masken på, eller skal du være egoistisk og tage din først?

    AagePK

    Tuesday, May 4, 2021 at 5:22 GMT+0000

    • Det er nemt nok at forstå Lorenz eller sommerfugle-effekten som en poetisk illustration af at vi ikke skal tro for meget på “årsag virkning” når vi får sådan nogle sammenhæng forklaret. Eller, når vi ser en ting gro og en anden falde sammen, så skal vi ikke være for hurtige med at tro den enes brød, den andens død. Generel konklusion: Der kunne være andre faktorer.

      (Eller hedder det: Den enes død, den andens brød?)

      Det ser vi en større og større forståelse for i den biologiske forskning; biomer, svampe, er større faktorer for alt fra fedme i mus og mennesker til Træernes Hemmelige Liv (som jeg fik refereret i tidligere indlæg her, søges frem under Wohlleben, han er ikke så tosset, den gode Wohlleben, kun lidt skør og det er også OK.)

      For at afhjælpe katastrofer skal vi sørge for store reserver og alsidige transportmuligheder, men vigtigere er bedre uddannelse, viden om opbygning af nye samfund, og her kunne flygtningelejre fungere som forskning i stedet for at fungere som opbevaring af uønskede elementer.

      Donald

      Tuesday, May 4, 2021 at 9:06 GMT+0000

      • Har du gået til FørsteHjælp? Der lærte vi, at vi først skal standse ulykken, derefter give førstehjælp.
        Så det gælder først og fremmest om såvidt muligt at undgå katastrofer.
        Sideløbende hermed skal der selvfølgeligt altid være beredskabslagre, der skal altid sørges for den bedst mulige undervisning, og træning i første-hjælp, så man kan klare sig, indtil professionel hjælp når frem.
        Lige nu ser det da heldigvis ud til, at skoleelever og gymnasiaster er bedre oplyste om risikoen ved smittespredning, end smølferne fra blå stue, Søren Pape og Brian Mikkelsen.

        AagePK

        Tuesday, May 4, 2021 at 11:18 GMT+0000

        • Nej jeg har ikke gået til førstehjælp, mit liv er underligt på så mange måder, måske fordi man som musik-elsker og forsørger, husejer og IT-instruktør skal lave så mange andre ting.

          Da jeg nævnte reserver var det med vilie at jeg ikke skrev reservelagre eller reservedele osv. men generelt, overskudsevner. Regnearks FIFO og lignende, bankers “just in time” og den slags er ikke godt nok. Markedsmekanismer fungerer ikke i større perspektiver, hvis der ikke er regulering. Men det er vanskeligt at skrive om, vanskeligt at formidle til vælgere, så måske er det derfor at politikerne ikke tør tænke de tanker?

          Ja det var skønt at høre om gymnasiasterne, der samlede sig til undervisning på … en BAR! 🙂

          Donald

          Tuesday, May 4, 2021 at 12:10 GMT+0000

  3. Det er store spørgsmål – jeg gad nok vide, om der er nogen, der kan svare fyldestgørende.  Aages historie om sommerfugle-effekten giver god mening her, 

    Madame

    Tuesday, May 4, 2021 at 8:05 GMT+0000

    • Det undrer mig bare at vi så hurtigt glemmer de store vejr-katastrofer. Man fornemmer bedst havets farlighed hvis man går ned til en kyst i stormvejr.

      Det burde gøre indtryk, når man ser en betonmur på 3 meter og 1 meters tykkelse falde sammen under bølgernes pres.

      Eller når man ser de mange video’er fra Fukushima Tsunamien i 2011, hvor skibe, huse og biler smadres ved en 15 meters oversvømmelse. 15 meter er meget mindre end de største tsunamis:

      https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_tsunamis

      Donald

      Tuesday, May 4, 2021 at 9:17 GMT+0000

      • Hvem hævder, at vi “så hurtigt glemmer tsunamis.”? Verden over har man ihvertfald siden Juletsunamien 2004 arbejdet på tsunani-varslingssystemer. I Tamil Nadu, som mange andre steder, står der skove af mindesmærker over de dræbte. Da vi oplevede jordskælvet i Lima 15. August 2007 var det første, vi så i det lokale tv, da vi endeligt kom hjem til hotellet, at der var tsunamivarsel. Det blev dog en meget lille en, selv om den lokalt set var slem nok. Men jordskælvet, 8,0 på momentmagnetude-skalaen, var nu endnu værre! Og efterskælvene kom op over 5.0.

        AagePK

        Tuesday, May 4, 2021 at 17:38 GMT+0000

        • Varsling? Nåh … ja, så vi ved at vi dør lidt før det sker? Nå undskyld jeg er vist sarkastisk og det duer jo ikke rigtigt.

          Men det, som jeg tænkte på, var at man må til at regne på ressourcer til flytning af udsatte befolkninger.

          Der er jo initiativer på Maldiverne eller Seychellerne, små befolkninger, men Banghla Desh er tæt befolket og har ikke ressourcer nok; de vil opleve havstigning som noget der vil udslette deres landområder. Men jeg ved ikke hvor stor international forståelse der er for det.

          Jeg nævnte USA – østkysten fordi jeg har “moret mig med at finde ud af” hvordan de forholder sig dér, det er meget velstillede mennesker, som bygger og bor dér. De har forstærket digerne, men jeg er ikke overbevist om at det er nok. Måske har de udskudt katastroferne 100 år? Måske jeg er for langsynet?

          Donald

          Wednesday, May 5, 2021 at 7:39 GMT+0000

  4. Det hedder “Den enes død, den andens brød”. Hvis man siger det omvendt, lyder det som den enes brød slår den anden ihjel, og det er ikke lige det, der menes 😀
    Men klimaproblemet har jeg desværre ikke nogen løsning på. Det ville ellers sikkert kunne skaffe mig en eller anden nobelpris …

    Ellen

    Tuesday, May 4, 2021 at 12:08 GMT+0000

    • Tak — ja det forekommer mig at begge vendinger er grusomme, – jeg tænkte “hvis man vil sikre sig sine fornødenheder og holder andre udenfor, så fjerner man de andres mulighed for at forsyne sig”, — eller også betyder det at man er snigskytte og tjener sit brød ved at slå andre ihjel. Det kan den rigtige vending iøvrigt også betyde. Men jeg kunne godt høre at min sætning ikke var det, man plejer at sige.

      Der skal findes en løsning, når vi er så mange mennesker, der skal få jordens økosystemer til at forsyne os på en stabil måde. Og det kræver samarbejde på tværs af grænser, gid det må lykkes – ikke fordi jeg tror på bogstavelig genfødsel, men af kærlighed til livet og dets muligheder for erkendelse.

      Donald

      Tuesday, May 4, 2021 at 14:04 GMT+0000


Comments are closed.