Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 6th, 2021

Why does the cello make me cry?

Billedkommentar, Googlesøgning

Google søgningen var på “tapered cello strings” hvilket er strenge, som er tykkere på midten. Læg mærke til svaret nederst fra Thomann.de, den vidunderlige musikbutik i Sydtyskland, hvor man kan købe alt hvormed man kan lave musik – og de leverer lynhurtigt ved køb over nettet. Her har Google fundet “tapered strings” – men inden vi kommer derhen på søgeresultatet, har vi set en række andre søgeresultater, som man gerne må grine eller græde over. Det er nu vilkårene for Artificial Ingelligence, “AI” eller kunstig intelligens, at den er ret påståelig og ikke særlig intelligent.

Tapered, har Google algoritmerne fundet ud af, forekommer hyppigt i sammenhæng med de stemmeskruer, der findes på strygeinstrumenter, “pegs” eller pløkker, som simpelthen er træstykker i kegleform (tapered) med huller til at sætte strengene i hvorefter der drejes, så strengene spændes op.

Men – Google finder dog også ordene tapered strings i en reklame fra Thomann! Godt gået! (Men produktet GCT-cello strings findes ikke længere hos Thomann).

Screendump Googlesearch

Google English kan forstå almindelige spørgsmål og kommer somme tider med overraskende associationer

I billedtexten skriver jeg “Google kan forstå almindelige spørgsmål” og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Og det er slet ikke rigtigt ved søgning på den danske version. (Ordet forstå er en antropomorfisme i denne sammenhæng.)

Det er bemærkelsesværdigt, at Google for 6 mio danskere har udviklet en variant af deres søgemaskine, der fungerer så godt. Men trods alt er English versionen mere sofistikeret. (Der er ca. 1350 mio. engelsktalende).

Google analysen af de ord, man skriver i søgefeltet (search string, søgestreng) består i første omgang af opbygning af en parallelversion, hvor meget kendte ord erstattes med et andet, som har med det pågældende emne at gøre, men på et mere grundlæggende niveau (Vi kunne kalde det et basis-synonym). Hvis der findes en søgning af samme slags fra tidligere, vil resultaterne fra denne tidligere søgning blive vist, derved spares krævende opslag i indices.

Derefter kan Google (på den oprindelige søgestreng) finde på at lave en syntaktisk analyse; hvordan det foregår er et gæt (ligesom resten af dette indlæg). Der er ca. 20 almindelige sætningstyper på English, hvilket en dygtig sprogunderviser beskrev i den gamle “Advanced Learner’s Dictionary” som fandtes i min ungdom. Genkendes en sætningsform har Google en typebetegnelse (kode/nr) som medfører at søge-strengen kan omformes på en anden måde — og derfra kan der selvfølgelig fortsættes:

De extremt sjældne ord i en søgestreng kan analyseres og hvis de ligner noget andet, ændres eller analogiseres, ellers må der en extra index-søgning til.

How Many People In The World Speak English? Out of the world’s approximately 7.8 billion inhabitants, 1.35 billion speak English. The majority aren’t native English speakers, however. About 360 million people speak English as their first language.

Written by Donald

Saturday, March 6, 2021 at 12:11 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with