Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Why does the cello make me cry?

Billedkommentar, Googlesøgning

Google søgningen var på “tapered cello strings” hvilket er strenge, som er tykkere på midten. Læg mærke til svaret nederst fra Thomann.de, den vidunderlige musikbutik i Sydtyskland, hvor man kan købe alt hvormed man kan lave musik – og de leverer lynhurtigt ved køb over nettet. Her har Google fundet “tapered strings” – men inden vi kommer derhen på søgeresultatet, har vi set en række andre søgeresultater, som man gerne må grine eller græde over. Det er nu vilkårene for Artificial Ingelligence, “AI” eller kunstig intelligens, at den er ret påståelig og ikke særlig intelligent.

Tapered, har Google algoritmerne fundet ud af, forekommer hyppigt i sammenhæng med de stemmeskruer, der findes på strygeinstrumenter, “pegs” eller pløkker, som simpelthen er træstykker i kegleform (tapered) med huller til at sætte strengene i hvorefter der drejes, så strengene spændes op.

Men – Google finder dog også ordene tapered strings i en reklame fra Thomann! Godt gået! (Men produktet GCT-cello strings findes ikke længere hos Thomann).

Screendump Googlesearch

Google English kan forstå almindelige spørgsmål og kommer somme tider med overraskende associationer

I billedtexten skriver jeg “Google kan forstå almindelige spørgsmål” og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Og det er slet ikke rigtigt ved søgning på den danske version. (Ordet forstå er en antropomorfisme i denne sammenhæng.)

Det er bemærkelsesværdigt, at Google for 6 mio danskere har udviklet en variant af deres søgemaskine, der fungerer så godt. Men trods alt er English versionen mere sofistikeret. (Der er ca. 1350 mio. engelsktalende).

Google analysen af de ord, man skriver i søgefeltet (search string, søgestreng) består i første omgang af opbygning af en parallelversion, hvor meget kendte ord erstattes med et andet, som har med det pågældende emne at gøre, men på et mere grundlæggende niveau (Vi kunne kalde det et basis-synonym). Hvis der findes en søgning af samme slags fra tidligere, vil resultaterne fra denne tidligere søgning blive vist, derved spares krævende opslag i indices.

Derefter kan Google (på den oprindelige søgestreng) finde på at lave en syntaktisk analyse; hvordan det foregår er et gæt (ligesom resten af dette indlæg). Der er ca. 20 almindelige sætningstyper på English, hvilket en dygtig sprogunderviser beskrev i den gamle “Advanced Learner’s Dictionary” som fandtes i min ungdom. Genkendes en sætningsform har Google en typebetegnelse (kode/nr) som medfører at søge-strengen kan omformes på en anden måde — og derfra kan der selvfølgelig fortsættes:

De extremt sjældne ord i en søgestreng kan analyseres og hvis de ligner noget andet, ændres eller analogiseres, ellers må der en extra index-søgning til.

How Many People In The World Speak English? Out of the world’s approximately 7.8 billion inhabitants, 1.35 billion speak English. The majority aren’t native English speakers, however. About 360 million people speak English as their first language.

Written by Donald

Saturday, March 6, 2021 at 12:11 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ja, det er sjovt med din overskrift, som findes mellem de forslag, Google kommer med til din søgning 🙂
    Det var spændende at læse, hvad du skriver. Computere og søgemaskiner er jo smarte redskaber – til en vis grad 🙂

    Madame

    Saturday, March 6, 2021 at 13:11 GMT+0000

    • Den overskrift er lidt skør! — og skøn! 😀 Og bagefter tænkte jeg at jeg ikke kunne være bekendt at lave “klik-lokkemad”, men jeg håber at de 4 læsere, som indimellem dukker op her, får sig et lille grin!

      Donald

      Saturday, March 6, 2021 at 14:46 GMT+0000

  2. Så meget for AI, kunstig intelligens: man har stadig ikke nogen entydig, international definition, hvad “intelligens” er, eller hvordan man finder ud af, hvor et individ befinder sig på en eventuel skala. Så at beskrive noget som “kunstig intelligens” får mig til at tvivle på beskriverens niveau af naturlig, eller medfødt, udviklet. whatever, intelligens.
    Jeg har i special-klasser været med til at teste ud fra flere forskellige vinkler, og har selv været igennem flere: den første i folkeskolens 3 klasse, den næste på sessionen, og så en for sjov. Jeg blev en smule skræmt af, hvor meget såkaldt professionelle undervisere lader sig låse fast: har et barn først fået “konstanteret” en kvotient, er der åbenbart ikke så meget at gøre, for intelligens kan, med de nuværende vedtagelser, ikke udvikles. Alligevel skal den stakkels elev slæbes igennem hele rækken af fag, ikke i forhold til sit udviklingstrin, men i forhold til sin alder. Så Maren, der havde en alder på 12, en krop som en 18-års, og et hovede som en 5-års, skulle også have engelsk på skemaet.
    I stedet for at lægge kræfterne i for at opdrage hende til at blive mere social acceptabel, for at mindske hendes frustrationer, og derved forøge hendes evne til at kunne begå sig.
    Antropomorfisme? Er Google et dyr? 🙂
    Skruerne på strygerne er koniske, ligesom de dertil hørende huller er det; det gør, at man kan spænde strengen uden at risikere, at fugt får skruen til at udvide sig og dermed gro fast. Så man skal huske at bruge en konisk rense-fræser, hvis man har plastret for meget harpiks på pinden (det er der jo nogle, der gør, her i huset bruges grafit eller kridt, alt efter problemet: for stramt, eller ikke stramt nok?) Ligesom man har koniske fræsere til piber, der er tjæret til.

    AagePK

    Sunday, March 7, 2021 at 10:17 GMT+0000

    • Den kommentar til intelligens får mig til at tænke på Albert Gjedde, dansk-canadisk neuroscientist, som er en af dem der mener at intelligens er en absolut størrelse. Denne fastfrosne holdning tror jeg vores generation var udsat for, – heldigvis var der lærere, som ikke skelede for meget til det. Men vi havde altså også lærere, som tænkte som du siger, “de skal bare lære det hele og skal kunne det hele” i stedet for at tilpasse målene efter mulighederne og praktiske hensyn.
      Konisk er det rigtige udtryk, det er en del af en kegle, jeg kunne bare kun huske ordet kegle (fra “keglesnit” i gymnasiets matematik/geometri). En kon er vel del af en kegle. Er der overhovedet noget, der hedder en kon?

      Mine violin skruer går stadig så stramt så det ikke er nemt at stemme, selv efter at Erling violinbygger havde fat i dem (og tog penge for det). Men jeg må prøve at lave en kridt-sæbeblanding. Jeg har vist stadig lidt kridt tilbage fra skoletiden …

      Donald

      Sunday, March 7, 2021 at 11:43 GMT+0000

      • Nej, ikke kridt, hvis de går stramt: kridtet får dem til at gå strammere! Og slet ikke noget med vand: det får træet til at hæve, det balmer, som vi siger på Ærø.
        Altså, min kone gnider lidt med blyantspidsen på pinden, hvis skruen går for stramt, og med et stykke skolekridt, hvis pinden er for løs.
        Et kræmmerhus eller isvaffel hedder på engelsk a cone, det betyder kegle på dansk. På dansk er en kone også bredere forneden… 🙂

        AagePK

        Sunday, March 7, 2021 at 12:50 GMT+0000

        • OK det er da den bedste etymologi for at noget er konisk! (Latter her, dagen er reddet.)
          Jeg vil strax prøve med blyant. Mine skruer går simpelthen ikke, de hopper, men jeg er god til at stemme dem alligevel. Jeg er bange for at knække halsen, så hovedet falder af, når jeg tager hårdt fat for at skruerne ikke skal gå løs (her må ikke tænkes antropomorfistisk!)

          Donald

          Sunday, March 7, 2021 at 21:33 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: