Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

with 10 comments

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

Written by Donald

Friday, April 30, 2021 at 10:18 GMT+0000

Posted in Mark, Tidsmaskinen

Tagged with , ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. For mig ligner det mere en flok køer, der ikke burde være der, hvor de er: selv om det er svært at se på den afstand, ligner det ikke en veletableret græsgang, men en kornmark. Der må komme store huller efter klovene.
    Mht hukommelse: der findes langtidshukommelse, som er veletableret; så korttidshukommelse, som kan forsvinde, hvis den ikke etableres ved at blive brugt jævnligt over tid, og så ultra-korttidshukommelse, som fremkommer mellem to glip med øjenlåget.
    Langtidshukommelse kaldes også episodisk hukommelse: du kan huske hele kapitler af dit liv, dufte af mormors parfume, blomster, musikstykker: den kan være enorm. Mange gange forstærkes den af drømme, hvor man bearbejder og opfrisker elementer. Derfor er det så vigtigt med god søvn, og rigeligt af den, især i ungdommen. Man ved, at fravær af søvn nedbryder hukommelse, og forhindrer læring.
    Korttidshukommelse kaldes også arbejds-hukommelse: du får stanget et telefonnummer ud, og skal bruge det lige efter foredraget: ved at chunke det, skære det op i bidder, f.eks landekode plus 4 grupper á 2 cifre klarer du det som regel uden at notere det. Men ellers er 10 cifre lige i overkanten. Men jo mere du bruger det, jo bedre husker du: du kan måske endda huske din moders telefonnummer, lige som jeg husker min kones cpr-nr. Dufte og smage er også arbejdshukommelser, men kan trænes til vigtige arbejdsredskaber i langtidshukommelse: jeg huskede altid duftende blomster til gamle Sofie, der var blevet blind med alderen: hun kendte hele buketten på duften! Og hun blev 102 år!
    Ultra-korttidshukommelse, eller sensorisk hukommelse, deles i 3 grupper: iconisk, eller visuel; echoic eller auditiv, og haptisk: udløst ved tryk-stimuli, et klem, et stik fra en torn, så du flytter nallerne.
    Deja-vu hører til ultra-korttidshukommelse, den visuelle: du kommer rundt om hjørnet på en sti i skoven, og står i en lysning: har jeg ikke været her før? Næh, din ultra-korttidshukommelse har spillet dig et puds: du så lysningen, glippede med øjet eller blev distraheret af noget, en torn måske, og da du så ser op igen, husker du det første syn: her har jeg da været før. Ja, for 1/2 sekund siden, men du var i mellemtiden optaget af noget andet, og husker det lidt, men ikke helt.
    Goethe havde som ung et deja-vu, han beskriver ret indgående: I en presset situation rider han hjem gennem et landskab, hvor han møder sig selv, lidt ældre, også til hest, og i andre klæder. Mange år senere rider han den modsatte vej, og erindrer nu oplevelsen fra sin ungdom: klæderne og hestens farve svarer nøjagtigt til erindringen om det første møde! Han beskriver det i bogen “Dichtung und Wahrheit”, og denne form for deja-vu omtales som prækognition.

    AagePK

    Friday, April 30, 2021 at 13:09 GMT+0000

    • Ja det er ikke bøfler, bisoner, ur-oxer eller mammut’er, men ganske almindelige køer, der er taget på ferie, hvad søren laver de ellers dér?
      Hvis man oplever noget ubehageligt vil man være tilbøjelig til automatisk at huske det, når der er en lignende situation, som kræver at man er på stikkerne, vågen, for at forebygge skader. For ikke at blive tynget ned af den slags er det vigtigt at man husker noget godt, nogle opmuntrende øjeblikke. Jeg har hørt at Grækerne skulle have haft en teori om aldring, som gik ud på at man bliver gammel (og sur) fordi man har en masse nederlag, som “tynger én”.

      Jeg synes det er imponerende, at en pianist som Andras Schiff kan huske 6 J.S. Bach suiter udenad til en koncert, – eller hele Wohltemperiertes! Også her er der tale om struktur, selv om der er mere end 10 noder, så er mekanikken lidt i samme retning: Temaets særlige karakter, konventionerne for at bruge temaet osv.

      Jeg har hørt udtrykkene ultra kort, og haptisk, men må læse op på tingene. Især i forbindelse med at lære musik udenad synes jeg det er sjovt at mærke efter hvordan hukommelsen fungerer.

      Åh Sofie, en skøn historie.

      Jeg har aldrig mødt mig selv, men det kunne måske være meget hyggeligt, efterhånden som jeg er blevet et venligt positivt menneske. 🙂

      Spøg til side, jeg tror at “Deja Vu” har rod i den samme slags genetiske erindring, som gør at måger, svaler og andre trækfugle kan finde rundt på hele kloden. Det er ikke noget vi mennesker skal stole for meget på, men jeg tror man kan mærke sporene af den slags “erindringer” (som måske skulle kaldes noget andet) som en umiddelbar følelse, en fornemmelse, måske en uforklarlig forkærlighed eller væmmelse. Som da jeg så køerne og tænkte “mad!”

      Donald

      Friday, April 30, 2021 at 18:12 GMT+0000

      • Med musik har du flere systemer, der understøtter hinanden, og den der arbejdshukommelse er kun for det, der sker lige nu, og som er nyt for dig. Når du arbejder med tekst og noder, er der endnu flere ting, du kan hænge det op på: vi skulle lære salmevers i min tid, og min Mor lærte mig at synge salmen inde i mig, og straks havde jeg lært salmeverset udenad. Den dag i dag kan jeg gå til begravelser, konfirmationer og bryllupper og synge med uden salmebog, altså de gamle salmer. Skal de absolut synge Kim Larsen og andre moderne ting er jeg stået af.
        Men Déjá-vu er som ordet siger: “Allerede-set”. Det er din egen personlige opfattelse af, at dette har du set før. Det er definitionen. Det har intet med slægtens fælles hukommelse eller den slags. Det var Emile Boirac, der først brugte udtrykket i ” L’avenier des sciences physiques”. Herudover bruger franskmændene, og deres damer, udtryk som Déjá-entendu og Déjá-ecouté for “det har jeg hørt før”, Déjá-vecú for ” det har jeg oplevet før”, og Déjá reve, “det har jeg drømt før”.
        Vi mennesker er forbavsende gode til at fortrænge, og dermed glemme, negative oplevelser, især dem, vi har påført andre. KZ-vagter var eminent gode til at overføre deres personlige ansvar over på andre. “Det var ikke mig, det var de andre! Og hvis det var en lille bitte ting, så var det, fordi de andre tvang mig!”

        AagePK

        Friday, April 30, 2021 at 18:35 GMT+0000

        • Der er så mange ting at hænge en musikalsk komposition op på, og det skal da lige nævnes, at nogle, nej, mange kompositioner udspringer af improvisationer, hvor man tænker i meninger og ikke i “hvor sidder den tone og hvad hedder den”.

          Jeg tror at mange mennesker lægger noget andet end “set før” i udtrykket “Deja Vu”, det bruges ofte i forbindelse med at man undrer sig over //
          Hvad mon man er, før man bli’r til?
          Et stjerneskud
          Et puslespil?
          En tanke-torsk
          En gulerod?
          Man må for fa’en ha’ været no’d!

          Although some interpret déjà vu in a paranormal context, mainstream scientific approaches reject the explanation of déjà vu as “precognition” or “prophecy”.

          Det er det morsomme ved “paranormalitet”, at vi overhovedet ikke kan bevise noget, og hvis man er grov, så kan man om alle iagttagelser sige at man ikke kan bevise noget, men – man må iagttage, og så kan man danne hypotetiske forklaringer.

          Nå men tilbage til køerne, det ærgrede mig virkelig at jeg så køerne som store, nærværende, men det lille mobil-kamera kunne ikke “trække dem ind” – selv om man nok kunne nok have zoomet lidt mere end jeg gjorde.

          De fleste TED foredrag om hukommelse taler om 3 eller 4, og vi ved jo godt at korttidshukommelsen hos børn er bedre. Jeg har virkelig meget brug for bedre korttidshukommelse og prøver for tiden at se, om jeg kan forbedre min ved at lave lidt større komplicerede forløb (have-tekniske o.lign). Og det virker, det kan man. Det er også en fornøjelse at opdage, at man kan huske et musikstykke, som man skrev for 5 år siden, ikke supergodt med det samme, men ved anden gennemspilning (jeg har spillet det siden, men det var ca.et halvt år siden sidst.)

          Donald

          Saturday, May 1, 2021 at 13:51 GMT+0000

          • SI-systemet, Systéme International d’Unités, er definitioner. De er ikke natur-skabte. De er skabt af mennesker, der havde brug for videnskabeligt brugbare og ens måleenheder.
            Det samme med Déjá-vu, Déjá-entendu, Déjá-reve, osv, de er defineret af Emile Boirac, der havde behov for at sætte ord på enkelt-individers opfattelse af at have oplevet, set, hørt eller drømt noget før. Det var et led i en meget lang udvikling, der stadig pågår, som prøver at finde ud af folks perception og nedslag i deres psyke, for at afdække evt psykosomatiske tilstande.
            Desværre er det jo så sådan, at mange folk ikke hører efter, eller sætter sig ind i, hvad videnskaben fortæller dem: se bare i disse pandemi-tider, hvor Peter Quortrup Geisling og Søren Brostrøm oma prøver at få folk til at tænke sig om, mens Søren Pape konkurrerer med resten af Blå Stue om at snakke sølvpapirs-, narre- og klaphatte efter munden for at få gang i det store glade koncert- og selskabsliv. Mens Indien oplever op mod 400.000 døde idøgnet, med stigende tendens. Tyskland har natlig udgansspærre, USA og Australien lukker af for deres egne statsborgere, der bliver afvist ved grænsen, hvis de har været i Indien.
            Så det er da godt, at det ikke er “folk i al almindelighed”, der bestemmer, hvad man lægger i ordet Déjá-vu, 1 m3, eller skal bestemme hvor meget samfundet skal åbne.
            For øvrigt: arbejds- eller korttidshukommelse: slå en tilfældig sang op, og skriv 3. vers ned ordret i hånden: antallet af gange, hvor du lige skal tjekke, om du skriver rigtigt af, fortæller dig noget om, hvor stor din arbejdshukommelse er.

            AagePK

            Saturday, May 1, 2021 at 17:27 GMT+0000

            • Jeg skriver faktisk af en gang imellem!

              Jeg kendte ikke Emile Boirac og må slå op for at komme til at forstå nærmere hvad Boiracs mening er om psykosomatiske sygdomme. Det er vistnok også et område med myter, selv om der har været undersøgelser med nytten af placebo medicin i forskellige sammenhænge.

              Donald

              Saturday, May 1, 2021 at 21:26 GMT+0000

              • Når du så skriver af, lad os sige en tekst på 5 linjer med tal og evt latinske navne på fugle eller insekter: hvor mange gange skal du så tilbage til teksten for at få det hele med? Det siger noget om din arbejdshukommelse. Jeg er ved at læse om vilde biers habitat og fødeplanter, da nogen hævder, at honningbierne fortrænger de vilde, og derfor smider man biavlerne ud, efterhånden som man opretter nationalparker. Men man burde da først se på, om de overhovedet spiser af de samme planter, og om ikke det er planternes forsvinden, og snylternes bedre betingelser, der betyder mest.
                Jeg er ikke sikker på, at Boirac gik så meget op i psykosomatiske sygdomme; men han definerede nogle fænomener, der går igen i alle kulturer: oplevelsen af at have set, hørt, smagt, lugtet, drømt noget før: tag en buket blomster, duft til den, og pludseligt bliver du mindet om Mormors sæbe. Hør et stykke musik, og så er du hos onkel Ejnar, der havde et vrøvlevers til sangen.
                Det er der ikke noget psykosomatisk i, men det er en ret almindelig oplevelse. Kan du huske de parfumerede postkort? Når jeg får sådan et i hånden, kan jeg huske placeringen af møbler og billeder i min Mormors stue. Skulle det være psykisk somatisk? Nej, vel? 🙂

                AagePK

                Sunday, May 2, 2021 at 11:00 GMT+0000

                • Det vil jeg undersøge når jeg har været en tur på stranden. Jeg var nødt til at tage en middagslur og nu er ømme muskler klar til en tur.

                  Donald

                  Sunday, May 2, 2021 at 13:58 GMT+0000

  2. Deja vu har jeg også set forklaret med at signaler når hurtigere frem til hjernen via det ene øje end det andet og så føles det som om man har set det før.
    Angående det med at kunne huske langeklaverstykker udenad, da tænker jeg at det er den procedurale hukommelse, der også er med i spillet. At kroppen husker fingerspillet.

    Lene

    Saturday, May 1, 2021 at 10:23 GMT+0000

    • Den forklaring tror jeg er et forsøg på at blive blind for spørgsmålet om hvordan følelser opstår. Deja Vu er ikke nødvendigvis en følelse af at du har set noget før, men en følelse af at have været i en anden situation med alle de omstændigheder, pres, forhåbninger, muligheder, som karakteriserer et levende væsens reaktioner.

      Det er en følelse som ikke lader sig forstå ud fra den aktuelle kontekst, men som måske giver mere mening, hvis man forestiller sig at man har en genetisk hukommelse som fx. trækfugle og andre fænomener synes at pege på.

      En genetisk hukommelse. Vi er sammensat af mange forskellige elementer, vi levende væsener.

      Donald

      Saturday, May 1, 2021 at 10:30 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s