Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor er 30km stenen …

Hvorfra mon den tæller? Jeg gætter det er fra Helsingør, men er det ikke længere end 31km?

Ingen yderligere kommentarer. Jeg skal til at slå græs …

Hov der var alligevel en bemærkning mere. Jeg tør næsten ikke (for jeg har så ofte tærsket langhalm på dette emne, og AagePK har belært mig om hvor man kan finde en fornuftig inflationsberegning) … men jeg føler at det skal siges. En bilvask kostede 10 kr. i 1978. Skal vi så gange alle 1978-priser med fem for at omregne til 2021 priser? (tænk det er 43 år? siden!)

Nej, selvfølgelig spiller alt muligt andet ind. Bilvask er måske blevet billigere pga bedre teknik (det tror jeg nu ikke).

Den usle løn, jeg fik som vikar i 1978, ca.5000 kr/md tror jeg, svarer den til 25000 kr. i dag? Jeg har helt tabt følingen med priser, fordi jeg går rundt i min egen lille coronaboble og kan købe ustyrligt billigt ind i Rema, Netto, Aldi og Lidl.

Written by Donald

Friday, April 16, 2021 at 14:18 GMT+0000

Posted in Ord, Tidsmaskinen

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det, med priser er håbløst at følge med i. Jeg lærer udenad, at et krus kaffe koster 50 kroner på. At forstå det, har jeg opgivet.

    Lisbeths Haveblog

    Friday, April 16, 2021 at 16:03 GMT+0000

    • Det kan jeg godt forstå! Jeg bør gøre det samme, men somme tider stikker det mig at det er for vildt! Tak for kommentaren

      Sidste gang jeg købte kaffe i Café Bopa på Østerbro betalte jeg vistnok 42 kr. Herlev Hospitals Seven/11 kaffeautomat kostede 38 kr. sidste gang jeg var dér.

      Donald

      Friday, April 16, 2021 at 17:33 GMT+0000

  2. Din ‘usle’ løn var dog alligevel 800 kroner større end min løn i 1978 🙂
    Jeg tror ikke, man kan sammenligne priser ting for ting, for som du selv er inde på, er der mange sammenhænge, der gør sig gældende.
    Jeg kan huske, at min far talte om, at et jakkesæt kostede 2000 kroner i 60’erne. Du kan få dem billigere i dag, mens det dengang var mere end en månedsløn!
    Jeg troede, at kilometerstenene gik ud fra København, og dette citat bekræfter det: “Nulpunkterne (eller 0-kilometerstenene) skulle fortsat være ved de tidligere porte til det gamle København og på et centralt sted i de større byer i resten af landet.” Helsingør har næppe været en af disse ‘større byer’?

    Ellen

    Friday, April 16, 2021 at 17:22 GMT+0000

    • Din far havde fat i noget alvorligt dér! Vores klasselærer var en ældre herre med krum ryg, og han fortalte også en gang at han ikke bare kunne købe et sæt tøj, men betalte i dyre domme.

      Ja, 2000 kr. var en månedsløn i 60’erne.

      Donald

      Friday, April 16, 2021 at 17:35 GMT+0000

  3. Det er tankevækkende at tænke på priserne førhen. Jeg har arvet nogle af min farfars regnskabsbøger. Han var født i 1886 og skrev livet igennem alle sine udgifter ned.

    Madame

    Saturday, April 17, 2021 at 4:51 GMT+0000

    • Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på det, fordi jeg synes vi har en forpligtelse til at forstå hvordan vores samfund fungerer, og her er en *langsom* inflation med til at holde fattigdomsfælden i skak.

      Min uro stammer helt tilbage fra barndommens observationer af forskellige slags “liv”.

      Donald

      Saturday, April 17, 2021 at 13:10 GMT+0000

  4. Der er SÅ uendeligt meget, man skal tage hensyn til, når man ser på priser og lønninger gennem tiderne. Mormor, der var tyende i Flensborg lige efter 1. Verdenskrig, fik 14-dagesløn. Fra hun fik dem redeligt udbetalt, og til hun nåede hen til skomageren for at få bagflikket skoene (sat det yderste af hælen på, der, hvor den slides mest) havde inflationen ædt så meget af lønnen, så der intet blev tilovers.
    De erfaringer gør jo, at nogle dyre regnedrenge i finansministeriet hele tiden regner på, hvordan man kan ave inflationen. Lidt er vist godt, men hvor går grænsen? Tidligere sagde vi jo, at en bonde levede fattig, og døde rig: fordi jordpriserne steg med inflationen. Og vi levede af havresuppe de første år som husejere, og trøstede os med drømmen om al den rødvin, vi skulle drikke, når vi som pensionister skulle sidde på terrassen.
    Og det kom jo til at passe! Jeg kan slet ikke nå at drikke så meget rødvin, og lægen siger også, at det ikke er godt i de mængder. Så vi tager en flaske champagne nu og da, banken giver jo ingen renter alligevel!
    Min far, fra Enghaven, sagde, at en husleje måtte koste en ugeløn, og en uges ferie en månedsløn. Så vidste man, hvad man skulle spare op.
    oldmoney, der bruger statens inflationstal, som jo stiger og falder i takt med udbud og reguleringer, har regnet sig frem til, at 10 kr i 1978 bliver til 36,95 i dag; følgeligt bliver 5.000 til 18.473,79, og min første månedsløn som sygehusportør i September 1969, der var på 3.000, har i dag en værdi af 24.511,36 DKr. Og mine ben og ryg fortæller mig, at jeg sgu måtte slide for dem!
    I dag hedder de servicepersonale, og triller bare rundt med folk og fæ: vi måtte bære dem, på operationsbordet, ned igen i bedøvet tilstand, så er de som kogte spaghettier, og hjælper ikke meget til selv. Min ene patient vejede 91, jeg vejede 72, og det var en solo-nattevagt.

    AagePK

    Saturday, April 17, 2021 at 5:27 GMT+0000

    • Den værste inflation i Tyskland omtales ofte i historiebøgerne med nævnelse af pengesedler, der blev overskrevet /påtrykt et andet beløb end det oprindelige, og trillebøre fulde af sedler, som dårligt nok kunne købe brød og æg.

      Med vores nuværende viden om hvordan et samfund ændres under en voldsom inflation kan vi vel gå ud fra at naturalie-økonomi var vigtigere på det tidspunkt, da sedlerne var mindre værd end papiret.

      Men det, som gør mig urolig, er, at den viden, vi i dag kan få gennem statistikker ikke har ændret vores blinde tro på at penge er noget værd, – de fleste rigmænd ved at formuepleje, investeringer, fast ejendom og produktionsvirksomheder er vigtigere end penge i banken, og Pikkety har påvist, hvordan udbuddet af risikovillig kapital har ændret sig gennem tiderne, især at man kan se af statistikkerne at opsvinget efter WWII hænger sammen med (formodes at hænge sammen med) at den mængde kapital, der skulle forrentes, var minimal.

      Jeg skal gerne lave et indlæg med citat og reference til Informations-forlagets lille bog “Introduktion til Thomas PIKKETYs KAPITALEN I DET ENOGTYVENDE ÅRHUNDREDE” af Jesper Roine (ja de skriver titlen med kapitæler hele vejen og så kan genitiv ‘s’et pludselig læses uden at man bliver forvirret. Den slags kan jeg godt lide.

      (Hvad var det nu for et website du nævnte med “købekraft” statistik for dansk valuta gennem årene? Nå jeg kan jo selv se de gamle kommentarer igennem.)

      Donald

      Saturday, April 17, 2021 at 13:19 GMT+0000

      • Jeg går aldrig , som i ALDRIG! med mindre end 1 Milliard i pungen: en Reichsbanknote fra 1922. pålydende 1000 Mark, overtrykt med Eine Milliarde Mark. Min Mormor sagde, at hvis man ingen penge havde på sig, risikerede man, at hundene lettede ben op af en sådan fattigrøv.
        Naturalie-økonomien forværrede ganske enkelt situationen: der var en vis vareknaphed, fordi det tog tid at omstille sig fra krigs- til fredstidsproduktion, og fordi kommunikation og fjernhandel lå i ruiner; så for sikre sig, at man havde noget at bytte med, købte man hvad-som-helst, hvorved man støvsugede det lokale marked. Så i Ruhr-området købte folk søm og skruer, i Nordtyskland fødevarer: hvordan får man nu byttet på tværs og langs af Tyskland?
        Derfor havde man i 1948 den “hemmelige” pengeombytning og varefordeling, så (vest)tyskerne vågnede op til fyldte forretninger og begrænset købekraft. Og det har så været credo lige siden: begrænset købekraft i forhold til udbuddet af penge. Og her kommer bitcoins og andre pseudo–crypto-valutaer på tværs: ingen kan kontrollere dem, de koster en hulens masse energi i drift, og døer controlleren, der har koden i sit hovede, får du ikke dine penge igen.
        Penge ER da meget værd: jeg har lige fået fat i et par bly-mønter, mindre end 3 gram, der er over tusinde kroner værd på auktion.
        Men ellers er penge ikke mere værd end størrelsen af tilliden til udstederen. Mængden af penge repræsenterer værdien af alt, hvad der foregår i det land, hvis navn står bag beløbet. Derfor er kronen velset, Nordkoreas penge ikke.

        AagePK

        Saturday, April 17, 2021 at 17:56 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: