Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad sagde jeg …

Da Folketinget skulle tage stilling til indkøb af F-16 flyenes efterfølgere læste jeg vurderinger for og imod de meget dyre F-35. Som IT-specialist fra ca. 1984 til 2009 har jeg oplevet mange købere, som tror at nu har de forstået hvad det er, der afgør kvaliteten af et produkt. Jeg har selv taget fejl nogle gange. Burde skrive en bog om det! Men flest gange har jeg købt godt ind.

Min reflex-tanke var at køb af teknologi ikke bør styres af politikere, men hvem skal så styre?

Hvem kan bedømme nytten af et ny-konstrueret fly? Mine opslag viste at den Svenske Gripen var stabil og kunne være i drift for mindre end halvdelen af hvad F-35 kostede. I den slags sager er der selvfølgelig mange andre hensyn end hvad der kan flyve hurtigst og skyde flest fjender ned; der skal også være kompatibilitet med EU/Nato, men Gripen opfyldte alle krav undtagen ét: Den lovede ikke at være uovervindelig! Og den var ikke designet til at flyve i flok som “ulvekobbel” (det var salgsargumentet for F-35).

Det er en basal læring fra WWII og senere krige at de bedste krigsmaskiner også er de dyreste; men den visdom holder ikke i dag; og det omvendte er i hvert fald forkert: Det er ikke de dyreste maskiner, der er de bedste!!! (og det er derfor jeg nævnte IT, det er nemlig ofte de dyreste systemer, der er de værste; masseproducerede mid-range produkter med gode omtaler/anmeldelser/erfaringer er bedst; IT folk er frustrerede over de beslutninger, der tages af professionelle uuddannede ledere.)

Robert Reich fortæller at F-35 programmet har kostet 1700 milliarder DOLLARS! altså godt 11000 mia danske kr eller … hold fast … 238 storebæltsbroer. Kan det være rigtigt?

Man kunne slette al studiegæld og give hjemløse et sted at bo for mindre end det beløb.

Who would win in a fight between F-35 and cheaper Gripen?

Saab Gripen vs F-35 Lightning II

Written by Donald

Tuesday, March 2, 2021 at 20:56 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man kan vinde slag på mange måder.
    Man kan vinde krige på mange måder.
    Man kan undgå krige på 2 måder: enten ved at bevæbne sig, så man fremstår uovervindelig, hvilket vil afholde langt de fleste fra at prøve et angreb. Dette hjælper dog ikke mod enkelte individer eller grupper, der enten har set en guddommelig befaling, eller begår et selvmordsangreb, suicide-by-police, for at komme i historiebøgerne.
    Men ellers vil et resursekrævende våbenkapløb kunne tage pusten fra en ellers stærk modstander, som vi så det mod Sovjetunionen. Hvis modstanderen ledes af en fornuftig fyr, som Gorbatjow jo var det, stopper det jo på et tidspunkt. Men nu ledes Rusland af en kleptokrat, der er dødbange for at gå på pension, for han er jo nødt til hele tiden at være vågen for ikke at blive snuppet af sine medgerningsmænd. Og hidtil har gasleverancerne kunne betale for nye russiske våben: derfor er vi jo nogle, der helst så gashanerne ved Østersøen lukket, jo før, jo bedre.
    Indtil da er vi desværre nødt til at fodre de våbenudviklere, der råber højt om, hvor slagfærdige deres produkter er. Selv om vi godt kunne have ønsket os nogle af de tusinder af moderne maskiner, der står oplagrede i Nevadas ørken. Der ruster de ikke op! 🙂

    AagePK

    Wednesday, March 3, 2021 at 7:39 GMT+0000

    • Det er også mærkeligt at man så villigt tømmer Rusland for fossile brændstoffer. Men jeg sidder jo bare her og kan ikke andet, så jeg morede mig bare med en overskrift og billeddokumentation, der endnu en gang påpeger at nogle politiske beslutninger er helt ude af trit med økonomi og virkelighed.

      Hvis man lukker gasledningerne i Østersøen, kan man så hive gas ud af møddinger og brunkul i samme skala? Har vi ikke et kulturproblem, hvis vi skal skære ned på forbruget af fossile brændstoffer, og mindske produktionen af frit CO2?

      Vi må lige se hvad det er der står i Nevada’s ørken.

      Måske kan vi få en billig jetfighter der?

      Donald

      Wednesday, March 3, 2021 at 11:21 GMT+0000

      • Jeg har lige læst, at den største fly-kirkegård i USA hedder Airplane Boneyard, den ligger i Tucson, Arizona, og kan tydeligt ses på Google Maps, hvis du slår Satelie til. Og der ligger masser af billeder og videos.
        Et spændende sted på wikipedia er Aircraft boneyard, en lang liste over fly-kirkegårde fra hele Verden. Så du kan få jetfightere, bombe-, last- og passagerfly. Hvis du har forbindelserne i orden. Og penge!

        AagePK

        Wednesday, March 3, 2021 at 18:58 GMT+0000

        • Ja! Jeg fandt også den liste i Wikipedia! Fantastisk at man har så mange fly parkeret. Men af jet-fightere er det først og fremmest F-14 Tomcat, som blev berømt i filmen “Top Gun” med Tom Cruise som den, der gjorde alle de forkerte ting og slap godt fra det.

          Donald

          Wednesday, March 3, 2021 at 21:19 GMT+0000


Comments are closed.