Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Anemoner spreder sig, men hvor hurtigt?

with 6 comments

Trifitterne kommer … ikke.

Anemoner er jeg ikke bange for, men jeg undrede mig godt nok over at der var anemoner på marken syd for Valby Hegn, en lille skov i forlængelse af Harager Hegn og Gribskov (der er dog mark-områder, som skiller skovområderne fra hinanden.)

forest ditch

Det var første gang jeg noterede mig at der er menneskeskabte grøfter i denne skov

Her står bl.a. at landsbyerne byggede stendiger engang i 1785 – en del år efter at Gribskov blev drænet med grøfter
Nu har jeg vist fundet metoden så brugere context-klikke (højreklikke) for at se billedet i stor størrelse så man kan læse, hvad der står (og der står at indtil 1785 dyrkede landsbyerne Laugø, Nejlinge, Sletelte og Valby landbrug på jorderne her (ordret citat, man dyrkede landbrug)

Har bønderne været tvunget til at grave grøfter i de våde områder her? Eller har der været en bevægelse for bedre skov, så der var olden? Der står også at området her er meget frugtbart og at bøgene derfor bliver store og flotte.

Written by Donald

Friday, April 23, 2021 at 14:12 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Sikke en dejlig tur du har været på! Ja, det er sjovt, at der er anemoner på en mark – det må vel være et stykke tid siden, den har været opdyrket.
    Billederne er smukke – men det er hundekoldt 🙂

    Madame

    Friday, April 23, 2021 at 14:17 GMT+0000

    • Det var meget varmt den dag (tirsdag) — men jeg har også været på en lille tur i dag, dog kort, for jeg skal rydde op og gøre rent så der er lidt pænere i morgen. Det er svært fordi hovedet er fuldt af andre tanker!!! ☻

      Donald

      Friday, April 23, 2021 at 14:28 GMT+0000

  2. Den hvide anemones jordstængel skyder ca 25 cm pr år. Men det ligner nu, at der har været skov på det stykke, der er blevet ryddet. Det er ofte tilfældet, når der er øer af anemoner i åben mark.
    Eftersom mange skove i Nordsjælland er brugt til adelens jagt på hjorte, er det nok meget lang tid siden man havde svin på olden.

    AagePK

    Friday, April 23, 2021 at 20:49 GMT+0000

    • De kunne jo så være løbet under vejen i løbet af 10 år. Jeg husker ikke at der har været skov på det stykke, men tværtimod afgrøder af forskellig slags og/eller græs. Men nu du siger det, så ærgrer det mig lidt at jeg ikke gik længere ind for at se om dér også var anemoner.

      Mange skove var kronens, men der står på den lille planche, at det var bønderne, der byggede stendiger, – så må det vel næsten være for at få bøgeskov eller stævningsskov? (Wikipedia:)

      Stævningsskove kaldes også gærdselsskov, hegningsskov, kratskov, skovhave og stubhave. Denne skovtype opstod i forbindelse med bøndernes behov for hegn, brændsel, græsning til husdyrene, stolper, pæle, ris osv. Herremændene havde brugsretten over overskoven, mens bønderne måtte nøjes med hvad de kunne finde i lavskoven. Stævningsskovene var en smart løsning for bønderne, da denne skovtype aldrig udviklede egentlig overskov, hvis den blev stævnet regelmæssigt, og de kunne ved denne skovpleje beholde deres ret til at anvende skoven.

      Donald

      Friday, April 23, 2021 at 21:48 GMT+0000

  3. Et pennestrøg fra kongens hånd var nok til at gøre dyrket mark til jagtmark.
    Hvad betød landet evne til at producere i forhold til kongens fritidsfornøjelser og dennes anseelse udad til?
    -Men er vi klogere i dag?
    Vi bygger gladeligt nye fitness-centre og reklamebureauer på god landbrugsjord.

    natural2222

    Sunday, April 25, 2021 at 2:36 GMT+0000

    • OK! det vælter mit billede af at det var bønderne, som besluttede anvendelsen af jorden fra landbrug til skov. Det var kongen og regeringen, først i begyndelsen af 1700 tallet og senere, i 1780, igen konge og regering fordi – som der står på Naturstyrelsens webside om denne skov og naboskovene – fordi man ikke havde skov nok.

      Skovreformer skabte Valby Hegn

      I sidste halvdel af 1700-tallet var de danske skove i en miserabel tilstand. Skovdriften var uden system, og løse kreaturer åd de nye planter eller trampede dem ned. For at sikre tømmer til at dække fremtidens behov sendte kongen bud efter den tyske forstmand Johann von Langen (1699 – 1776). Von Langen fik stor betydning for dansk skovbrug. Det var ham, der indførte træarter som rødgran, ædelgran, lærk, skovfyr og ær (ahorn) i Danmark og satte skovdriften i system. I Nordsjælland anlagde han en række plantager. To af dem lå i den sydlige del af Valby Hegn, som fik sin nuværende udformning under de nordsjællandske skovreformer i 1781. Skovens grænser blev trukket som efter en lineal, og der blev rejst et skovdige for at markere overgangen mellem skov og agerland. Alle skove med snorlige grænser og ordet ”hegn” i navnet er gamle statsskove, som er blevet til på denne måde.

      Det var helt nyt for mig.

      Der står meget mere her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/valby-hegn/historie/

      Donald

      Sunday, April 25, 2021 at 13:37 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s