Natte-uro

Det er ikke den bedste grund i udstykningen, og den er heller ikke sikret mod havstigninger større end 8 meter (så er den stadig “landområde” haha, men tilkørsel osv. er oversvømmet) og den er heller ikke beplantet på den bedste, kønneste, mest praktiske måde … og der er heller ikke gjort alt det, der skal gøres …

Og dog! trods alt: hvor er det smukt. Jeg har lige akkurat fældet og trimmet og klippet nok til at den ikke er helt vild, og i morgen vil jeg fortsætte, stille og roligt. Mon jeg bliver god til “naturpleje”?

Men schhh … det er ikke fordi jeg elsker at lave havearbejde, jeg bor her fordi jeg havde råd og fordi man så kan spille (øve) klaver om natten uden at genere nogen.

Jeg har boet her i præcis 35 år. Det første år var hårdt og meget koldt, det var det år som man tænker på når man siger at “April 2021 var den koldeste i 34 år” — haha, siger jeg bare, denne April var ingenting imod 1986-7.

Den dejligste dag

Heksering i græsset

Ny trailer fyldt for første gang

Hjemme igen nød jeg de duftende syrener

Advertisement

Hvor lyset dog kan forandre farvebalancen

Mandag aften begyndte den at lyse ind gennem køkkenruden

Tirsdag eftermiddag – stadig ved at folde sig ud

Samme tid og sted

Dagen efter, storm, den holdt ud

Haven gror uden at jeg gør noget

Dagen efter dagen efter … stadig smuk

Og endnu 4 dag! Flot

Man kalder det white balance. Når kameraet er automatisk, står der AWB, Automatic White Balance; så overlader man til kameraet at analysere motivet og vælge en distribution af de tre nøglefarvers styrke.

På Canon kameraer (og på avancerede mobilkameraer) er der forskellige farveprofiler, så man selv kan vælge – og man kan også selv lave en.

Her fungerer hele systemet, men billederne er forskellige i farve-nuancerne, selv om det er samme tid og sted. Det skyldes at der er forskellige mængder himmel med.

Ting som du ikke fik læst, men som …

Ting, som man gerne ville læse mere om, men som står som en tåge i fantasi og erindring, fordi man ikke lige har tiden eller bøgerne eller billederne, dem lader man ligge. Jeg har en smule idé om hvordan menneskets historie udspillede sig indtil i dag, men det er overfladisk viden, som alle turister kan få ved at læse en halv side i en tour-guide. Hvis det skal være tilfredsstillende, synes jeg at man skal kunne se de spørgsmål, der melder sig for historikerne – de store spørgsmål: Hvordan civilisationen i Mellemøsten? Hvorfor begyndte den krig? Hvor store var naturressourcerne?

Jeg husker med glæde, hvordan vores historielærer på den sidste dag, da vi ikke skulle til examen i historie, morede sig med at spørge “Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?”

Efter mange gæt på Cæsars krige, folkevandringerne, WW2, Trediveårskrigen, Brømsebro, tabet af Sønderjylland som dengang jo hed Slesvig, Hundredeårskrigen, Reformationen, måtte læreren selv give svaret: “Opfindelsen af Landbruget!”. (Det kunne han egentlig godt have undervist noget mere i, ikke? når det nu var den vigtigste ting i historien!)

Menneskets levevis, fra istiderne og til de tider, hvor man begyndte at skrive og organisere, lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed.

Jeg udskrev orkesterstemmer (noder) til en Opera “Gilgamesh” af Per Nørgaard. Det er skrøner eller religionshistorie fra tidlige menneskelige civilisationer (haha, er der andet end mennesker, der laver civilisationer?) — en gribende fortælling om venskaber og svigt; men jeg fik aldrig rigt læst på historien om denne kultur; om myten Gilgamesh. Om bronzefigurer fra Luristan. Om hvad man kan læse på lertavlerne.

Tilbage til Mesopotamien, Den Arabiske Halvø, Den Persiske Golf: Der var byer længe før Grækerne fik Pallas Athene i Parthenon.

Disse bysamfund ved vi lidt mere om end om de endnu ældre Indus-dal byer (Mohenjo Daro) og Göbekle-Tepe, fordi vi kan tyde lertavler med kileskrift (cuneiform).

Så faldt jeg over tegninger i en video, som visualiserer, hvordan det kan have set ud. Og så blev jeg helt glad. Det kan godt være det er lidt stiliseret, og der lugter ikke af blod og sved, men det er bedre end noget tidligere set.

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør?

Er jeg for bekymret? Jeg ville ikke turde gå på gaden og protestere i Belarus/Hviderusland, Minsk, fordi jeg kender historien, Tyskland 1933-45, jeg har set 2021-Januar-6 Capitol vold og en præsident, som syntes det var helt i orden, jeg har oplevet passiviteten, når et diktatur fængsler uskyldige.

Men vi priser frihedskæmperne, de, der ofrer livet for at bekæmpe tyrannerne.

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør, kæmpe mod overmagten? Hvor forfærdelig skal undertrykkelsen være, førend det er en god idé at gøre oprør? Handler det om at få en passende levestandard eller er grænsen langt nede, dér hvor man risikerer at dø af sult?

Frihed er selvfølgelig ikke bare retten til at mene noget, men først og fremmest retten til at tjene sine egne penge. Det er ikke så nemt, der skal meget regulering til før det fungerer som “frihed”, men vi var tæt på i nogle perioder i EfterkrigsDanmark. Måske stadigvæk?

Og i samme åndedrag man siger “tjene sine egne penge” skal man så sige at “der skal være rimelige job til alle”, hvor stort er statens ansvar og hvordan kan det udøves — men det er jo ikke det, som plager mig lige nu, det er historierne om unge mennesker, som er fængslet og dræbt i Minsk, Belarus, om journalisten, som blev tvunget ud af et fly på vej til et andet land (men som fløj over Belarus) — skulle han have forstået, at den rejse var for farlig?

Og nu til noget helt andet

Det er svært at forestille sig at nogen skulle være interesseret i mit liv, men måske en betragtning over hvor godt regnvejret kan være kan trøste nogen, der ikke kom ud på tur igår.

Efter 2 dages maximum aktivitet, Fredag Hospital, Ørstedspark, Grønttorv, Botanisk, Ørestad gl.ven og endnu en spadseretur, Lørdag fødselsdagsfrokost med den lækreste mad, og hyggelig vågenhed, haha, rundt om Søerne — derefter var Søndagens regnvejr en glimrende anledning til at slappe af.

Og så kom der alligevel sol henad Søndag aften. Jeg kørte til stranden og benyttede lejligheden til at tanke på Servicehjørnet til 10.97/Liter (wow!). Der var mistænkeligt tomt, både på Tisvilde Hegn Strandparkering og ved byens små restauranter og TakeAway.

Det, der gør mig mest ked af mobilkameraet, er de vanskeligheder der er med at fotografere blomster og blomstrende træer. Jeg har valgt et billede (eller to) som nogenlunde fanger det flor, som gør æbleblomst-sæsonen til baggrund for billeder, der illustrerer lykke (fx. Krøyers Berømte Kone med blomstrende træ ved siden af, Brødrene Løvehjertes opvågnen til et nyt liv, en ny drøm … eller hvad var det egentlig Astrid Lindgren fortalte om i den historie?)

Gamle Grønttorv bugner

James Grieve blomsterne kunne jeg ikke bare køre fra

Entrée

Pinsesøndags Aften kom solen igen

Postkortmotiv – agtigt

Postkort fra dengang i 30’erne

Det er klart at den sarkastiske titel er et ekko fra dengang man som mikrofon-arbejder afannoncerede en udsendelse og skulle lave en overgang til noget helt andet.

Kunne ikke lade være med at gå en runde

Sidste frist for at besøge en gammel bekendt, som har boet i Ørestaden, og som nu flytter til Viborg. Det var en fantastisk oplevelse at møde ham igen – og at se de mange nybyggerier i “Ørestad”.

Da jeg var lidt tidligt på den, stoppede jeg en lille timestid ved Nørreport og gik først en runde i Botanisk Have. Mine billeder er ikke nær så gode som Huskebloggens blomsterbilleder, men det sjove var den camouflerede and, som hilste på mig, da jeg forsigtigt gik udenom, og den stolte hejre, som poserede for mig – vendte hovedet så man kunne se det – da jeg lavede en klik lyd med munden.

Botanisk Have: Camoufleret and i bjerglandskab

Hejren vendte hovedet, da jeg bad den om at gøre det … ☻

Udsigt fra 7.etage til Naturparken

Robert Jacobsens Vej

Vandbyggeri

Godt sted med bænke og skygge

Badetrappe, men vandet er ikke rent nok til mig

Er det ikke …

Bjarke Ingels?

Vinden fra Naturparken skulle bremses lidt af disse hegn

Er jeg inde på noget rigtig vigtigt når jeg siger at …

Politikerne Tim Ryan og Liz Cheney, hhv. Democrat og Republican, har sagt det igen og igen: Det vil ikke holde, ikke give nok vælgere, at Det Republikanske Parti fortsætter med at benægte valgresultatet.

Hvorfor fortsætter de så benægtelserne?

Nu kan man tydeligt se det uhyggelige i den fremgangsmåde: et flertal i Det Republikanske Parti siger at det ikke er nødvendigt med en u-politisk (bipartisan) undersøgelse af hvad der egentlig skete 6.Januar, med særligt henblik på hvad den tidligere præsident sagde, da han blev opfordret til at standse oprørerne.

Man gætter at de er bange for at Trumpismens svindel bliver tydelig.

Hvorfor står de fast på at forsvare Trumpismen? Mit (og mange andres) gæt: både den ene og anden (McConnel, Graham, og selvfølgelig de, der er i til op over halsen) holder fast på deres påstande for ikke at miste immunitet og taleret.

Vil det være en strategi at sørge for en bagvej, som de kan slippe ud igennem? Eller skal det virkelig ende med at McConnel kommer i fængsel for obstruction of justice?

Demokrati-problemer skyldes uddannelsesproblemer

Jeg er ved den søde grød ikke en skolerytter eller stave-fascist, jeg sætter blot pris på at man gør texter så tydelige som muligt, Fx. så jeg i dag ordet “bastone” i en avis-leder og tænkte strax “Italiensk for stav”. Jeg er ellers ikke særlig god til Italiensk, men har læst diverse så godt som muligt, kunne stave mig igennem avisartikler på Italiensk. Men altså, det var Dansk for en tone fra en bas, en bas-tone. Mange danskere bl.a. DSN mener at bindestreger gør læsningen langsommere eller ligefrem er overflødige. Intet kan være mere forkert, hvis vi bevæger os henimod multilingualt samfund.

Nu fik jeg forleden Nationalmuseets “Program Sommer 2021” og læste med glæde om de mange tiltag, som er resultatet af omlægning af strategier, et nyt ansigt udadtil. Og det er lykkedes, står der i dag i Politiken; og det, på trods af fyringer, nedskæringer i støtte, og ikke mindst betaling for adgang (altså ikke gratis adgang).

Men de sagkyndige klager over Rane Willerslevs manglende respekt for fagkundskaben. Jeg tror egentlig ikke at han mangler respekt, men jeg gætter, at hans syn på historien er at den skal ud, om det så koster at man bliver gjort til grin af anmeldere og på trods af at man sårer og fyrer fagkundskaben.

Men denneher overskrift giver gåsehud, skræk, det er uvidenskabens fascistiske hovede, der stikker frem: “Stoler du blindt på de kloge” — og endnu værre: “Hvad skal vi bruge videnskaben og experterne til”.

Man plejer at komme med et exempel: Ville du turde lade en smed tage din blindtarm?

Kan man så ikke spørge: Tør du overlade Nationalmuseet til en flok amatører?

Nationalmuseets program Sommer 2021, 44 sider flotte præsentationer af museets initiativer

Udsnit, så det skulle være nemt at læse

Men jeg ved jo godt at en enkelt stavefejl ikke er en katastrofe; vi laver alle stavefejl.

Nærbillede (gammelt) af de små blå blomster

Det var de bedste billeder, jeg kunne finde. De er fra 2014; dengang var der et hav af kærmindesøster under benved-træet (bunddække), og et par steder til var der små nye kolonier.

Man ser tydeligt at denne har store blade, hjerteformede kunne jeg finde på at kalde dem.

Den ligner Kærmindesøster på et billede fra Jespers Planteskole:
https://www.jespersplanteskole.dk/brunnera-macrophyllaaermindesoster-m Men man kan også finde ligheder med forglemmigej, jeg synes ikke der er så stor forskel.

Dagens philosophiske udfordring

Sprøjtemidler, sprøjtegift, pesticider (anti-pest-midler, ukrudtsværn), hvad skal det hedde?

Er det ikke sandt, at alle stoffer er giftige i for store mængder, selv vand?

Men under alle omstændigheder så har det vist sig at pensling af snerle (marksnerle) på flisearealet er 4-5 gange mere effektivt end skrabning/børstning eller trimning med den geniale snore-trimmer.

Men det er “en synd” at bruge pesticider (her “RoundUp” i fortyndet tilstand udspredt med pensel, i sig selv god motion, man bukker sig eller squatter og har ondt i ryggen et par dage efter.)

Ingen tegn på genspiring, sådan som det ellers har været tilfældet de sidste 8 år strax efter lugning med trimmer

Før – engang i 2013:

Når snerlen får 14 dage uden modstand

Lyspunkter i haven

De smukke sarte kærmindesøster blomster så jeg første gang i et rundt tæppe om en benved, som jeg fik af genboen; de ser så sarte ud, så jeg troede ikke at de kunne konkurrere med de aggresive græsser og løgplanter, men de spreder sig og finder hvert år nyt fodfæste. Nu også mellem fliserne! Og dér får de lov at blive stående, i modsætning til græsser og mælkebøtter.

Det ser også ud til at lyngen (som står i to potter på et bræt i en større potte) også vil komme igen. Den kan selvfølgelig ikke lide sommertørke, så den skal have kunstigt åndedræt vand i tørre sommerperioder — ellers passer den sig selv.

Kærmindesøster – den er kommet af sig selv mellem fliserne

Lyng i potter grønnes igen trods min alt for ringe plejeindsats

Hvad hjælper det at købe bøjler, hvis man ikke har skab

Skal jeg købe et par bøjler til de nye skjorter?

Neeeej!!! !!! !!!

Jeg skal selvfølgelig kassere de gamle. Man kan alligevel kun gå med én skjorte ad gangen.

Som vores musikhistorieprofessor sagde: Man kan jo ikke spise mere rugbrød selv om man tjener flere penge.

Han sad nu ganske godt i det.