Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Påskefrokost

Udsigten fra min brors lejlighed

Easter Table

Bordet er dækket så smukt — vi er ved at anbringe os

Living room with person

Klarinet findes frem

Selv om “forbipasserende” på denne webside kan tælles på et par hænder, så er det jo (selvfølgelig) en offentliggørelse, og det er ikke tilladt at vise billeder af private personer op, hvis de ikke vil have det. Måske kan man undskylde sig med at man selv er på billedet? Men det er “man” jo ikke her.

Nå men nu vover jeg det. Min brors lejlighed ser hyggelig ud efter at de har fået ordnet vinduer og vægge, nye møbler og skabe, bøger er smidt ud, men mange står i lukkede reolskabe og det er pænt.

Det var en overdådig og hyggelig frokost, og vi fik endda tid til lidt musik.

Bagefter spekulerede jeg over om jeg var kvæstet fordi jeg er i risikogruppen eller om det måske er fordi der er så mange ting man ikke taler åbent om?

Written by Donald

Monday, April 5, 2021 at 22:39 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hermed en kommentar fra en (recidiverende) “forbipasserende”: Jeg kender bygningen, hvor din bror bor. Det gør enhver moden person med rødder i det københavnske miljø. “Vestersøhus” er et fremragende byggeri med en meget attraktiv beliggenhed, hvorfra (foto) du kan se “Svineryggen” i din gamle kommune. Så vidt erindret var bygningen administreret/ejet af hedengangne Statsanstalten for Livsforsikring.

    Din brors interiør vidner om en fin klassisk smag, hvor Chesterfield møblement og klassiske malerier udgør et solidt borgerligt bagtæppe både for individuel hygge, selskabelighed og familiær samvær. Sidstnævnte var således – som hos mange – en påskebegivenhed.

    Indlæggets sidste sætning rummer sin egen pointe. Det kan ikke undgås, selv med umenneskelig stræben efter perfektionisme, at der i omgangen med andre mennesker fra ens “klan”, det der kaldes familie, er emner og attituder, der vækker følelser; alene af den årsag, at de mange års optræden i familiære sammenhænge har kreeret kendte begivenheder og øjeblikke, som man gerne erindrer eller det modsatte. Hertil kommer familiære egenskaber, hvis “disclosure” forstyrrer glæden og især smagen af de forskellige anrettede påskesild.

    Jeg plejer at kalde det for “den modne selvkontrol”; en mental mekanisme, der formes mere eller mindre hos personer ved en erkendelse af det samme som i diplomatiet: “Emnernes følsomhed”.

    hulegaarddk

    Tuesday, April 6, 2021 at 6:41 GMT+0000

    • Et godt udtryk, “den modne selvkontrol”. Undervejs var der faktisk god brug for denne modenhed, og det var sikkert med til at gøre det til en god oplevelse, og samtidig til en trættende oplevelse. I sådanne stunder filosoferer jeg også over hvorvidt en advokat, forsvarsadvokat fx., formår at holde styr på de følsomme sager uden anstrengelse — om et menneske med bredt udsyn uden besvær kan se de følsomme områder og den måde de bidrager til samtalernes forløb?

      For nu 31 år siden opdagede jeg, at mine indre fornemmelser, intuition, om hvad der kunne være af momenter mellem mennesker faktisk var rigtig nok — jeg skulle ikke afvise min intuition. Ikke desto mindre har jeg nu efter så mange år stadig opdaget flere og flere ting, som jeg “ser” og som kan overraske, bekymre.

      Men jeg har også lært mere, kan mere.

      Donald

      Tuesday, April 6, 2021 at 10:38 GMT+0000


Comments are closed.