Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Musikalsk indspil fra 1756

Jeg blev bare forundret over den fantastisk lange diskussionstråd i kommentarerne til dette fremragende musikstykke.

Jeg faldt over en LP engang sidst i 60’erne med dette stykke musik og syntes det var så godt, at jeg ville vise det til musikhistorie-professoren Bjørn Hjelmborg i en time. Jeg kunne bare ikke få noder til det, så jeg satte mig ned en nat, har været ca. 1972, overførte til bånd og “lyttede af” som man siger, og skrev et partitur, med blyant så man kunne rette, ikke særlig pænt skrevet, men jeg var endnu ikke professionel “nodeskriver”. Hjelmborg var vistnok lidt imponeret, men han tog ikke fat i dette emne. Jeg havde meget brug for hjælp både til karriere valg (det vidste han om alle sine studerende). Jeg havde brug for både faglig udvikling og hjælp til selvtillid. Hjelmborg var såmænd meget rar, prøvede vistnok på sin egen måde, gjorde et stort arbejde ud af sine timer.

Kunne han, tænker jeg i dag (ville jeg i hans situation have sagt):
Skriv til det store musikbibliotek i Berlin og spørg om de har noder til dette musikstykke! Hvis de ikke har, så prøv Wien, …

Denne indspilning er god, men ikke så stormende, som den jeg havde med The English Chamber Orchestra dirigeret af Raymond Leppard (eller er det en erindringsforskydning – jeg har ikke grammofonen stående så jeg lige kan sætte den gamle plade på). På pladen var der også 3 andre symfonier af Carl Philipp Emanuel Bach, JS’s næstældste søn, som var hof-pianist hos Frederik d.2. af Preussen (Frederik d. Store, Sans Souci i Potsdam, Berlin, et lille hyggeslot, som nogle tyskere tror er et pragtslot, et pralestykke, men det er det ikke. Det var tænkt som et retreat, deraf navnet).

Ledsagetexten:

Akademie für Alte Musik Berlin (2001)

“The E minor Symphony of 1756 (Wq. 178), a version of which without the winds (Wq. 177) was the only one of Bach’s Berlin symphonies to be published during his lifetime (Nuremberg, 1756), seems to conquer new areas of freedom of invention. The main theme of the opening ‘Allegro assai’ harbors a hitherto unheard of tension and engenders a display of rhythmic fireworks in which the occasional cantabile sprinklings are dispersed like helpless expostulations. An even more important aspect than this intensification of the notion of contrast, however, is Bach’s concept of underpinning the cyclic design of the symphony with a harmonic interlinking of the individual movements, in defiance of all the textbooks — a formal artifice that proves that in spite of all his capricious audacities and surprises, Bach never loses sight of the clarity of the overall architecture.” – Roman Hinke

Painting: Seascape study with raincloud, John Constable

Fra kommentarerne (som ender med at blive en diskussion om klassificering, periode-etiketter, labels på musikken, hvor den anden opfattelse er at musik som dette kan høres med ører fra både 1700-tallet (farmand Bach’s) og med nutids-ører):

Elaine Blackhurst
1 year ago (edited)

Originally written for strings alone and continuo in 1756 (Wq 177), CPE later added two each of flutes, oboes and horns (Wq 178), so both are authentic and everyone can choose which they prefer; the symphony was published in 1759.

However, the sound, whilst superficially resembling some aspects of sturm und drang, it is in fact a typical product of CPE’s very particular empfindsamer Stil.

This symphony was written about ten years before the mainly – but not entirely – Austrian sturm und drang period (c.1765 – 1775), and whilst it has some striking features of sudden dramatic contrasts in harmony, texture and dynamics; chromatic turns; volatility; and an Empfindsamkeit aesthetic of attempting to stir emotions; it retains some old fashioned features such as use of Baroque ritornello form in the first movement – it clearly pre-dates the normally accepted sturm und drang repertoire by some years.

It is a fantastic piece; at the time, the composer Hasse said it was the best symphony he knew, but it is not sturm und drang you hear, it’s uniquely CPE and his empfindsamer Stil.

Men der er flere, mange flere kommentarer!

Written by Donald

Monday, March 8, 2021 at 12:13 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Sturm und Drang er en komedie af Friedrich Maximilian Klinger; egentligt hed den Wirrwarr, men Klinger lod sig overtale af Christoph Kauffmann til at ændre navnet. Komedien blev udgivet i 1777, og opført allerede samme år. Altså nogen tid efter symfonien. Og brugen af udtrykket som et navn for perioden opkom først i 1820’erne. Indtil da brugtes ordet Geniperioden om fænomenet, hvor en lang række ret unge forfattere, filosoffer og andre intellektuelle gjorde oprør mod rationalismen, som kom frem i oplysningstiden: de ville emotio før ratio. Naturgeniet skulle fremmes, folkeeventyr var lige så gode som gennemtænkte rationelle essays. Goethes roman Die Leiden des jungen Werthers er skoleeksemplet på naturgeniets kamp mod den herskende orden. Hos Schiller er det Don Carlos. Det var de bøger, jeg læste under optakten til ungdomsoprøret i ’68, og jeg ser da en hel del ligheder: der var også mere emotio end ratio. Musikken lød også pludseligt anderledes! 🙂

    AagePK

    Tuesday, March 9, 2021 at 10:34 GMT+0000

    • Det var en brydningstid i en grad som vi har svært ved at forestille os, sådan forstår jeg det. Men hvad jeg har læst om musikkens verden i de år og så den tilsvarende politiske udvikling clasher på nogle punkter, som virker som enorme milepæle, når man ikke rigtig er stærk i den politiske udvikling. For Tysklands vedkommende er det måske mere betydningsfuldt, at den unge, måske lidt queer/gay Frederik d.2, efter at have fået “tøjlerne” (blev konge) arvede rådgivere, men også skaffede sig nye, og dyrkede sin musikalske hobby og følte stort ansvar for landets velfærd – om ikke andet, så havde faderens vrede og halshugning af sønnens ven betydet at Fritz (Frederik) var opmærksom på magtens misbrug. Udover det vi ved om at han stod for den fredeligste tid i Tyskland/Preussen, færrest antal krige, eller døde, trods en krig mod Østrigerne, som han vandt pga held og evnen til at udnytte øjeblikket, så stod han jo også for en industriel udvikling, som selvfølgelig havde større betydning end hans ansættelse af CPE Bach som komponist, pianist, og akkompagnatør i sit lille hyggeslot, Sorgenfri, Sans Souci. Han var interesseret i hvordan Englænderne fik vand op af minerne med damp-maskine pumper, og han fik vist kopieret nogle stål-ovne fra England, industri-spionage kalder nogen det … nå jeg kommer ud ad en tangent.

      Goethe må være en af de vigtigste i den tysk-sindede revolutionelle sexual-erkendelse – men det er jo underligt at vi huske “Werther” ikke for den sensualitet og sex-lyst, som går igennem den, men mere for at han havde lyst til at begå selvmord og efter sigende udløste en strøm af selvmord.

      Det er interessant at udtrykket Sturm und Drang om perioden kun begynder at blive brugt 1820-ff. Det vidste jeg ikke. Diskussionstråde (kommentarerne til denne symfoni) er fulde af historiske oplysninger, men jeg syntes de var lidt udenfor emnet; det mærkelige ved CPE’s symfoner er den “foragt” for kontrapunkt, eller sagt positivt, den glæde ved melodi og rytme, og harmoni, som CPE udfolder, og når bruger han kontrapunkt (det kunne han selvfølgelig også) så var det som udtryksmiddel (kontrast).

      Udtrykket Geniperioden og Werther som naturgeni, det har jeg heller ikke hørt før, og det vil jeg grave i strax, eller næsten strax, min opvaskemaskine har givet op efter 24 år, og vil erstattes. Og så er der regnskab med rykkere, som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.

      Donald

      Tuesday, March 9, 2021 at 11:29 GMT+0000

      • Man tilsender rykkere en note, hvori man beskriver den almindelige modus:” Her på matriklen deltager rimelige kreditorer hver måned i en lodtrækning, hvor den heldige får sit rimelige afdrag; sender man rykkere, er man udelukket fra denne lodtrækning de 3 efterfølgende måneder!”
        Mon ikke det er CPEs mindre binding af JSs kontrapunktisme, der af nogle (over)fortolkes som et meget tidligt udslag af Sturm und Drang? Man må heller ikke være blind for tendenser mht at tillægge afdøde skønånder motiver, der legitimere sin egen opfattelse, og disse stakkels mennesker har jo ingen mulighed for at forsvare sig eller benægte. Hvorfor skulle CPE være interesseret i at bære ved til Sturm-n’Drangettaens bål? 🙂 Han havde sikkert ikke en gang hørt om dem?

        AagePK

        Tuesday, March 9, 2021 at 14:55 GMT+0000

        • Ens egen opfattelse, sorry!

          AagePK

          Tuesday, March 9, 2021 at 14:56 GMT+0000

        • Det er nemlig rigtigt — CPE havde ikke hørt om “Sturm und Drang”, alene af den grund, som du forklarer, udtrykket kom ca. 1777! CPE Bach ville ikke bære brænde til sådanne “Drangettaer” (godt ord igen!)

          Tak for “rykkervejledning” — det skal nok gå.

          Donald

          Tuesday, March 9, 2021 at 20:09 GMT+0000

          • Jeg stürmer og dränger pt med en melodi, eller rettere 2, der har fundet vej ind i mit hovede, og som ikke kan finde ud igen. Derfor leger jeg med dem, og skaber smukke variationer, men formår ikke at få dem på papir eller klaver (da jeg ikke har noget klaver) Og jeg kender dem kun fra Osvald Helmuths Familieportrætter. En dejlig vise, som jeg har på en plade købt for mine konfirmationspenge.
            Men: det forekommer mig, at melodierne, i hvert fald den ene, er genbrug, altså komponeret af en anden end Kaj Normann Andersen, selv om jeg udmærket ved, at han var en klaver-hamrende dygtig komponist. Ufatteligt, så mange fantastiske melodier, den mand nåede at skrive.
            Men prøv lige at genhøre Osvald, der er jo hele 2 selvstændige, og lige gode melodier i den vise, det er især nr 2, jeg synes har kvaliteter, der ligner noget af Frantz Liszt. Eller deromkring. 🙂 Schubert måske?

            AagePK

            Thursday, March 11, 2021 at 11:27 GMT+0000

            • Jeg kunne ikke finde texten, men en indspilning på YouTube som dog er hørbar. Men stadig var det svært at fange texten, jeg fandt noget der ligner norsk, måske en delvis lydtranskription, men kunne ikke kopiere med æ ø og å, så jeg har måttet rette lidt (fx. praktfulle reiser ==> pragtfulde rejser; man kan argumentere for begge stavemåder).

              Greve på døren –
              Bassenger i haven,
              pragtfulde rejser,
              3 gange hos paven
              Nice – Monte Carlo –
              Madam ved roletten –
              Monsieur i Chacketten –
              Gullur på maven
              Gulluret røget –
              formuen fløyet –
              Extragavanse –
              en fodtur på Strøget.

              Men melodien (som høres i klaveret), er en vals, meget smuk, det kunne godt være inspireret af en Brahms vals. Det er en valse triste-type, d.v.s. det er langsomt tempo. Det er egentlig mærkeligt at Chopin kun skrev én vals i det tempo, den i A-moll op.34.2 og det er kun begyndelsen. Den ligner på ingen måde K.Normann Andersens “Familieportrætter”. Nogle af hans upublicerede har også en langsommere indledning.

              Ingen af Strauss’ valse er af denne melankolske type, så vidt jeg ved. Kejservalsen med dens utroligt smukke indledning er måske lidt i samme stemning? Neeeei.

              Schuberts valse (for klaver 4hd.) gætter man at han måske ikke selv har skrevet. Man skulle jo tjene penge, og udgiverne gav meget for dansemusik og for nemme stykker.

              Men det nærmeste jeg kunne komme stemningen (the feel) i “Familieportrætter” er en svag erindring om Brahms’ valse.

              Politiken siger:

              Teksten er af den danske revyforfatter Arvid Müller (1906-64) og musikken er af komponisten Kai Normann Andersen (1900-67). Sangen blev sunget af Osvald Helmuth (1894-1966) i revyen ‘Mestersangeren i Revyenberg’, der blev opført på ABC-Teatret fra 10. maj 1952. Teksten til alle syv vers findes i Osvald Helmuths erindringsbog ‘Lev stærkt – dø gammel’ fra 1963.

              Donald

              Friday, March 12, 2021 at 12:50 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: