Ikke at jeg skal have uklippet græs, men alligevel
Som nogle af de gamle bloggere vil vide, har jeg interesseret mig for græs gennem alle årene. Nogle mærkelige mennesker har troet, at det var marihuana, som – blandt venner – somme tider kaldes “græs”, at “ryge græs” er at ryge marihuana. Men jeg har aldrig interesseret mig for rusmidler, og det har faktisk været en stor glæde at kunne hæve stemningen uden at drikke, ryge eller på anden måde forgifte legemet. Men – selvfølgelig er jeg klar over at alkohol med måde kan være med til at løfte stemningen og fjerne hæmninger i godt selskab.
Tilbage til græsset:
I Store Dyrehave finder man lysninger hvor én græsart har vundet over alle de andre, – og det kan man kunstigt efterligne; bemærk DLFs beskrivelse af udseendet, det arkitektoniske ord udtryk
Uden at vide ret meget om græs-dyrkning kan jeg forudsige at man, hvis man klipper årligt og fjerner afklippet, skal gøde grundigt for at andre arter ikke får fodfæste.
Skriv løs 
Jeg har ikke gødet mine plæner overhovedet. Der kommer rigeligt ned med regnen, landbrugets grønne omstilling ses også af, at mine røde tegl, lagt i 1983, er ganske grønne af mos og lav. 😦
AagePK
Wednesday, April 28, 2021 at 13:41 GMT+0000
Mine tagsten har også fået mere mos. Tror du ikke at jorden bliver udpint, hvis man ikke gøder, når man høster?
Donald
Wednesday, April 28, 2021 at 18:30 GMT+0000
Det er jo meget afhængig af, hvor meget der fjernes fra arealet i forhold til, hvor meget der tilføres. Langt det meste af atmosfæren består af kvælstof, dels naturligt, dels fra overgødskede marker. I et godt tordenvejr opsuger regnen en masse kvælstof. Læg lige mærke til, hvor mange dyr, der lever på savannen, i Serengetti, Ngoro-ngoro-krateret, de millioner af bisoner, der levede på prærien. Der er ingen, der kommer med NPK der, det er et naturligt kredsløb. Det kunne vi også have, hvis gyllen fra kvæg, svin, høns, og mennesker ikke at forglemme, blev optimeret i fælles biogasanlæg, og efter hygiejnisering blev ført tilbage til jordbruget.
På Anholt har de et stort problem på den del, der hedder Ørkenen: tidligere groede der stort set kun de arter, der kan klare sig med meget lidt kvælstof, nu må de arbejde hårdt med invasive arter, der får Ørkenen til at springe i skov.
Jeg anser hvedeavlen for at være den største synder: der er prestige i at dyrke hvede, og især brødhvede. Det kræver et stort indhold af proteiner, især gluten, og da hvede ligger lige på dyrkningsgrænsen, kræver det igen meget kvælstof i gødningen. Den bliver oftest givet i et hug, hvilket medfører større risiko for fordampning og udvaskning. En nabo fik tidligere leveret NPK som granulat, på logulvet, og man kunne dag for dag følge med i, hvordan fordampningen fik bunken til at synke.
Vore tegltage bliver grønnere, men det er værre med stråtagene: de bliver inficeret med nogle laver og alger, der som giftig-grønne slimlag lægger sig over tagfladen, og nærmest æder stråene, fordi tagene ikke kan nå at tørre. Mange stråtagsejere glemmer at rense tagene for mos, alger og laver. Det er både synd og skam.
AagePK
Wednesday, April 28, 2021 at 20:45 GMT+0000
Jeg kan godt huske opdateringer om Anholt “Ørkenen”; det er jo så tydeligt vores menneske-aktiviteter, der har ændret på nedbøren og dermed på næringsstrukturen. Netop i skovlysninger får græstæppet lov at blive liggende efter at frøene er dannet og fløjet eller faldet, så dér er et kredsløb. Det er der ikke på golfbaner eller anlæg udenom fabrikker, som omtales i den afbildede artikel fra DLF (Hvad betyder DLF? Jeg ledte efter en forklaring på websitet, uden held.)
(Jeg har iøvrigt ikke tænkt mig at gøde min plæne, men lader det meste afklip blive liggende).
Nedbøren har skiftet karakter – vi havde så meget syreregn i 1960’erne at Christiansborg Ridebane skulpturer, marmorsten og Marmorbroen (den lille forbindelse mellem Christiansborg Ridebane og gaderne på den anden side) blev ætset væk; restaureringen var kostbar og besværlig, og det er faktisk lidt af et mirakel, at man overhovedet har kunstnere og håndværkere, som kunne udføre dette arbejde.
Også på tagene kommer der mere mos, når syreregnen har ætset porer i tegl eller cementtagsten.
Det var interessant at høre om NPK bunken, som fordampede fra lo-gulvet!
Vi har mange stråtage her på egnen. Min gamle ven, forsikringsmanden, havde som speciale bygninger med stråtag, og han mente at de maximalt kan holde i 30 år. Men jeg tror de kan holde længere i dag, hvis man laver dem på en anden måde, og sørger for at de bliver renset som du siger.
Donald
Wednesday, April 28, 2021 at 21:42 GMT+0000
I de gode gamle dage samlede man jo pis og lort op hver for sig, som ajle og fast gødning: ajlen hældtes på græsningen, gødningen blev pløjet ned.Nu bliver det blandet sammen til gylle, som sjældent bliver afgasset; til gengæld skal den røres godt igennem, før den kan suges op, og derved mistes en masse kvælstof. Dernæst indeholder kvæggylle meget kalium, hvorimod svinegylle har overskud af fosfor: allerede i Ritt Bjerregårds til som landbrugskommisær var svineavlernes jorder ved at knalde hovederne imod fosfor-loftet. Gad vide, hvor de er nu? Derfor var der nogle svine- og kvægbønder, der lagde pipelines fra gård til gård, så de ad den vej kunne optimere gødningen, og derved få mere ud af den samme mængde. Det gælder om at huske Minimumsloven, også kendt som Liebigs kar: du får ikke mere ud af jorden, end den i underskud værende faktor tillader. Findes på wikipedia.
Desværre “nøjes” de fleste med at tænke makro-næringsstoffer: ved at tage såvel svine-, kvæg-, hønse- og menneskegødning med, fører du alt det tilbage, som du tog fra jorden i form af afgrøder.
AagePK
Thursday, April 29, 2021 at 6:16 GMT+0000
Det er tankevækkende, bortset fra at de gamle dage ikke altid var særlig gode.
Der er en stor gård her i nærheden, som købte engjorde og hvad der ellers var til salg for at kunne have en svinefarm. Jeg tror de har opgivet den forretning nu, for der kom flere restriktioner og naturområderne langs Esrum sø og Gilleleje Å (Esrum Kanal & Å) blev kraftigt påvirket. Jeg kender ikke de nøjere detaljer om det, men man kunne se der var “kamp” om reglerne.
Det som overraskede mig ved DLF’s indlæg om uklippet græs var egentlig bare det, at man kunne få den samme art til at vokse så tæt på et område gennem flere år, altså uden at der kom invasive arter. Som bunddække kunne den klare at luge selv / aka udkonkurrere truende arter.
Donald
Thursday, April 29, 2021 at 11:22 GMT+0000
Engjord er nok ikke det bedste til en svinefarm: svin skal have letfordøjeligt foder, og enge giver god græsning, det er langt bedre til kvæg, får, eller andre drøvtyggere. Pløjer man engjord op til korndyrkning, lufter man plantemassen, og den forsvinder som CO2. Bonden risikerer, at jordoverfladen efterhånden synker, hvorved det bliver til en sø, da det bliver svært at afvande.
Veletableret græs kan sagtens holde andre planter ude, medmindre der kommer stængel- eller rodskud fra planter, der er højere end græs. Popler, f.eks. Eller brændenælder. Men så kan man jo så elefantgræs, det bruges nu både til energi og til tagdækning: Miscantus x Giganteus bliver nemt 5 m højt.
AagePK
Thursday, April 29, 2021 at 12:19 GMT+0000
Det var nu ikke til at have grisene gående, men for at kunne hælde gylde ud over markerne og engene, og det blev stoppet, måske var det derfor han opgav grisefarm på den ejendom.
Donald
Thursday, April 29, 2021 at 13:53 GMT+0000
Jeg tror da heller ikke, det var for at have grisene gående; men det giver ingen mening at hælde gylle på græs, da svin ikke spiser det i større mængdere. Han må have haft en plan om at dyrke korn der. Eller bønner eller ærter, det æder de gerne. Men de såkaldte lavbundsjorder bliver forhåbentligt snart fritaget for oppløjning. Høslet kan bedre gå.
AagePK
Thursday, April 29, 2021 at 14:00 GMT+0000
Nåh på den måde, ja det kan være han havde en plan om at dyrke foder.
Jeg faldt over en landskabsplan for Esrum Sø og tilstødende områder, den vil jeg se nærmere på senere. Der skelnes mellem tør og våd jord, så det er nok dér man skal finde referat til de regler, som hidtil har gjældt for sådanne områder.
(gjældt haha!)
Donald
Thursday, April 29, 2021 at 14:20 GMT+0000
Jeg er lige som AagePK holdt op med at gøde græsset. Jeg synes ikke, det gør den store forskel, men man skal ikke klippe græsset så ofte, når man ikke gøder.
Madame
Wednesday, April 28, 2021 at 19:13 GMT+0000
Nu viser DLF jo “uklippet græs”, som skal danne et tæppe; i naturen kan de også danne tæppe, men dér vil stråene blive liggende.
Hvis man derimod klipper og fjerner strå og frøstande, så mister græsset noget af sine ressourcer og så er det at andre arter kommer til, fordi de har en anden struktur.
Golfplæner er ligesom uklippet græs en hel særpræget vækst, og jeg er helt med på at min have ikke skal være “green” (golf-bane) eller fodboldbane.
Donald
Wednesday, April 28, 2021 at 21:33 GMT+0000