Hvad skal jeg skrive som overskrift
Snoren til start af plæneklipperen er næsten slidt op og kan knække hvert øjeblik. Man kan skrue toppen af – men hvis plæneklippermotoren er ved at være slidt (ikke meget kompression?) så måske man ikke skal bruge for meget tid på det. På den anden side kørte den pænt uden at “kløjs” i det lange græs. Når olien først var kommet rundt kunne man godt mærke kompressionen.
Til den gamle Briggs & Stratton kunne man købe en top og skrue på, så var der starter med tilbagerul fjeder og alt var OK – men jeg tror det bliver svært at få en top til denne her MTD motor. Jeg kan ikke engang huske hvor jeg har købt den. Måske kan man skille den ad og sætte en ny snor på.
Opdatering: Supermarkedet “Harald Nyborg” har MTD plæneklippere og reservedele.
- Den kom igang i dag
- Hvor meget skal man beskære denne rigtig gode ribsbusk?
- Kanten må vente
- Hvad slags græs er det mon?
- Her lod jeg en anden kant stå
- Maltes farveforsøg, potter med spanske margueriter
Hvad med: Kvide med motoren?
Jeg har læst, at der hist og her findes hjælp at hente i form af frivillige, især pensionister, med fortid i forskellige erhverv, der mod en slant til kaffekassen reparerer diværste former for mekanik. Men hvordan man finder dem, aner jeg ikke.
AagePK
Tuesday, April 27, 2021 at 11:44 GMT+0000
Fundet: repair café! I repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark er der adresser på 50, også en i Gilleleje.
Måske kan du bytte med din viden om computere? 🙂
AagePK
Tuesday, April 27, 2021 at 11:56 GMT+0000
Som tiltagende ordblind læste jeg “kvinde med motor(plæneklipper)” og tænkte strax sikken en god idé! Sæt annonce på Facebook eller Ugeposten og skab nye venskaber.
Er pp vej hjem fra Sverige, fik lov at komme ind for at besøge tandlægen.
Donald
Tuesday, April 27, 2021 at 13:48 GMT+0000
Græstuerne er forskellige arter. Mit bud er, at den forreste lille grønne er en rødsvingel (Det kan også være væselhale). Midt i billedet er to rajgræsplanter og bagest er det rapgræs.
Om det er eng- eller almindeligt rapgræs kan først ses, når frøstænglen er dannet.
Engrapsgræs har afrundet bladskedehinde, almindelig rapgræs har spids bladskedehinde.
-Og hvordan pokker husker man den lille forskel her 41 år efter seneste landbrugsskoleophold?
Jo, tænk på at det er almindeligt at gå op i en spids.
natural2222
Wednesday, April 28, 2021 at 3:03 GMT+0000
Det smukkeste og tyndeste er rødsvingel – men selv dér er der forskellige varianter, finder jeg ved at slå op og se billeder. DLF’s vejledninger er omfattende og siger meget om hvad man kan for at få en god sportsbane. Jeg ville ønske at jeg havde vidst mere, da græsset blev anlagt. Nu handler det om at pleje på en måde, så plænen bliver pæn og dér har jeg faktisk oplevet at eftersåning kan trænge igennem det eksisterende vokselag.
Den er god, den huskeregel: at rapgræs går op i en spids!
Donald
Wednesday, April 28, 2021 at 10:05 GMT+0000