Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kan man spise græs?

Jeg gad vide, hvorfra denne konstante uro kommer: Vil der være mad nok, hvis samfundet pludselig går i stå, ingenting fungerer og hver mand må klare sig selv og de fleste er døde (så der er ingen kamp mellem “post-apokalyptiske bander”). Er det en slags “deja-vu” følelse jeg har fra mine celler, der jo har forfædre fra hundredetusinder af år?

Den følelse bliver stærkere, når jeg ser de små 20-minutters video’er “The History of the Earth
https://www.youtube.com/channel/UC_aOteuWIY8ITg7DQQspG1g

En gang der var en forbipassereden uforvaret læser her, kunne jeg forstå at det var så umulig en tanke at man kunne interessere sig for græsarter, så vedkommende troede det var synonym for marihuana, eller hamp.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 10:27 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Skov og have

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “…en forbipassereden uforvaret læser..” ??? Hvilken slags græs har du kogt te af, eller bagt ind i dine småkager? 🙂
    Men som knægt, på evig jagt efter noget sødt (vi fik jo ikke 6 kg slik om året den gang!) trak vi græsstrå, og når de knækkede, var der en næsten hvid stump for enden, der smagte sødt, og var let at tygge. Når først græsstrået er grønt, er cellevæggene jo stærke, at der skal 4 komaver til at fordøje dem.
    Det er det samme med den nederste hvide del af porre, den er jo også sødere, let at koge mør, og giver næring. Så jo, man kan spise visse dele af græs, sålænge det er i vækst-sæsonen.

    AagePK

    Wednesday, March 24, 2021 at 18:38 GMT+0000

    • Jeg kender ikke det med at spise eller smage på det nederste af græs-bladene. Jeg husker svagt at jeg har prøvet at spise almindeligt græs (blade, ikke strå) som barn, uden hverken glæde eller væmmelse (jeg var altædende) men fandt ud af at det er svært at tygge, som du skriver. Måske man kunne gå og nippe spirer om foråret, som jeg ser gæssene gøre her.

      Det interessante ved græs er vel de mange arter og afarter, byg, hvede, hirse og ris, som opstod i “den frugtbare halvmåne”, Eufrat og Tigris området, og Tyrkiet eller “Lille Asien” (!)

      Men dér havde de gamle mennesker (som (haha) var yngre end jeg er nu) fundet ud af at visse græsfrø også var god mad.

      Jeg tror man skal ved at dø af sult for at prøve at få mad ud af sand-hjælme — men mon ikke ikke en Noma kok kunne finde på at fermentere og koge strandens planter? Ihvertfald er strandkål en af de strandplanter, som er kommet ind i mad-verdenen og forædlet til dusinvis af dejlige spiselige planter.

      Donald

      Wednesday, March 24, 2021 at 19:02 GMT+0000

      • Selv hjælmen har en blød, sød, og spiselig voksezone. Det er, som i andre græsser, den del, der ligger beskyttet i bladskeden: man fatter om den øvre del af stænglen, og rykker stille og roligt, til stænglen knækker nede i skeden. Det er her, stænglen vokser, og derfor er blød, fyldt med sukker til at vokse af, og derfor skal beskyttes mod sugende insekter, svamp og andet grimt. Som skrevet tidligere: det er lige som porre, eller asparges, eller sukkerærter, hvor den unge bælg jo også kan spises.

        AagePK

        Thursday, March 25, 2021 at 7:57 GMT+0000

        • OK! det må prøves. Porrerne er et godt og meget tydeligt exempel; asparges, – hvide asparges, er bedst i toppen. Hvorfor nu det, jo dér skyder de og jeg ved det ikke men det ligner at det er blomsterknopper, ligesom blom(ster)kål og broccoli.

          Man kan jo blive ved, – udsprings-bøgesalat, de underlige … kunne ikke huske navnet, Googlede “edible flowers where you eat the bottom of the leaves, cultivated in Spain …” og Google foreslog “artichoke family”, — artiskokker spiser man også det nederste, men fælles for alle de nævnte exempler er at det er vækst-zonen.

          Hvad mon etymologien er for plantenavnet “hjælm”? ODS henviser fra IV. Hjælm til I. Hjælme. Kort sagt er det ordet halm, som er ophav til det. Men hvor kommer så ordet “halm” fra?

          I. Hjælme, en. [ˈjælmə] (nu kun dial. Hjælm. VSO. JTusch.187; dial. (jy.) ogs. Helm(e) (JTusch.187.330. Feilb.), Halme (JTusch.187)). flt. (l. br.) -r (Saaby.7) ell. d. s. (ænyd. hielme, sv. dial. helm, elm, marehalm, nt. helm, fris. hal(le)m; vist gennem mlat. elymus fra gr. élymos, en slags hirse; formerne Halm(e) skyldes analogi fra Halm, Marehalm) Om plantenavn en i sandklitter voksende græsart af hvenegruppen, Psamma arenaria; klittag; ogs. (dial.) om marehalm, Elymus arenariusL.(Feilb. (helme)).

          Donald

          Thursday, March 25, 2021 at 9:55 GMT+0000

          • Halm … for læselighedens skyld udfylder jeg forkortelser: (gammeldansk. det samme, ældre dansk (i bet. 3, flertal) halmæ, svensk, norsk det samme, oldnordisk: halmr, halm(straa), engelsk: ha(u)lm, tysk halm, (halm)straa, græsk kálamos, (korn)-straa, rør, siv (hvoraf latin calamus, rør); jævnfør latin culmus, (halm)straa)

            Og derfra går der ord-forbindelse til skalmeje.

            Det fik mig til at tænke på at ‘h’ er et svækket k, gane-lukkelyd, klusil, og at vi på Norsk ser en række exempler på at man går den anden vej, måske for at tale tydeligere, fra hvem, hvad, hvor til kvem, kvad, kvor … ellernoget

            Donald

            Thursday, March 25, 2021 at 10:02 GMT+0000

        • Typisk, så kan man ikke finde noget i Ordbog Over Det Danske Sprog, men så kan man finde det på English: ikke “kvad”, men “kva”:

          In certain parts of Norway hv has the sound of kv, as hvad (kva), ‘what.’ This peculiarity, which was till lately regarded as a mere provincialism, is now beginning to find favour among the general body of cultivated Norsemen. This peculiar sound of the Northern hv brings more clearly into view the affinity between the Old Northern and Latin; the kvem (hvem, ‘who,’ ‘whom’) of the rising Norsk generation being identical with quem, while their kvad (hvad, ‘what,’ ‘which’) represents with nearly equal exactness the Latin neuters quid, quod.

          https://en.wikisource.org/wiki/A_Simplified_Grammar_of_the_Danish_Language/Part_I/The_Alphabet,_etc.

          Donald

          Thursday, March 25, 2021 at 10:08 GMT+0000

          • “Kvorfor har vi kvaler med kvalerne!” “Kvem har ikje det?” “Kvad?” 🙂
            Vi hørte brugen af kv for hv første gang på Kvaløya (det hedder den altså! 🙂 )
            Du glemte for øvrigt Jomfru Marias Sengehalm… 🙂 Og fra jordbærplanten spiser vi også den spiselige bund, ikkesandt? At de små nødder så ryger med, skidt-pyt! 🙂
            Forøvrigt: det samme med figner, her er bunden dog vendt, så nødderne sidder indvendigt, og ikke udvendigt, som på jordbærret. Sjov Verden vi lever i!

            AagePK

            Thursday, March 25, 2021 at 15:46 GMT+0000

            • PS: fra adskild-rige slag hører vi om tapre helte, der må bide i græsset… 😦

              AagePK

              Thursday, March 25, 2021 at 15:48 GMT+0000

              • I Odysseen er det Achilleus og Hector, en halvgud imod en menneskeling – men begge med superkræfter, der er husker jeg en scene, hvor den ene løber efter den anden hele vejen rundt om befæstningen – flere gange? – og selvfølgelig bliver den forfulgte hurtigere træt end halvguden (som har superkræfter!) De her historier ligner jo vildt meget det vi får serveret i dag fra en gruppe tegnere og filmmagere om superhelte, Superman var bare den første, nu er der en hel hærskare med hver deres mærkelige evner.

                Wikipedia:
                Dog følger en anderledes beskrivelse af Hektor, da han pga. drabet på Patroklos skal kæmpe mod Achilleus. Vel vidende at Achilleus er den bedste af alle krigere, forsøger han flere gange at stikke af fra ham i stedet for at kæmpe. Han bliver dog til sidst narret af Athene, ved at hun lader sig forestille en af Trojas afdøde helte Euforbos, og får Hektor til at kæmpe mod Achilleus og dø i kamp.

                Donald

                Thursday, March 25, 2021 at 22:27 GMT+0000

                • Jeg fik på min 10-års fødselsdag en meget smuk bog om Illiaden og Odyseen, jeg har den stadig. Billederne var udført i en stil, der minder om kalkmalerier, jeg er stadig meget betaget af dem. Så jo, jeg kender den historie, også om Akilleus’ hæl. Men der var vist ikke noget græs tilbage ved Trojas mure, som de kunne bide i, husk, de havde belejret byen i 10 år!
                  Også de vilde skov- og bakkejordbærs “frugter” er ophovnet blomsterbund, selv om det var krydsninger med amerikanske arter, der gav de helt store størrelser. Lidt ligesom mennesker derovre: Trump er da temmeligt oppustet, men han er også en krydsning mellem en tysker og en irer.

                  AagePK

                  Thursday, March 25, 2021 at 22:45 GMT+0000

                • Hah — Trump sidefra i en situation hvor han spillede golf er utroligt fed, ja, det er fantastisk som det er lykkedes hans hjælpere at få ham til at se nogenlunde pæn ud, når han skulle være offentlig.

                  Donald

                  Thursday, March 25, 2021 at 22:52 GMT+0000

              • HOV! Nu opdager jeg at Hjælme er en invasiv art i Californien og at man arbejder på at finde en måde at slå den ihjel! Man importerede den for at den skulle stabilisere klitter, og nu opdager man at den ødelægger ynglemulighederne for nogle arter,

                The grass is invasive in the local ecosystems, forming dense monotypic stands that crowd out native vegetation, reduce species diversity of native arthropods, and cover vital open stretches of sand used for nesting by the threatened western snowy plover (Charadrius nivosus).

                Snöstrandpipare
                (det var det nærmeste jeg kunne komme).

                Donald

                Thursday, March 25, 2021 at 22:51 GMT+0000

            • Planternes morfologi er meget lærerig, og jeg tror der vil opstå (eller allerede er) teorier om at alle dele kan udvikles mere og at det er på den måde at “selektionen virker”. Men for jordbær, gulerødder og bananer (og meget andet) har vi som mennesker spillet “evolution” og udvalgt de misdannelser (opsvulmet frugtbund på Jordbærrene og fignerne) som vi syntes var praktiske (og spiselige).

              Donald

              Thursday, March 25, 2021 at 22:19 GMT+0000

  2. Det meste velsmagende græs-vækstpunkt findes i den unge frøstængel af hundegræs.
    Hundegræs er let genkendelig og vokser vildt mange steder. Når frøstanden skyder igennem om få uger tager du forsigtigt fat i toppen og trækker langsom indtil du står med “pinden” i hånden. De nederste 2-3 cm. er overordentlig velsmagende. Jeg spiser selv et utal af dem hvert år.
    Inden længe kommer elmetræernes velsmagende grønne frø, “Manna”.
    Allerede om ca. 2 uger er stænglen fra vinterrapsplanterne klar. Det er smag som en blanding af asparges og blomkål. I starten spises det hele; men de får hurtigt en fast yderkant, og så skræller man lige den væk med fingrene. Prøv den også i blandet salat; men frisk fra planten er den nu bedst, og planten gror videre, blot fra sideskud i hobetal.

    natural2222

    Friday, March 26, 2021 at 5:38 GMT+0000

    • Det skal prøves! Frisk fra planten: Alle planteceller prøver at beskytte sig med et lag (vistnok kork) når de bliver skåret af, det må være derfor at det smager så godt når det er helt frisk.

      Meget af den lokale købmands faglighed går ud på at sørge for at der er friske grøntsager af den slags, der ikke kan holde sig ret længe.

      Når jeg kommer en sen aften og ser at der er udsolgt af friske grøntsager, fx. (uindpakkede) blomkål, så bliver jeg glad på købmandens vegne.

      Selv om det meste er plastic-indpakket i dag, så er det altså bedst med helt friske ting. Det må være en kunst at dimensionere en kartoffelkule så man kan levere gode kartofler helt hen i April måned.

      Donald

      Friday, March 26, 2021 at 11:46 GMT+0000

      • Det med kartoffelkuler og indendørs kartoffellagre er en kunst. Der skal ventileres og reguleres – og der er få midler at gøre med.
        Kartofler er en underbuds-vare og går det galt, rådner de.
        Man siger, at kartofler bliver kørt ind på lageret, og nogle gange løber de selv ud.
        Det kan gå helt galt!

        natural2222

        Saturday, March 27, 2021 at 3:04 GMT+0000

        • … og de går selv ud, men ikke til købmanden! Nej det er ikke en god, sikker forretningsidé.

          Jeg har kun set én kule her, 4km herfra et enkelt år, i nærheden af en lokal grøntsagsgartner, men jeg er ikke klar over om det var gartneren eller landmanden, som havde lavet den.

          Havenyt advarer ligefrem, siger det er svært og der skal mange kartofler til, rendegravning, halmunderlag, halmdække og endda plasticpresenning, rør til ventilation, og jord over.

          Landbrugsavisen har billeder og video! og “Rykind” Ribenyheder har billeder som viser en ordentligt bygget kæmpekule, faktisk flot!
          https://rykindribe.dk/artikler/en-kartoffelkule-har-set-dagens-lys-i-naerheden-af-jedsted-et-eksemplarisk-byggeri/

          Donald

          Saturday, March 27, 2021 at 8:32 GMT+0000

        • Donald

          Saturday, March 27, 2021 at 8:34 GMT+0000


Comments are closed.