Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Lille Familiemiddag med huskeseddel

with 20 comments

I skrivende stund burde jeg lave regnskab for grundejerforeningen, og de første gange jeg lavede det for nu 3 år siden var jeg ikke så bekymret over, hvordan man gør, men siden dengang har jeg fået en undskyldning for at være glemsom og træt, og så er regnskab desværre gået hen og blevet en ting, jeg viger tilbage af frygt for at jeg ikke kan finde ud af det.

Det hænger sådan sammen, at når man har haft en livstruende sygdom, så skifter perspektivet på hvad der er vigtigt, og man føler ikke “tilskyndelse”, skam eller skyld over ikke at få lavet det regnskabsmæssige, når blot det vigtigste er tilstede. Som den gamle formand sagde: Vis os bare kontoudtoget …

Det er dog bedre også at kunne kategorisere (“kontere”) beløbene, så man får overblik over mål og med i “forretningen”. Ligeså er det ikke helt ligegyldigt at finde ud af hvem der flytter osv – og der er faktisk sket fejl her; men når man står midt i det og bliver spurgt af sin tidligere genbo om der er en restance, så har man ikke lige overblikket over betalingsstatus i hovedet.

Nå pyt siger man. Skift scene:

kl.15 lørdag eftermiddag, mit lille køkken: Min lille familie kommer om tre timer og jeg havde regnet ud at jeg skulle tænde for ovnen i god tid før, så den er varm og kan grille på 20 minutter. Men så var der lige resten af opskriften, hvordan var det nu den var? Jeg havde taget et billede af den og ville printe ud, som jeg plejer, så jeg kan læse mens jeg laver mad, så jeg ikke glemmer noget. Det er nemlig et problem for tiden, at jeg glemmer alting, også hvordan man laver regnskaber, og derfor må jeg begynde forfra hver gang. Heldigvis kan jeg skrive og læse og så kan man jo komme langt med en huskeseddel.

Men hvor var mobiltelefonen med opskriften? Jeg har ikke fastnet, så jeg kan ikke ringe til mig selv.

Men den kunne jo ligge på klaveret, nej, på toilettet, nej, på skrivebordet, nej, i bryggerset, fy det må man ikke, men nej heller ikke dér var den, køkkenbord? Det var ryddet, ikke noget dér. Men jeg havde jo brugt mobilen til at tage billeder af pakken, så den var ikke glemt i bilen eller hos sønnen eller i en forretning eller …

Nå så måtte jeg hive emballagen frem igen og klippede opskriften ud og satte mig ved huskeseddelen, den lå ligesom lidt højt, seddelen, som var bagsiden af en konvolut? Hvorfor det?

Aiii NEJ mobilen lå under huskeseddelen. Det var simpelthen så pinligt at det var morsomt også selv om jeg ikke plejer at kunne le ad “Gøg og Gokke” humor!

Det var meningen at jeg skulle få taget et billede af mig og sønnen inden middagen og mens vi spillede musik bagefter, men det glemte jeg … også

Written by Donald

Sunday, April 11, 2021 at 11:16 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Den forsvundne mobil” – en løsning kunne være: https://www.mobilcovers.dk/products/4smarts-athlete-pro-universal-sports-armband-til-overarmen-sort

    ellers altid lægge den “faste steder” i husets rum, når du opholder dig i soveværelse, opholdsrum, køkken etc. – den praksis anvender jeg. I yderste tilfælde har jeg en anden (andet nr.) på fast sted, hvor jeg så ringer til den anden. Den fungerer hver gang. 😉

    hulegaarddk

    Sunday, April 11, 2021 at 11:26 GMT+0000

    • Fast sted: Det er min metode. Og sådan set lå den også et fast sted på den arbejdsplads, jeg benytter mens jeg laver mad. Men tildækket af en HUSKESEDDEL! Hvor glemsom kan man være?

      En extra mobil? Så skulle jeg også have en sikring til den!!!

      Overarmsmobiltelefonholder? Nej tak 🙂

      Donald

      Sunday, April 11, 2021 at 11:50 GMT+0000

  2. Jeg synes, Hulegaards forslag er rigtig fine. Jeg har stort set altid min mobil enten i tasken eller på spisebordet.
    Håber, du havde det hyggeligt sammen med familien i går.

    Madame

    Sunday, April 11, 2021 at 12:40 GMT+0000

    • Jotak – Det var meget hyggeligt, selv om jeg ikke fik spillet så meget med Malte. Det var den nemmeste måde at lave en god middag – en steg i ovnen, nye kartofler, salat og beanaise! 🙂

      Problemet var jo at mobilen lå hvor den plejer.

      Donald

      Sunday, April 11, 2021 at 15:03 GMT+0000

  3. Haha, det er den slags ‘oplevelser’, der først er morsomme et par eller tre efter 🙂
    Jeg har også to helt faste steder til briller og til telefon, men det var jo så heller ikke helt det, der var problemet hos dig … og man bliver en anelse bekymret for ens hjerne, når der sker den slags, ikke sandt? Også selv om der måske ikke er grund til det …

    Ellen

    Sunday, April 11, 2021 at 18:40 GMT+0000

  4. “Intet er som i gamle dage, især ikke hukommelsen!”
    Min kone påtvang mig en mobil at tage med på min anden tur til Trankebar:” Hva’ fan’en skal jeg med den?” ” Jow, det er til når du får brug for at ringe hem!” ” Kommer du så og hjælper mig?” Nej, det troede hun nu ikke. Så lige så snart, jeg var ankommet, gemte jeg den, og de lange vinterbukser og sko, så de ikke fristede svage sjæle. Det var i Februar.
    Resultatet var, at jeg på vej hjem i flyet kom i tanke om, at jeg da vist hverken havde fået sko, bukser eller mobilos med hjem. Så det var i lokaltoget til Holbæk i korte bukser, sandaler og minus telefon. I Februar måned, med let sne.
    Da konen havde grinet færdig, var det min tur:” Ja, jeg er jo nok nødt til at tage turen én gang til for at hente det glemte, ikk’?”
    Sådan får man 2 rejser til et spændende land!

    AagePK

    Sunday, April 11, 2021 at 21:44 GMT+0000

    • Det var godt at der kunne grines, og den der ler sidst, ler bedst, ikke sandt?

      Holbæk er ikke Ærøskøbing, så det må have været i en anden Æra.

      Man kunne høre om Trankebar-selskabet igen for nylig i radioen, ikke som resultat af imperialisme, men som et udslag af samarbejde og handel på rimelige vilkår og nu, senere, som internationalt samarbejde, som begge parter var glade for. Det sidst renoverede var vistnok kommandør-boligen, som var vanskeligere at have med at gøre.

      En af de ting, som overraskede udsendelses-folkene og de, der repræsenterede foreningen, var at Dansborg oprindeligt blev bygget på et par år! Det er godt nok også hurtigt, når man ikke har gravemaskiner, kraner og gummigeder. Eller lastbiler. Men jeg kom så til at tænke på at det måske var en første etape, der stod færdig så hurtig (de sagde “på størrelse med Kronborg” og mente dermed den del af Kronborg, som ligger over jorden.)

      Men det mest rørende var egentlig at der senere kom en dansker med interesse for indernes sprog og skikke og – hjalp? – skrev ned, underviste, og, tænker man, måske fik sat lidt videnskabstænkning igang?

      Donald

      Monday, April 12, 2021 at 9:02 GMT+0000

      • Nu hørte jeg ikke udsendelsen, men af danske videnskabsmænd er det Rasmus Rask, der var en virkelig sprogbegavelse. Hav ar i Trankebar i flere omgange, og studerede tamil, pali og elu, de to sidste nu uddøde sprog til religiøs fordybelse af buddhister.
        Men han er nu ellers ikke så kendt i Trankebar, her fejrer man mere Ziegenbalck, en tysk missionær fra Halle, udsendt af den pietistiske Frederik 4. Det var man nu ret fortørnet over i Trankebar, man havde ikke brug for en missionerende fredsforstyrrer, og han røg derfor i fængsel. Men han kom ud, lærte sig tamil, snakkede med præsterne ved egnens templer, og dem er der mange af, og fik på den måde styr på de indiske guders familieskab, og udgav en bog herom på tamil. På eget forlag og trykkeri. Derved startede han det første indiske offentlige trykkeri, og betragtes som Indiens Gutenberg. Helt officielt.
        En anden dansk videnskabsmand i Indien var Nathaniel Wallich, opretter af Indian Museum i Kolkatta, leder af Royal Botanical Garden of India, og en af de største bidragydere af planter til Kew Gardens og andre europæiske plantesamlinger. Æresprofessor både her og der, Fellow af Royal Society. Så kommer man ikke højere! Uden ham f.eks ingen Assam-the!

        AagePK

        Monday, April 12, 2021 at 11:33 GMT+0000

        • Det var Ziegenbalck, der blev nævnt, fordi han lærte sig tamil og trykte bøger for Inderne. Han må jo også have trykt andre ting end bogen om de Indiske guder, når han etablerede et “offentligt trykkeri”, jeg går ud fra at det betyder en forretning, som kunne leve af at trykke på papir.

          Rasmus Rask kendte jeg godt – hans historie er betagende, når man siger at han morede sig ved at lære et sprog om dagen, det kan man selvfølgelig ikke i længden uden at glemme dem igen; men han var også den, der nogenlunde fastsatte en Dansk retskrivning. Han var manisk eller sindssyg i en grad, så han måtte have hjælp på rejsen gennem indien, det fortælles at han blev “styret” af en kaptajn, en militærmand.

          Den sidste du nævner, Wallich, har jeg ikke hørt om før, – derimod har jeg hørt om Kew Gardens og ville gerne se denne, – men nøjes gerne med Botanisk Have.

          Donald

          Monday, April 12, 2021 at 15:57 GMT+0000

          • Wallich kan du læse om i Wikipedia, især russisk er fyldig! 🙂
            Men engelsk er fin nok. Jeg købte selv en biografi af Martin Krieger: Nathaniel Wallich, Ein Botaniker zwischen Kopenhagen und Kalkutta. Udgivet af Wachholtz Verlag i Kiel 2017. Krieger kommer fint rundt, han er professor for Nordeuropæisk Historie ved Christian-Albrecht-universitetet i Kiel. Wallich blev også optaget i Leopoldiana, altså svarende til en tysk fellow af Deutsche Akademie der Naturforscher, såvel som det franske Académie des sciences, som det bayriske og preusiske akademi.I 2003 kom filmen “Nathaniel Wallich og Botanikemperiet.
            Se også Plantae Asiatica Rariores på engelsk wikipedia: han fik lokale kunstnere til at lave fine billeder til et af sine storværk. Han er nævnt som grundlægger i i wiki-kapitlet “Indian Museum, Kolkatta”, og meget fint nævnt i indledningen til wikipedias artikel om Achayia Jagadish Chandra Bose Indian Botanic Garden, som haven nu hedder. 2,5 mil planter i form af tørrede blade og frø, og fordelt til det meste af Verden, er nu også en fin høst.
            Men det var som leder her at Wallich fik nogle blade og frø af Charles Bruce; dennes bror Robert Bruce havde fået dem af en singhpo-høvding, og de mente, det var en lokal udgave af den kinesiske the. Det lykkedes Wallich, efter et par tilløb, at udrede sammenhængen, og godkendte planten som Camellia sinensis var. assamica. Krydset med Camellia sinensis var. sinensis, den kinesiske the, kunne denne krydsning tåle det meget fugtige klima langs Brahmaputra, der nu udgør det samlet største te-område i Verden. De øvrige indiske theer er stort set var. sinensis.

            AagePK

            Monday, April 12, 2021 at 17:57 GMT+0000

            • Du milde, et bogværk om de fremmede nye plantearter med 294 litografier, som blev håndkolorerede! Fra 1829-1832. Der er sikkert også mange text-sider, og der er et kort med botanikernes rejserute.

              Wikipedia nævner kunstnerne, og det er jo en kunst i sig selv at forklare/illustrere karakteristika ved planter, og også på det punkt er billederne fremragende står der i Wikip.

              Men at læse om Wallich tager pusten fra mig, måske ikke så meget fordi der er meget stof, eller fordi det er skrevet fra så forskellige vinkler i da.wikipedia og en.wikipedia, som fordi jeg skal lave en regnskabsopstilling NU.

              Men her er et par klip, som jeg faldt over:

              da. wikipedia:
              Wallich: Nathaniel Wallich (født 28. januar 1786, død 28. april 1854) var en dansk kirurg og botaniker.

              Under udstationering som kirurg i den danske indiske koloni Serampore opdagede, indsamlede og registrerede Wallich en hel del nye planter, herunder Assam-teplanten (Camellia sinensis var. assamica) i den indiske nordøstlige delstat Assam. Denne opdagelse blev fundamentalt afgørende for den senere udbredelse af te-dyrkning i Indien.

              en. wikipedia:
              **Career:**

              Wallich sailed for India in April 1807 via the African cape and arrived at Serampore the following November. He was an honorary doctor at the University of Copenhagen and member of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters. However, the Danish alliance with Napoleonic France resulted in many Danish colonies being seized by the British, including the outpost at Frederiksnagore. When the British East India Company took over Frederiksnagore, Wallich was imprisoned, but released on parole in 1809 on the merit of his scholarship.

              **Service in East India Company**
              From August 1814, Wallich became an assistant surgeon in the East India Company’s service and resigned as superintendent of the Indian Museum in December 1814. Wallich received an M.D. from Aberdeen in 1819.

              da. wikipedia om Serampore, også Frederiksnagore:
              Gennem en årrække voksede aktiviterne i Serampore, og området tiltrak lokale og europæiske entreprenører, missionærer og initiativrige administratorer. Det lille universitet Serampore College blev grundlagt af tre baptistiske missionærer i 1819, og ved kongelig resolution i 1829 blev byen ophøjet til den tredje universitetsby i Det Danske Monarki (efter København og Kiel). Serampore College er det ældste universitet i Indien og det første moderne universitet i Asien.)

              Måske kan man ikke få årstallene til at passe (dansk universitet efter at Serampore var taget af East India Company) men det er der nok også en forklaring på, en fornuftig erobrer kan finde på at bruge de gamle besiddere.

              Donald

              Tuesday, April 13, 2021 at 11:15 GMT+0000

              • Serampore, Trankebar og de øvrige danske områder blev jo pænt afleveret af englænderne efter freden i Wien; kun Helgoland, som hørte til Sønderjylland, beholdt de, og byttede det senere mod Zanzibar, som tyskerne havde snuppet.
                De engelske baptister fik ikke tilladelse til at oprette et college i Calcutta, derfor henvendte de sig til danskerne, og derfor nåede Danmark at stå som indstifter af Indiens og Asiens ældste universitet. Deres opbygning af både drenge-og pigeskoler, udgivelse af bøger og aviser osv gjorde, som Ziegenbalgs indsats i Trankebar, at disse to områder har den højeste grad af alfabetisering i Indien. Så selv en blind dansk høne kan finde korn i Indien, riskorn måske.

                AagePK

                Tuesday, April 13, 2021 at 18:57 GMT+0000

                • Det er jo virkelig interessant, detteher, også i større perspektiv! Historie som kan videregive erfaringer, man ikke selv gider gøre sig … eller noget … sagt i største respekt. Jeg har læst lidt historie på mit gamle fagområde, musikken, og når man får flere kilder, som uddyber hinanden eller kort sagt når man får nuancer og detailler med, uden at tabe overblikket, så kan vi få stor indsigt.

                  Jeg fik vist nævnt at jeg også undrede mig over at Kiel universitetet blev betragtet som dansk længe efter Englænderkrigene i den artikel på Wikipedia? (Men inden 1864 tabet).

                  Wallich’s historie rører mig mest fordi han blev ved med at lære sig ting og fordi han på en eller anden måde overlevede Britisk-Indisk fængsel – formentlig var han mere interesseret i udviklingen i Serampore-området end han var interesseret i at hævde Danske interesser.

                  Donald

                  Wednesday, April 14, 2021 at 8:19 GMT+0000

                • Indtil 1864 var Slesvig og Holsten dele af den danske helstat, omendskønt Holsen var et tysk rigslen, og Slesvig et dansk. Den danske konge var samtidig hertug af såvel Slesvig oh Holsten, riget blev derfor regeret, med tysk billigelse, i personalunion.Så selv om Christian-Albrecht-Universitetet blev bygget med den tyske kejsers privilegium, på tysk jord, og senere udvidet af Katharina den Store, som via sin ægtemand var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp, blev universitetet siden regnet for et såvel dansk som tysk universitet. Og et meget anset: 12 af dets studenter har modtaget en Nobel-pris! Tag den, KU!
                  Katharina afgav på sin søns vegne alle arverettigheder ved Zarskoje Selo-traktaten. Herved var den danske konge i besiddelse af hele Slesvig og Holsten. Men han havde stadig forpligtelser overfor det tyske kejserrige. Det såes bl.a ved oprettelsen af den fælles tyske flåde i 1848: Holsten deltog i betalingen, Slesvig gjorde ikke. Og Christian den 4. deltog i 30-års krigen som holstensk hertug, ikke som dansk konge: det havde rigsrådet forhindret. Men det forstod de kejserlige tropper ikke, så de fortsatte op i Jylland. Nå, det er en anden historie.
                  Wallich sad ikke ret længe i fængsel, eller internering: han blev frigivet “on parole”, på æresord. Han havde mange venner blandt englænderne, det var begrænset hvad de få danskere kunne lave af ulykker, og englænderne gad vel heller ikke have maset med at føde og servicere fanger, når disse kunne passe sig selv.

                  AagePK

                  Wednesday, April 14, 2021 at 10:31 GMT+0000

                • Jeg fik læst lidt historie om Slesvig-Holsten for nylig, og jeg vidste godt at Hostein var mere tysk end Dansk, og havde forstået denne mærkelige ting med at den danske konge også var fyrste under det tyske … øh, der stopper min vide, var det det tyske imperium, eller den Preussiske Stat … nådada jeg må nok tage fat i historiebøgerne igen, og i Wikipedia, den Tyske har virkelig gode artikler, mærkeligt at så lille et folkeunderlag kan lave så fremragende en wikipedia. Måske man også kunne lave bedre Nordiske wikipedia’er hvis man sørgede for at synkronisere de Nordiske sprog til ét, lidt Norsk-agtigt sprog. Fromt ønske.

                  Christian d. 4 og Trediveårskrigen er et mareridt af forfærdelige historier, ødelæggende vovemod, enøjet kongelighed. Jeg tør næsten ikke begynde at læse om det igen.

                  Derimod er jeg hooked på Wallich – min første tanke var, som du skriver, at de har behandlet ham godt fra dag 2, men at interneringen har været ment som skræmmevåben, en sikkerhedsforanstaltning mod “dobbeltagent-virksomhed” eller noget i den retning.

                  Men han formåede med saglighed at vække interesse for et alvorligt ment samarbejde.

                  Den videre historie om Serampore og Calcutta er utrolig stor og lang, klart nok, når det er millioner af menneskers historie. Men der var lige en sætning om Serampore i 1800-tallet, som greb mig med sorg:

                  Between 1866 and 1915, six more jute mills were established at Rishra, Serampore and Chandannagar. … Because of the arrival of these migrant workers, the population in Serampore increased from 24,440 to 44,451 between 1872 and 1901. The habitations of labourers were unhygienic, overcrowded slums. There was no provision for even the bare minimum of civic amenities in their dwellings.

                  Donald

                  Thursday, April 15, 2021 at 10:28 GMT+0000

                • Den danske konge sad i Det tyske Rigsdag siden 1487 som hertug af Holsten, og den tyske kejser var i den situation den danske konges lensherre. Lige som den svenske konge sad i Den tyske Rigsdag som hertug af Forpommern, fyrstbiskop af Bremen, og fyrstbiskop af Verden siden 1648.
                  Preussen var ikke en del af Tyskland: men markgreven af Brandenborg havde Preussen som Nebengeschäft, ligesom kongen af Østrig havde Ungarn som Nebengeschäft. Markgreven af Brandenborg tilegnede sig Preussen, der var” ledigt” efter Den tyske Orden, som havde styret prusernes land siden middelalderen, hvor Danmark solgte Estland og Letland til Ordenen. Ordensmesteren blev 1525 hertug af Preussen, og svor lensed til den polske konge Sigismund.
                  Markgreven var svigersøn af den preussiske hertug, og arvede titlen hertug af Preussen. Frederik den 3 udråbte sig med kejserens billigelse til Konge af Preussen i 1701 under navnet Frederik den 1. Men det var stadig som markgreve, han sad i Rigsdagen. Så sent som 1871 blev personalunionen Preussen-Brandenburg den største stat i Tyskland; Hitler opløste Preusen de facto i 1934, og de allierede de jure ved Moskva-konferencen i 1947. Preusen er altså en gøgeunge, som aldrig har været en “rigtig” del af Tyskland. Nu er det gamle Preussen en del af Polen, Østpreussen en del af Rusland, Kaliningrad.

                  AagePK

                  Thursday, April 15, 2021 at 18:09 GMT+0000

                • Det sidste vidste jeg (Østpreussen, Kaliningrad, kaldet Königsberg fra midten af 1200-tallet iflg.Wikipedia) men resten er “nyt” for mig. Jeg vidste også godt at Tyskland ikke existerede, eller rettere, at det var en række “småstater” (større end Danmark), fyrstendømmer efter 800-tallets “tysk-romerske-kejserdømme-tid”.

                  Og [jeg husker også fra historiebøgerne] at det var Bismarck, som “samlede” delene til et (“nyt”) kejserdømme i forbindelse Østrig, indtil disse fremadstormende tyskere skød sig selv i foden i WWI.

                  Men at Svenskerne også var derovre?

                  Og Frederik d.3? Men han regerede jo *efter* Trediveårskrigen, det var ham, som gav Skåne til Svenskerne, jeg troede ikke at der var så mange forbindelser til EU.

                  Frederick III (Danish: Frederik; 18 March 1609 – 9 February 1670) was king of Denmark and Norway from 1648 until his death in 1670. He also governed under the name Frederick II as diocesan administrator (colloquially referred to as prince-bishop) of the Prince-Bishopric of Verden (1623–29 and again 1634–44), and the Prince-Archbishopric of Bremen (1635–45).

                  Donald

                  Thursday, April 15, 2021 at 22:22 GMT+0000

                • Nej-nej, Donald: du skal ud af andedammen: den Frederik den 3, jeg omtaler (jeg burde nok have brugt hans tyske navn, Friederich der 3.!) var Markgraf af Brandenburg, men tog af dynastiske hensyn navnet Friederich der 1., König von Preußen und Markgraf von Brandenburg. Hurtigt strøg han Markgrafen, og Eins-Zwo-Dreih, blev han nu kun kaldt König von Preußen, som ikke hørte til Das Heilige Römische Reich Deutscher Nation, Sacrum Romanum Imperium. Som eksisterede fra Otto den 1.s kroning i Rom 2. Februar 962 til 1808, hvor Franz den 2. lagde kronen den 6. August.
                  Herefter dannedes Det tyske Forbund, med forsamling i Frankfurt på Wienerkongressen; det bestod til 1866, hvor Bismarck opløste forbundet efter sejren over Østrig; herefter dannedes det Nordtyske Forbund, gældende til dannelsen af Det tyske Kejserrige; det skete i Versailles den 18. Januar 1871, efter sejren over Frankrig. Min oldefar deltog. Men ikke med sin gode vilje!
                  Så bortset fra Napoleonskrigenes afbrud har Det tyske Rige eksisteret fra 962 til i dag: først som kejserrige, fra 1815 som Forbund, igen 1871 som kejserrige, og siden som forbund, fra 1945 til 1989 i 2 paralelle forbund.
                  Udover, at danskerne, og til tider svenskerne, var repræsenteret i Den tyske Rigsdag, fordi de var hertuger af tyske delstater, gjaldt det også Storbritanien, hvor den engelske konge også var konge i Hannover, Nederlandene, der var i personalunion med Storhertugdømmet Luxemburg, senere, 1839, udgik nævnte, i stedet trådte Limburg ind i forbundet.
                  Dansk wikipedia har en god liste under artiklen Det tyske Forbund.
                  Flere danske kyndige har forladt tidligere tiders skepsis overfor wikipedia, så der kommer efterhånden også gode, velunderbyggede danske artikler. Men tyskerne tog tidligt wikipedia til sig, og skriver nok de mest videnskabeligt velunderbyggede artikler.

                  AagePK

                  Friday, April 16, 2021 at 6:32 GMT+0000

  5. Hej AagePK,

    Uha — Nu troede jeg at jeg havde kommenteret på denne dejlige historie-repetition. Men min hukommelse spiller mig et puds igen, jeg har ikke skrevet min refleksion?

    Men … ja det er ham:

    Friedrich Wilhelm III. (* 3. August 1770 in Potsdam; † 7. Juni 1840 in Berlin) aus dem Haus Hohenzollern war ab 1797 König von Preußen und Kurfürst von Brandenburg.

    Frederick William III (German: Friedrich Wilhelm III.; 3 August 1770 – 7 June 1840) was king of Prussia from 1797 to 1840. He ruled Prussia during the difficult times of the Napoleonic Wars. Steering a careful course between France and her enemies, after a major military defeat in 1806, he was humiliated by Napoleon, and Prussia was stripped of recent gains and forced to pay substantial financial penalties.

    Napoleon reagierte nicht auf das Ultimatum, antwortete jedoch dem Brief Friedrich Wilhelms III. Er gab darin Friedrich Wilhelm III. zu verstehen, dass Frankreich Preußen militärisch überlegen sei: [der er citat fra brevet!] …

    Am 9. Oktober 1806, ein Tag nach Ablaufen des preußischen Ultimatums, erklärte Napoleon Preußen den Krieg. Zwar übertrug Friedrich Wilhelm III. dem Herzog von Braunschweig, Karl Wilhelm Ferdinand, den Oberbefehl über die preußischen Truppen, doch riss weder dieser noch der König die Leitung des Feldzuges an sich.[17] Napoleon dagegen konnte schneller reagieren. Er ließ seine Truppen von Würzburg aus nach Thüringen marschieren. In der Schlacht bei Saalfeld am 10. Oktober 1806 fiel der bei Hofe einflussreiche Prinz Louis Ferdinand, ein Neffe Friedrichs II. Bei der darauffolgenden Schlacht bei Jena und Auerstedt wurde das Heer des Königs vernichtend geschlagen. Friedrich Wilhelm gelang es kaum noch, sich selbst in Sicherheit zu bringen.

    Von diesem Rückschlag ernüchtert, bot Napoleon Friedrich Wilhelm III. einen Waffenstillstand an, demzufolge Preußen lediglich auf seine Gebiete westlich der Elbe verzichten musste.

    [Og det blev der så kriget mere om, som bekendt. Wienerkongressen kan jeg desværre kun huske for at den fastlagde grænser, som gjaldt i ca. 100 år.]

    Donald

    Friday, April 16, 2021 at 13:51 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s