Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Is på Branddammen

Der er stadig is på branddammen, det forbavsede mig, det var jo 10 grader forleden, og 13-14 grader i Fredags, 8-9 i går og 7 i dag.

Det er en branddam, dem er der nogle stykker af fra den tid hvor hele skoven blev omstruktureret af den frygtede skov-expert fra Marsklandet, Røhl, hed han. Men han vidste hvad der skulle til, derimod havde han ikke så meget tilovers for fattige bønder og husmænd.

Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og hårdhudet hårdhændet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.

På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var ‘luddovne’, og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.

Written by Donald

Sunday, February 28, 2021 at 22:39 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der skulle skarp lud til for at få ændret tingene dengang.
    Man bliver sjældent populær af at sige sandheden og gøre det rigtige.

    Her er al is forsvundet fra de små søer og damme. I har nok haft det lidt koldere lidt længere.
    Her kan stadig graves fine kartofler op af jorden fra de “glemte” rækker, når det øverst-siddende sorteres fra.

    natural2222

    Monday, March 1, 2021 at 5:03 GMT+0000

    • Men alligevel — en amtmand kunne godt blive fyret, hvis bønderne klagede til kongen (som det også skete for Røhl).

      Et eksempel på det er Jens Munks far — hvis du ikke har læst Thorkild Hansens roman eller historiske detektiv-redegørelse om “Jens Munk”, så vil jeg anbefale den. Heri læser man at Jens Munks far var amtmand i Norge og brandskattede bønder. De henvendte sig til kongen, som satte Jens Munks far i fængsel, ikke et hvilket som helst, men Dragsholm, hvor han fik lov at rådne op. Det siger Thorkild var drivkraften for sønnen, han ville rehabilitere sig. Han var desuden en utrolig dygtig søfarer, men tabte et skib og mandskab i Hudson Bay i et forsøg på at finde Nordvest-passagen. Bagefter hyrede Chr.4 ham alligevel som krigs-kaptajn i 30-årskrigen.

      Donald

      Monday, March 1, 2021 at 11:03 GMT+0000

  2. Det er en spændende historie – så må det være Røhl, der også står bag udgravningen af kanalen i Frederikværk? Så flotte billeder du har taget!

    Madame

    Monday, March 1, 2021 at 6:03 GMT+0000

    • Tak for kommentaren til billederne – Branddammen elsker jeg, man kan plukke “tørrede blomster” om vinteren her. Jeg faldt over vinkelen og lyset og tænkte at det var noget, der egner sig til mobil-kamera (men jeg savner mulighederne med et godt Canon kamera og køber måske snart et nyt — det gamle er ikke godt længere.)

      Donald

      Monday, March 1, 2021 at 11:05 GMT+0000

    • Dér fik du sendt mig på en expedition! Nej det kan ikke have været Røhl som var leder ved anlæg af Esrum-kanalen, for det var i 1802, mens Tisvilde Hegn var i 1720’erne.

      Esrum Kanal løber fra Esrum Sø via Esrum og Snævret Skov til Dronningmølle. Kanalen, der var 9 km lang, 9 meter bred og 1 1/2 meter dyb, blev udgravet med skovl og trillebør af arbejdsfanger, bønder og soldater. Langs kanalen var der plantet frugttræer til stor glæde for de lokale.

      Kanalen blev i 1800 tallet brugt til pramfart med brændetransport fra Gribskov til Dronningmølle ved Kattegatkysten, hvorfra brændet blev fragtet til København.

      Brændet blev læsset på hestetrukne pramme og ledt langs kanalen fra Esrum Sø til Væltningen i Snævret skov, hvor det blev omladet.

      Mennnn!!! hvor er det spændende at læse om vores landskabers historie!

      For mig er vores skoves historie en guldgrube af håb og fortællinger.

      Donald

      Monday, March 1, 2021 at 11:20 GMT+0000

    • Var Røhl også aktiv i Gribskov, hvor der blev gravet 500 km grøfter for at afvande området? Nej – jeg kan ikke finde hans navn i Wikipedia. — MEN: Her står lidt mere om Gribskovs historie (dér var det vist en anden tysker, von Langen, som regerede.)

      https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/driftsplanlaegning/nordsjaelland/omraadeplaner/gribskov/

      Donald

      Monday, March 1, 2021 at 11:22 GMT+0000

  3. Ifølge Claus Hagen Petersen, der på egen hjemmeside skriver om Esrum Kanal, blev samme gravet under ledelse af Adolph von der Recken, muligvis fader til forfatteren og digteren Adolph von der Recke, Claus kan jo have skrevet et n for meget. Jeg mener også at have set en god udsendelse i DR-tv om kanalen af Claus.
    Bydinge Å, der afvandede Arresø oprindeligt, sandede jo til, hvilket fik Arresø til at gå over sine bredder, ødelagde landbrugsjord, druknede nogle landsbyer og 2 vandmøller. Derfor måtte man grave kanalen gennem Frederiksværk, det var den korteste vej til Bydinge Ås gamle udmunding i Roskilde Fjord.
    Johann Ulrich Röhling, som navnet stavedes oprindeligt, var et problem allerede i Oldenburg, hvor han stammede fra. Så opgaven med at lede bekæmpelsen af sandflugten var faktisk sidste chance. Han var trættekær, grådig, men også ærgerrig og stædig, hvilket jo nok har hjulpet, for opgaven var ikke nem. Et par år efter start blev han slået helt tilbage af en orkan, og kunne begynde forfra. Han blev færdig, men blev tvunget fra sin gård pga trakasserierne med de lokale, rejse til Sachsen, men kom tilbage, fik af kongen sin pension, og døde i Helsingør i 1754, omkring 80 år gammel. Han boede i eget hus i Stengade 29.
    Jeg fandt artiklen Sandflugtskatastrofen Liseleje-Tisvilde 1550-1736, fra Fortid og Nutid, 2005, af Bo Jakobsen, på nettet.

    AagePK

    Monday, March 1, 2021 at 19:09 GMT+0000

  4. Tak for linket. Det er spændende læsning.
    Jeg mener at have læst en anden bog om tilsandingen af Tibirke sogn. Jeg husker hvem jeg lånte den af. Den må genfindes.Han har den sikkert endnu.

    natural2222

    Tuesday, March 2, 2021 at 4:55 GMT+0000

    • Ja nu blev jeg mere forvirret. Og jeg bliver så træt når jeg tænker på at de mænd har gravet lange grøfter med skovle og spader, og transporteret græstørv i trillebør og hestevogne for på den måde at lave barrierer for kvæget og for at sandet kunne lægge sig dér (og så må man jo grave det væk igen bagefter!)

      Donald

      Tuesday, March 2, 2021 at 11:22 GMT+0000

      • “Når 3 mand har 2 skovle og skal grave 123m grøft, hvor mange øller skal købmanden så regne med at kunne levere?”
        Af Regnebog for 5.klasse i Landsbyskolen, 1957.
        Såvidt jeg husker… 🙂

        AagePK

        Tuesday, March 2, 2021 at 20:49 GMT+0000

        • Ja det hjælper ikke på forvirringen! Hah!

          Allerede i 1570’erne lod Frd. 2. (1558-88) grave en 8,5 km lang kanal fra Store Gribsø til Frederiksborg Slot for at skaffe vand til slotssøen.
          Frd. 2’s Kanal er stadig af og til vandførende på ca. tre km, især nærmest Store Gribsø.
          Der blev også lavet dæmninger for at skabe fiske- og mølledamme.

          I 1802 begyndte man udgravningen af den ni km lange Esrum Kanal mellem Esrum Sø og Dronningemølle, der blev brugt til at fragte brænde fra skoven til Øresund, hvor det blev sejlet til København. På samme tid begyndte man at grave grøfter for at dræne moserne og skabe dem om til enge, der efterhånden kunne tilplantes med skov, først og fremmest gran.

          I løbet af 1800-tallet blev der med skovle og spader gravet 564 km grøfter til Pøleå og Arresø mod vest og Esrum Sø mod øst for at lede vandet ud af Gribskov.

          Udtørringen fortsatte i 1900-tallet, og i 1980’erne var kun 3,25 pct. af arealet vådområder mod 20,8 pct. midt i 1800-tallet. Samtidig betød drikkevandsindvindingen, at grundvandstanden faldt drastisk.

          Donald

          Tuesday, March 2, 2021 at 21:03 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: