Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Onsdagens minitur-overraskelse

Det fortælles at ejendomspriserne flyver opad, og sommerhushandelerne går så hurtigt, så ejendomsmæglerne ikke behøver at annoncere.

Vejby Strand er mondænt på en måde, som er svær at forstå, hvis man går efter “navne-branding”. Tisvildeleje, Gilleleje, det er dyre steder, men fx. “Sandet” mellem Ramløse og Frederiksværk anses af nogle som noget ufint. Det har jeg hørt en vandværksformand sige — Og Vejby-boerne var små mennesker, fordi de var fattige. Mente han.

Suk!

Erhardt Jacobsen og et par andre dygtige håndværkere byggede nogle af de mest moderne sommerhuse på området ved Heatherhill, “Hanebjerg”. Det fine ved det sted var, så vidt jeg har forstået, at han kunne være i fred.

Men så Vejby Strand? Nogen husker måske at Peter Olesen, TV-vært med læderslips, skrev en bog om Vejby Strands fantasifulde sommerhuse (de ligger der endnu, og der er kommet flere til!)

Written by Donald

Thursday, April 1, 2021 at 20:16 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Om det er Coronaen, der er tandpastatuben og det indestænkte behov der er selve tandpastaen kan man filosofere over. Det stadig lave renteniveau er så tandkruset og friværdien er æsken med indkøbte tandpastatuber (på tilbud) 😉 – Tilbage står, at der aktuelt synes at være et særdeles godt marked for sælgere af sommerhuse og i nogen grad helårsboliger.

    Jeg har et begrænset kendskab til netop dit område af Gribskov kommune, men mener at kunne følge din logik. Selv har jeg boet i nogle forskellige kommuner og ved randomiserede sammenligninger (Boligas link) har jeg ofte mere end svært ved at forstå, hvad der retfærdiggør de (alt for) store forskelle på Hovedstaden og dele af Region Hovedstaden versus udvalgte steder på Fyn og i Jylland.

    https://www.boliga.dk/statistikker/kvadratmeterpriser-kommuner

    hulegaarddk

    Thursday, April 1, 2021 at 21:04 GMT+0000

    • Der var faktisk mange skilte med hus til salg i området her, og jeg mistænker somme tider Ejendomsmæglernes Markedsføringskontor for at komme med nyheder, der er baseret på et meget tyndt talmateriale.

      Jeg skulle lige tænke over Corona som tube og trang til at komme ud på landet som en tandpasta, der vil klemme sig ud! 🙂

      Donald

      Friday, April 2, 2021 at 0:03 GMT+0000

  2. Lige som Hulegaard har jeg svært ved at forstå de enorme forskelle i priserne rundt omkring i landet. Jeg så for et par dage siden, at Camilla Plums lille ydmyge og gamle fiskerhus i Tisvildeleje var solgt for 25 millioner kroner.

    Madame

    Friday, April 2, 2021 at 5:32 GMT+0000

    • Jeg er rystet. Camilla Plum, var det hende, der gik fallit med en “grøn” gård i Helsinge, – hende, som lavede TV-mad af den mere grønne slags?

      Donald

      Friday, April 2, 2021 at 14:26 GMT+0000

  3. Jeg så også det lille hus til 25 millioner – det er da fedt nok for sælgeren, men det var i mine øjne en horribel overpris. Jeg forstår ikke, at man vil give så meget for så lidt – ikke engang hvis man har rigeligt med penge.
    Ellers er den god nok, at der er rift om sommerhusene. Min niece og hendes mand kigger på Vestsjælland. De har nu tre gange aftalt med en mægler at se et hus (tre huse, altså …) , og alle tre gange har mægler kontaktet dem inden de skulle have haft set det og sagt, at det er solgt!

    Ellen

    Friday, April 2, 2021 at 10:21 GMT+0000

    • Det er jo rystende at både mæglere, sælgere og købere accepterer en oppustning af priserne. For ejendommene her tænker jeg at det i nogen grad skyldes at områderne udvikler sig til eksklusive “ghettoer”.

      Donald

      Friday, April 2, 2021 at 14:22 GMT+0000


Comments are closed.