Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 30th, 2021

Corona-bænk som spilder kaffe

Så kom der sol og varme, 16°C og jeg måtte afsted. I går gik jeg den lange tur fra Værksted til stationen i Helsinge, fordi min bil skulle repareres, udstødningen var gået løs og kunne knække hvert øjeblik.

Jeg kom til at tænke på at for 2 år siden kunne jeg ikke gå hjem fra værkstedet, men ventede på bussen. I går gik jeg – men så var jeg også lidt øm især i højre lår (jeg ved ikke hvorfor og prøver at massere osv – og det skal nok gå, men altså, der *er* nogle aldersskader.)

Kunne jeg så gå en tur i dag i det dejlige vejr? Gitte havde vist billeder fra Frederiksborg Slotspark og jeg kunne ikke huske Louises Ø med den Norske hytte, så jeg måtte afsted til Hilleryd, og det kunne jeg godt efter morgenopvarmning og to smertestillende.

bench with half coffee

Halv kaffe og kage ved Havehuset — andre før mig havde også haft uheld

Ved Havehuset købte jeg en kop kaffe og kage, og satte det på en bænk udenfor, sponsoreret af …

Men de havde ikke ligefrem lavet den kaffeengangskrussikker. (kaffe-engangs-krus-sikker). Kruset væltede, når man satte det på noget jeg troede var en plan flade. Så tørrede jeg selvfølgelig op og drak resten, og opdagede, at jeg ikke var den første, (man ser resterne af et andet spild nederst til venstre i billedet.

Written by Donald

Tuesday, March 30, 2021 at 21:13 GMT+0000

Posted in Park

Tagged with