Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forårsdrømme

Nu skyder begge de gamle hibiscus! Hurra! Jeg havde ellers opgivet den ældste af dem, den så helt udtørret ud.

Blomster-billederne er fra forår 2019.

Jeg husker min mor tog mig med ud i køkkenet og åbnede skabet under vasken, der stod to små potter med hibiscus, der var klippet ned, og nu viste hun småbitte grønne prikker, — ny skyder de igen, sagde hun.

Hvordan er vores rødder forbundet med fortiden?

Forleden kom jeg også til at tænke på at jeg aldrig havde set mine forældres barndomshjem, og dog, jo, jeg har boet en uge hvor min far voksede op, men det var hans storebror, der havde overtaget fabrikken.

I 1964 viste min mor, hvor hun havde boet i Paris, Issy Les Moulineaux, men det var helt forandret, sagde hun. Det var dér hun voksede fra 10 år til 20 år ca. Der havde åbenbart været nogle lidt større bygninger med en port, som nu var revet ned. Men det er ikke nok at vise et sted. Børn har godt af at få historierne, der hører med. Når jeg frittede hende ud, klappede hun i. Men jeg har stykket lidt af historien sammen efterhånden, og for 10 år før hun døde skrev hun en lille selvbiografi.

Written by Donald

Sunday, March 7, 2021 at 11:56 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Tidsmaskinen

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er godt for både hibiscus og mennesker at have rødder.
    Der er sikkert mange problemer ved at afdække slægtskaber og historier om slægten når slægten har boet rundt omkring i verden.
    Jeg husker, at du havde nogle rigtig gode beretninger her på bloggen.

    natural2222

    Sunday, March 7, 2021 at 14:09 GMT+0000

  2. Det må være underligt ikke helt at kende sin egen historie, men godt, at du i det mindste kender noget af den. Husk at fortælle din søn din egen historie. Da min far døde, og alting var for sent, fandt jeg mange spørgsmål, jeg aldrig fik stillet, hvilket jeg selvfølgelig var lidt ked af. Jeg synes ellers jeg havde været flink til at spørge, men åbenbart ikke nok …

    Ellen

    Sunday, March 7, 2021 at 20:03 GMT+0000

  3. Hvor er det dejligt, at du har en lille selvbiografi, din mor har skrevet! Jeg synes, det er så vigtigt at vide noget om ens forældres liv og gerne se, hvor de havde boet.
    Jeg fik min far til at skrive om sit liv. Det tog ham et år, og han sendte mig hver dag et kapitel på mail, som nu står i min reol. Det er dyrebart at have sin slægts historie.

    Madame

    Monday, March 8, 2021 at 7:12 GMT+0000

    • Ja, det er godt hun forstod ønsket om at kende noget mere. Hun var 33 da hun rykkede op “med rode” fra sin familie og flyttede med min far til Danmark, hvor de etablerede sig i et lille romantisk hus i Fredensborg (nu nedrevet til fordel for en Netto-butik).

      Donald

      Monday, March 8, 2021 at 10:31 GMT+0000

  4. Foråret er farligt, og kun en tåbe frygter ikke haven: blomsterne skyder, græsplænen er stukket af, og flagstangen er rejst!
    Men det er godt med rod i familien! Min fader fik skrevet nogle af sine oplevelser ned, du har læst om hans første tid i Sydslesvig, mindes jeg; han har også skrevet om Skorper, drengene i Opfostringshuset. Og han fik Farfar og Oldemor til at skrive deres levnedsløb ned, ligeså onkel Heines erindringer fra Det sidste slag om Gottorp Slot, nedkæmpelsen af Kapp-kuppets udløber i Slesvig. Men hvad med os selv? Får vi gjort noget, så vore børnebørn har noget at forundres over? Om dengang man fik en pinocchio-kugle for 1 øre, en skub-op-sodavandsis en 25-øre, og en 10-øreskage faktisk kostede 10 øre! I dag fåes de hos Meyer for 55 kr, har jeg læst. Jeg tænker på fastelavnsbollerne, der inde i København er set til den sum!
    Godt, man er vokset fra dem, vi har ikke spist fastelansboller siden…det kan jeg sgu da ikk’ huske, for pokker! 🙂
    Husker du at skrive navn på dem, der er portrætteret, med svag blyant? Ellers glemmes personerne! Og så er de rigtigt døde!

    AagePK

    Monday, March 8, 2021 at 21:48 GMT+0000

    • Ja, jeg har skrevet nogle erindringer – i første omgang de pæneste, men det website, jeg skrev på (på min hjemmeserver i 2003) stoppede jeg da TDC lavede en fejl, så jeg ikke havde internet i 2 måneder … det føltes som mere. Dengang var det text med små billeder. Jeg har det hele stadigvæk og tænker at det nok er en god ide at sætte det op som PDF filer og få det trykt. Jeg har bare det problem, at jeg ikke rigtig har nogen børnebørn. Det er en lang historie.

      Donald

      Monday, March 8, 2021 at 22:32 GMT+0000


Comments are closed.