Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Rigmandsgetto og solnedgang

Tænk, jeg kom afsted kl.8 om aftenen og det var stadig lyst. Vi var 3 mennesker, der var ude på solnedgangstur og vi hilste pænt på hinanden. Rågeleje Ferieboliger er små 1-rums share, og der er næsten altid nogen, enten i vinduerne eller udenfor på spadseretur, men det var koldt i mandags, så det var mest fra vinduerne, at solnedgangen blev nydt.

I går — mens jeg prøvede at huske hvordan man laver regnskaber — hørte jeg en Københavner fortælle at han havde købt en lejlighed for et par år siden for 2 mio. kroner og nu var nabolejligheden til salg for 7 mio, mere end en tredobling. En skolekammerat fortalte, at han havde tjent mere på huskøb på Frederiksberg end han havde tjent på at arbejde.

Der er noget, vi almindelige mennesker gør forkert. Ikke?

Eller er det noget andet, der er forkert?

Written by Donald

Wednesday, April 14, 2021 at 9:53 GMT+0000

Posted in Byggeri, Skyer

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du kan om store bogstaver også bruge majuskler, modsat små bogstaver = minuskler. Eller versaler, eller kapitæler.
    Når man skal scanne, og senere kontrollere en scanning, er det lidt ligegyldigt, om du kan læse tegnene, eller sproget i det hele taget: du går efter “billedet” og dets forstyrrende elementer.Hvis du først begynder at “læse meningen”, bruger du tid og energi forkert. Derfor kan man også bruge en bestemt gruppe af autister: de bruges f.eks til at gennemse edb-programmer for fejl. Jeg kan bare ikke lige huske, hvem der startede det, det skete i Danmark, hvor en edb-mand fandt ud af, at hans søn sagtens kunne arbejde med den opgave, selv om han på mange andre områder fik betegnelsen handikappet.

    AagePK

    Wednesday, April 14, 2021 at 11:40 GMT+0000

    • Hvorfor skrev jeg egentligt den ovenstående kommentar her? Den hører da til i en anden tråd. Nå, skidt-pyt, det går nok.
      Men nu vi snakker priser på ejendom: har du ikke set, at Camilla Plum har solgt sit lille fiskerhus i Tisvildeleje? Og fået 25.000.000 kr for den? Huset er på 70 ret forfaldne kvadratmetre!
      Nej, der er ikke noget forkert, sådan set.Har folk penge, bruger de dem. Nogle på biler, andre på huse, og hvis der er noget, man VIL have, giver man gerne lidt ekstra for at forhindre, at andre snupper det. Det kan man ikke lave regler for.Men man bør, som samfund, beskatte huset af den pris, det er solgt for. Eller belånt til: har kreditforeningen belånt huset med 800.000, er huset 1.000.000 værd, og skal beskattes derefter. Her behøves ingen vurderingsmænd, eller do kvinder.

      AagePK

      Wednesday, April 14, 2021 at 14:32 GMT+0000

      • Ja det er i orden at man kommer til at skrive ét sted i stedet for et andet. — De her websider inviterer til at man det slår klik.

        !!!! JA JEG HØRTE OGSÅ om Camilla Plum salget og burde egentlig kunne finde mere om det i lokalavisen, som jeg ikke læser grundigt nok. Mit arbejde med Grundejerforeningens regnskab har virkelig vist mig, at jeg ikke har samme evne som tidligere til at løse problemer (så jeg skal se at få lettelse i arbejdet.)

        Metoden til fastlæggelse af værdi og ejendomsskat kan jeg godt lide, god idé. Men jeg forstod vistnok ikke den med to kvinder for hver vurderingsmand …

        Donald

        Thursday, April 15, 2021 at 10:42 GMT+0000

        • do = ditto, ikke de to, tøhø! Altså: her behøves hverken vurderingsmænd eller vurderingskvinder. Bare for ikke at komme i karambolage med evt (up)wokede!
          Jeg skrev også “en bestemt gruppe af autister”, da de nemlig er ret forskellige, men dog kan inddeles i grupper. Jeg har arbejdet med både den ene og den anden type. Og nogle er ret så dedikerede, så det ikke rører dem at sidde med leporelloer eller skærmbilleder for at finde en fejl pr 1000.000 anslag.

          AagePK

          Thursday, April 15, 2021 at 14:01 GMT+0000

          • Yesss … wow, sidde og gennemse så meget for at finde tastefejl.

            Donald

            Thursday, April 15, 2021 at 16:52 GMT+0000

    • Ja – det var også det, Eric skrev. Somme tider kan jeg huske alle mulge ord, men aldrig dem, jeg har brug for.

      Autisters evne til at læse og finde fejl i computer-programmer er interessant, men skal jeg være ærlig, tror jeg at der er nogle skrøner involveret her. For det første er der flere slags “autisme”, for det andet er det formålet med programmerne, som er vigtigt, og stavefjel eller tanketorsk kan man godt finde, selv om man ikke er autist.

      Men omvendt, eller på den anden side, så er det rigtigt at det stillesiddende/stående arbejde med programmering kan være så opmærksomhedskrævende at én med autistiske anlæg kan gøre sig gældende som producent af forud-tilrettelagte program-dele, inde under et system, som er fastlagt med de større perspektiver af ikke-autistiske ingeniører/programmører.

      Men tilbage til ordbogen: Den er scannet ind så det fungerer, og der kræves selvfølgelig ikke meget “mening”sforståelse når man sidder med en papirside, et scan og en OCR-text, og skal kontrollere de steder, hvor OCR algoritmen advarer at der er utydelighed eller manglende resultat.

      Donald

      Thursday, April 15, 2021 at 10:37 GMT+0000

  2. Det er ikke til at forstå, at priserne på lejligheder kan stige så meget – at en lejlighed for et par år siden kostede 2 millioner kroner, og at nabolejligheden nu er til salg for 7 millioner.
    Det var godt, at du kom ud og gå en aftentur. Nu kan vi begynde at nyde de lange lyse aftener.

    Madame

    Wednesday, April 14, 2021 at 14:31 GMT+0000

    • Det var så smuk en lys aften! Det gør én glad heldt ind i knoglerne.

      Jeg håber — men ved ikke rigtigt — jeg håber at det trods alt er undtagelsen, at ejendomme stiger så meget, at det ikke kan betale sig at arbejde. De politikere, som deltog i den diskussion, var helt enige om at det ikke må være så ekstremt.

      Donald

      Thursday, April 15, 2021 at 10:39 GMT+0000

  3. Ang. din kommentar hos mig: Jeg vil lige fortælle dig, at der kun er ganske få blomstrende buske i rododendronparken nu – men i maj og begyndelsen af juni vil du kunne se alle de fantastiske blomster.

    Madame

    Thursday, April 15, 2021 at 14:06 GMT+0000

  4. Jeg skal ikke kunne sige, om ‘vi’ gør noget forkert, eller hvem, der har skruet virkeligheden sammen, men også jeg taber underkæben, når jeg hører gevinsterne på diverse hussalg for tiden. Fru Plum ikke mindst. Jeg er uklædeligt misundelig. Som at arve en ukendt onkel i Amerika.
    Hilsen Lisbeth

    Lisbeths Haveblog

    Thursday, April 15, 2021 at 17:52 GMT+0000


Comments are closed.