Deja vu? erindringer, som vandrer eller hvad

Jeg er meget jordbunden når det kommer til religion og sjælens mysterier, min skepsis er blevet forstærket af adskillige oplevelser gennem mit korte liv … (kort i astrofysisk sammenhæng)

Der er nogle oplevelser, som af en eller anden grund fæstner sig bedre i erindringen end andre. Det kræver arbejde at forstå hukommelsesmekanismerne. Første gang jeg kørte forbi disse marker slog det ned som et lyn i mig at her var en flok køer, god mad, og de var sjældne gæster …

Men selvfølgelig var det ikke en flok vilde kreaturer, der havde fundet en mark. Forgrunden, marken, det næsten perfekte jordstykke med nysået korn er for civiliseret til at være en prærie eller steppe.

Som et lyn der slog ned

En flok køer hvor der ikke plejer at være …

Her kom det desværre tydeligt til udtryk at man ikke kan det samme med et mobil-kamera på den (billige) Samsung model, fordi objektivet ikke kan zoome ind og får dyrenes form skarp. Det øger imidlertid min nysgerrighed, for i min erindring fra første gang jeg kom forbi, var disse køer meget store og “fyldte hele billedet”.

Advertisement

Ingen huller, pænt arbejde, siger hun, tandlægen

Det var en ny tandlæge og hun havde virkelig sat sig ind i journalen; i dag er det meste på computer-server med sattelit stationer i hvert behandlingsrum. Røntgen billeder kan tages på få sekunder og ses straks på skærmen (modtager af røntgen-strålerne er ikke en foto-plade, men en digital-sensor). Hun ville vide hvad risikoen for inflammation var, eftersom det ikke er nogen hemmelighed at jeg har været (og er) kræftpatient og immunsystemet er svækket. Dog skal man huske at immunsystemet i mennesket er umådelig stærkt, og heldigvis føler jeg ikke at der mangler noget i immunitets-henseende (bliver ikke hele tiden syg, sår læges, jeg har lige skåret mig i fingeren … igen).

Springpostgränden, Kildestedet med vandpost-strædet

Donald på Tandläkarnas toilet

En væg af journaler

Perspektivændring, velkomst-hall hos Tandläkarna

Hjemad, ingen huller

Undren over det skæve tårn i Helsingborg

Panorama over havnen syd for færgerne – stadig byggeplads

Færgen venter på en modgående

Ud på soldækket …

brrr … det var koldt

Er det Kronborg der langt væk?

En ø – hvorfor drømmer jeg altid om at bo på min egen ø?

Det var en kold omgang på soldækket, IND IGEN!!!

Kulturhavn – Træskibshavn

Billed-serie som supplement til arkitek-prisen i forrige indlæg. Samlingen yder ikke havnemiljøet retfærdighed, man kunne tage hundredevis af billeder og alligevel ikke give et fyldestgørende udtryk for det miljø, som Arkitekten har skabt for Helsingør på det gamle værftsområde.

Kronborg ikke rørt

Træskibshavn og Kulturhus

Helsingør Kulturværft, med bibliotek, restaurant, foredrags- og teatersal, værftsmuseum, Søfartsmuseet

Det gamle værft havde (naturligvis) skinner, så man kunne transportere de tunge stålplader, som brugtes til skibsbygningerne

Værftskajen er nu træskibshavn

I en fabrikshal er der små restauranter

Arkitektsprog

IN MEMORY OF
Landscape Architect, Professor
Jeppe Aagaard Andersen

The recreation and innovation of the area surrounding
Kronborg Castle and The Culture Harbour Kronborg,
which began in 2003 and was completed in 2013,
is absolutely remarkable.

We instinctively sense that everything is in its reight place and
with its energy and balance it is the hallmark of a true master.

Kronborg Castle lies unobstructed in its proper position as
an outpost towards Øresund, and with a few powerful
touches the harbour has regained its balance and
connection to Elsinore.

Jeppe Aagaaard Andersen received
The International Architecture Award
for his masterpiece, The Culture Harbour
Kronborg in 2014.

Ikke at jeg skal have uklippet græs, men alligevel

Som nogle af de gamle bloggere vil vide, har jeg interesseret mig for græs gennem alle årene. Nogle mærkelige mennesker har troet, at det var marihuana, som – blandt venner – somme tider kaldes “græs”, at “ryge græs” er at ryge marihuana. Men jeg har aldrig interesseret mig for rusmidler, og det har faktisk været en stor glæde at kunne hæve stemningen uden at drikke, ryge eller på anden måde forgifte legemet. Men – selvfølgelig er jeg klar over at alkohol med måde kan være med til at løfte stemningen og fjerne hæmninger i godt selskab.

Tilbage til græsset:

I Store Dyrehave finder man lysninger hvor én græsart har vundet over alle de andre, – og det kan man kunstigt efterligne; bemærk DLFs beskrivelse af udseendet, det arkitektoniske ord udtryk

Uden at vide ret meget om græs-dyrkning kan jeg forudsige at man, hvis man klipper årligt og fjerner afklippet, skal gøde grundigt for at andre arter ikke får fodfæste.

Hvad skal jeg skrive som overskrift

Snoren til start af plæneklipperen er næsten slidt op og kan knække hvert øjeblik. Man kan skrue toppen af – men hvis plæneklippermotoren er ved at være slidt (ikke meget kompression?) så måske man ikke skal bruge for meget tid på det. På den anden side kørte den pænt uden at “kløjs” i det lange græs. Når olien først var kommet rundt kunne man godt mærke kompressionen.

Til den gamle Briggs & Stratton kunne man købe en top og skrue på, så var der starter med tilbagerul fjeder og alt var OK – men jeg tror det bliver svært at få en top til denne her MTD motor. Jeg kan ikke engang huske hvor jeg har købt den. Måske kan man skille den ad og sætte en ny snor på.

Opdatering: Supermarkedet “Harald Nyborg” har MTD plæneklippere og reservedele.

Den kom igang i dag

Hvor meget skal man beskære denne rigtig gode ribsbusk?

Kanten må vente

Hvad slags græs er det mon?

Her lod jeg en anden kant stå

Maltes farveforsøg, potter med spanske margueriter

Tak Wikipedia! Det er sandheden!

Sandheden om Manden og Økseskaftet. Eller er det? Der må være andre versioner af den historie!

—oooOOOooo—

Der var engang en færgemand som var meget tunghør. En dag var han kravlet op i et træ uden for sit hus og skulle hugge en gren af.

Da ser han et stykke borte to mænd komme ned mod færgestedet. Nu var det sådan at han ikke brød sig om at fremmede skulle lægge mærke til at han var døv.
Derfor tænkte han ved sig selv: egentlig kan jeg jo nok vide, hvad de vil sige når de kommer herhen. Først vil de spørge mig, hvad det skal bruges til som jeg her hugger. Så svarer jeg: økseskaft. Så spørger de nok, hvor langt et stykke gren jeg skal bruge. Dertil svarer jeg: op til denne her knast. Derefter kommer de nok frem med deres ærinde og beder om at måtte låne min båd for at ro over vandet så de slipper for den lange omvej. Til det svarer jeg: hun er læk. Når de ikke kan få båden vil de sikkert låne mine heste og så svarer jeg: de er med føl begge to. Når de altså heller ikke kan få dem, så vil de nok spørge om hvor vejen går ind til byen. Dertil svarer jeg: oppe mellem de to piletræer.

Nu var de to mænd et par unge karle der havde hørt at færgemanden havde sådan et par kønne døtre, og det var dem de var kommet for at besøge.
»Goddag mand« sagde de.
»Økseskaft« sagde manden.
»Gid det sad i din hals« sagde den ene af karlene.
»Op til denne her knast« svarede manden.
»Er din kone hjemme?« spurgte den anden.
»Nej, hun er læk« sagde manden.
»Hvordan har dine døtre det?« råbte de så.
»De er med føl begge to« svarede manden.
»Åh gid du var hængt« råbte de to karle.
»Oppe mellem de to piletræer« sagde færgemanden og pegede.

Og så gav han sig igen til at hugge løs.

// Nej jeg synes der var en morsommere version hvor de forbipasserende ikke forbander ham. Alene den detaille at der er to karle, som råber det samme gør historien lidet troværdig. //

Ved du hvad push beskeder er?

Nej nej nej det er ikke børnefødselsrelateret.

Når du tilmelder dig på nettet, vil du kunne modtage sms og e-mail med info, hvis der opstår en krise i det land, hvor du er. Du vil ikke kunne modtage push beskeder, som udsendes via app’en og vi vil ikke kunne se, hvis dit opholdsland er ændret ift. din tilmelding.

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste/

Hvis sproget Dansk havde udviklet sig på en helt anden måde og hvis man lagde vægt på viden om digital-teknik, så kunne man skrive sådan her:

Når du tilmelder dig via en web-browser vil du kunne anmode om opdateringer via e-post og mobil-telefon meddelelser (SMS’er). Hvis du bruger det specielle program (applikation, app) på en mobil-enhed, kan vi sende beskedder og alarmer til mobil-enheden.

Opslaget skyldes at jeg vil vide om jeg kan få lov at rejse til tandlægen i Helsingborg, denne gang ikke akut, men for almindelig tandrensning og eftersyn. Jeg fandt ikke noget svar, så jeg tager afsted og håber at kunne snige mig ud og hjem.

Skal faget Tysk opprioriteres?

Morgenradio citerer JP for at der ikke undervises (nok) i Tysk.

Er Tyskland vores største samhandelspartner?

Nytter det at være bange?

Hold afstand

Anemoner spreder sig, men hvor hurtigt?

Trifitterne kommer … ikke.

Anemoner er jeg ikke bange for, men jeg undrede mig godt nok over at der var anemoner på marken syd for Valby Hegn, en lille skov i forlængelse af Harager Hegn og Gribskov (der er dog mark-områder, som skiller skovområderne fra hinanden.)

Mark syd for Valby Hegn

OGSÅ på marken: Anemoner!

Samme i nærbillede, anemoner på noget, der har været en opdyrket mark

Det var første gang jeg noterede mig at der er menneskeskabte grøfter i denne skov

Her står bl.a. at landsbyerne byggede stendiger engang i 1785 – en del år efter at Gribskov blev drænet med grøfter
Nu har jeg vist fundet metoden så brugere context-klikke (højreklikke) for at se billedet i stor størrelse så man kan læse, hvad der står (og der står at indtil 1785 dyrkede landsbyerne Laugø, Nejlinge, Sletelte og Valby landbrug på jorderne her (ordret citat, man dyrkede landbrug)

Har bønderne været tvunget til at grave grøfter i de våde områder her? Eller har der været en bevægelse for bedre skov, så der var olden? Der står også at området her er meget frugtbart og at bøgene derfor bliver store og flotte.

Skal rydde bord og gøre rent

Der kommer gæster i morgen