Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Spiser spurve og solsorte også skallerne af solsikkefrø?

De små fugle, blåmejser og lignende, napper et frø og sætter sig på en gren nærved og bukker hovedet op og ned – som for at tygge eller hakke frøet i stykker til fordøjelig føde i kråsen (hvis de har sådan en).

Men der falder også ofte frø på jorden. Solsorten foretrækker de frø, der er faldet på jorden – men det ser også ud som om den og de andre små fugle, mejser, rødhalse, gråspurve, dompapper, spiser skallerne eller nogle af skallerne, for ellers ville der være mange flere skaller på jorden efter nu 3-4 måneders vinterfodring.

Somme tider hældte jeg lidt frø på jorden, fordi det især er solsorten, som jeg vil hjælpe igennem vinteren.

buxbom+birdseeds

Man ser den lille foderbeholder øverst tilhøjre
og man ser jorden er gået og hakket til af småfuglene

Da det var frost var der meget mere gang i fodringen, allerede nu kan fuglene finde mere kostrigtig mad andre steder.

I den værste frost for 10 år siden hjalp jeg så godt jeg kunne en lille solsort, der gemte sig inde i buxbommen, formentlig var der mere læ, så dens dynejakke virkede bedre, den overlevede og har måske skænket os flere generationer og meget skønsang i de sene sommer-aftentimer.

Jeg må se at få et bedre kamera. De her billeder er næsten ikke til at holde ud :/

Written by Donald

Tuesday, March 23, 2021 at 12:24 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Duerne, såvel ring-som tyrkerduerne, æder frøene hele, og det gør solsorten også, jeg har ikke observeret dem bruge tid på at åbne frøene. Det gør til gengæld alle småfugle: bog- og kvækerfinkerne såvel som grøniriskerne åbner frøet i næbbet, så skallerne drysser ned. Til gengæld skal både blåmejsen og musvitten sidde med frøet i klemme mellen fod og gren, hvorefter de hakker, til frøet åbner sig.
    Alle vinterfaste fugle æder frø på denne årstid: der er stort set ikke andet. Dog: rødkælken og gærdesmutten lever af edderkopper, og de findes i musebo og imellem sten og højt græs. Rødkælken kan alligevel ikke holde sig fra foderbrættet, selv om der ikke er fugls føde til den her: den skal bare vise sig!
    Når fuglene skal til at lægge æg, og fodre unger, skifter de fleste over til insekter: nu skal der proteiner til, og så er der ikke nok i solsikkekerner. Så er det bladlus, biller, æg, altså insektæg! og labre larver.
    Men hos os er hele bundtet på kost hver dag!
    dofbasen.dk er et godt sted at blive klogere! 🙂

    AagePK

    Tuesday, March 23, 2021 at 13:50 GMT+0000

    • Der kommer næsten hver dag et par duer, og de spiser fra jorden, hvor det som sagt mest er skaller, der er tilbage; de kan ikke sidde på grenen eller på armen udenfor foder-cylinderen og stikke næbbet ind efter frø. De hakker efter noget, og hvis jeg bedømmer rigtigt, så er der åbenbart smårester af frø, som de ser og hakker efter — de tager ikke det hele fra en ende af, men ser efter og så hakker de.

      Rødkælken kommer også mest på jorden, og jeg har undret mig over det. Kan det skyldes at der også har været et rigt mikro-insektliv på jorden og de kan se det og fange de rigtige ting? Måske mest i begyndelsen, men efterhånden som det “bare stykke” bliver større, ser det ud som om de også hakker videre derude i kanterne.

      Ja hvis de bare ville være kommet dengang jeg havde en hyld, der var totalt fuld af bladlus (den er fældet og væk for længe siden.) Der må være flere forskellige typer bladlus, jeg har ikke lyst til at studere det nærmere!

      Men det er klart at de små dinosaurer – fuglene – også skal have proteiner og derfor spiser hvad de kan finde af orme, æg, insekter og edderkopper (som jo også er insekter, jeg ved det godt … haha)

      Dofbasen var så god dengang jeg besøgte den for mange år siden – mest for at lære plantenavne, men var det også “dof”? eller en anden? nu må jeg se efter igen.

      Hvis man vil blive klogere på mange måder, vil jeg anbefale
      World Science Festival,

      og/eller “History of the World”
      https://www.youtube.com/channel/UC_aOteuWIY8ITg7DQQspG1g

      … som jeg dog er i lidt tvivl om — har de gode akkreditiver?

      Donald

      Tuesday, March 23, 2021 at 19:27 GMT+0000

      • DOF står for Dansk Ornitologisk Forening, så det er lidt pip at lede efter plantenavne der! 🙂 🙂 🙂
        Så er det snarere naturbasen.dk , du skal ind på: den har det hele, og styres af Aarhus Universitet, og de gør det godt. Jeg bruger dem en hel del, og har også bidraget. Både med sommerfugle og guldsmede, såvel som svampe: der var kommet nogle undelige brune kugler på nogle askestammer, jeg havde lagt ud som insekthotel, også kaldet BugginhamPalace. Der er behjertede mennesker derinde, som så kommenterer og oplyser dig om, hvad du har fundet, og der er faglige topfolk, der evt kvalitetssikrer, hvis du er ude i mere sjældne arter. Som disse askebæltekugler, Daldinia concentrica. Så blev jeg også lidt klogere den dag! 🙂

        AagePK

        Wednesday, March 24, 2021 at 7:08 GMT+0000

        • Oh DOF=Ornitologisk Foren. — det ved jeg jo godt, men det, som jeg husker, er ca.15 år siden, og jeg kan da også huske at jeg undrede mig over et søgeresultat for planter, som guidede derhen – men formentlig har det været en plante nævnt i forbindelse med et habitat eller noget lignende. Søgemaskiner dengang? Det var før Google. AltaVista udsprang vist af virksomheden Digital Equipment Corporations sidste krampetrækninger og kunne med en stor memory svare rimeligt hurtigt.

          Så søgemaskinen har måske ikke skelnet mellem “fugle-site” og “plante-site”, men har blot konstateret at søgeordet var noget “natur”, og så var DOF en mulighed. Men ærligt talt, jeg kan ikke huske detaillerne, — i dag kan man, find flg. habitatbeskrivelse på DOF og det er kun ét lille klip, citat://

          Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund (ofte med Blåtop), Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, Rigkær, Bøgeskove på morbund uden kristtorn, Bøgeskov på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, *Skovbevoksede tørvemoser, *Elle- og askeskove ved vandløb, [… klip] //citat-slut.

          Der er også link fra DOF-basen til Naturbase og andre ting. Dengang var der vist en privatmand, som lavede en flot samling plantebilleder under betegnelsen “Biopix”.

          Donald

          Wednesday, March 24, 2021 at 9:31 GMT+0000

  2. Det giver så meget glæde at fodre fugle i haven. Jeg fodrer jo i kurve i træer tæt ved køkkenvinduet og kan se, at solsortene foretrækker mine jordnødder og æbler. Jordnødder drysser jeg ud over solskikkefrø. Men allerede nu kan solsortene finde orme og insekter, som de vist foretrækker.

    Madame

    Wednesday, March 24, 2021 at 9:08 GMT+0000

    • Måske falder der ikke så meget ned fra kurvene? Det var da en idé der skal prøves.

      Jeg tror også at solsorten udover enkelte frø finder noget kravl på jorden, og den har lettere ved at finde noget, når jorden er bar eller plantedækket meget tyndt, så måske er det derfor den er glad for at gå på jorden under foder-cylinderen.

      Donald

      Wednesday, March 24, 2021 at 9:34 GMT+0000

  3. Hvor er du heldig, at du bare kan fodre løs! Det kan vi ikke pga. rotteplagen, så vi skal være meget påpasselige med, at der spildes så lidt som muligt på jorden – hvilket jo ikke er så godt for nogle af fuglene, men jeg håber de klarer sig alligevel 🙂

    Ellen

    Wednesday, March 24, 2021 at 9:48 GMT+0000

    • Jeg sørger for at der ikke ligger noget på jorden om natten, de får frø om morgenen, og de er spist et par timer efter.

      Men nu du siger det, så tænker jeg det er på tide at feje de sidste skaller op. Og iøvrigt kan jeg godt lide Gittes idé med at fodre i en hængende kurv.

      Donald

      Wednesday, March 24, 2021 at 10:11 GMT+0000


Comments are closed.