Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det var så den historie

Jeg vidste egentlig godt at den var ryddet, men i sidste uge blev jeg alligevel forskrækket over at se den tomme grund – jeg tog jeg et billede i bilens forlygter af den tomme grund, en aften da jeg kørte en “opladertur” (inden jeg fandt hjemmeladeren frem, så bilen kan starte selv i frostvejr – den lader åbenbart ikke helt på de korte ture, jeg tager).

Det var egentlig ikke en særlig smuk eller velholdt gård, men man kan jo godt forestille sig at den i en anden tid har været ny og tiltalende.

Hvorfor hed den Møllebjerggård? Der har så vidt jeg kan se ikke været nogen vindmølle (eller vandmølle) efter 1816, hvor de ældste kort viser en landsby med 9 firlængede gårde (Storby?!) :mrgreen: Nærmeste mølle er i Ramløse; 8 km. Så er der én rest i Blistrup og en stubmølle i Høbjerg og selvfølgelig én i Melby, 15 km. væk.

Vindmøller i Nordsjælland — https://da.wikipedia.org/wiki/Vindm%C3%B8ller_i_Nordsj%C3%A6lland

Der gik 15 år inden Møllebjerggård blev revet ned. Først blev kreaturerne selvfølgelig brugt andre steder, så henlå den øde, og i slutningen af nullerne blev der opsat hegn for at undgå mere hærværk og dermed storbrand — en gammel nedfalden længe med stråtag var for farligt at have stående for naboerne.

Ingen mølle på et kort fra 1816 — på gst.dk – Geodata-styrelsen, som giver offentlig adgang til de data, som rettelig tilhører offentligheden

På nordsiden af gården, i læhegnet, var der parkeret en gammel togvogn med seng og brændekomfur; men den blev ødelagt, formentlig ved planlagt hærværk, så eventuelle vagabonder ikke kunne finde ly dér.

Møllebjerggaard havde i mange år et funktionsdygtigt togvognsannex – men efter ejerens død og ønske om nedrivning, udstykning osv er det blevet til en ruin

Written by Donald

Monday, February 22, 2021 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Vejr

Tagged with

18 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en tid for alt
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Monday, February 22, 2021 at 13:55 GMT+0000

    • Der er en tid for blomster, bier og skovtur …
      Klem på deg! ❤

      Donald

      Monday, February 22, 2021 at 15:17 GMT+0000

  2. Det er lidt trist, når gamle gårde og huse med en historie forsvinder. I Liseleje er det lige sket med hotel Solskin, som er jævnet med jorden og nu bliver til nye lejligheder.

    Madame

    Monday, February 22, 2021 at 14:34 GMT+0000

    • Vi bor jo ikke i et levende frilandsmuseum, men jeg kunne godt ønske mig, at man ligesom i Sverige restaurerede nogle af de gamle seværdigheder og brugte dem som “Hembygdmusé” der også er vandrehjem.

      Donald

      Monday, February 22, 2021 at 15:19 GMT+0000

  3. Enig mht Hembygden, dem har vi været glade for på ture i Sverige. Fornylig faldt jeg over en stråtækt, 4-længet gård, som sandsynligvis snart ville ryge på tvangsauktion. Jeg har før set på, og leget med tanken, ejendomme, der egnede sig til et ollekolle. Men pengene og kræfterne er jo ikke til det.
    Mht Møllebjerg, så har man jo før set, at fejllæsninger har givet sjove resultater: ligger Møllebjergård ved Maglebjergvej? Så kunne det jo forklares. Ellers skal man på lokalarkivet.
    Vi bor på Færgegårdsvej, med kig op til Færgegården: der er et par kilometer til det sted, hvor færgen gik til Ærøskøbing: gården behøver altså ikke ligge lige ved, det er nok, at privilegiet er knyttet til en bestemt gård. Så kan møllen, eller færgen, godt ligge lidt derfra.
    Byen Korinth på Fyn ligger også langt fra Grækenland; til gengæld ligger byen tæt ved Skt Petersborg! 🙂

    AagePK

    Monday, February 22, 2021 at 16:09 GMT+0000

    • Hæ Skt. Petersborg, er der nogen der har døbt deres hus således?

      Det kan være Maglebjergvej, som har givet navn, det lyder rigtigt at der er tale om en forskydning her. På den anden side tænker jeg at der må have været en mølle ét eller andet sted i Vejby-Ørby, for det har været et godt sted at dyrke korn, med nogle oversvømmelser en gang imellem, som, gætter jeg, har givet gødning til jorden. Men i så fald — altså hvis der har været en mølle i nabolaget — ville det bedste sted at lægge den være den bakke, der kaldes “Kælderbjerg”, et navn man ikke kan lade være med at smile ad med mindre man tænker “aha det var nok dér de gravede sig ind i nordskråningen for at få en iskule, et rum til at gemme vinteres is.” Der er muligvis en lokalitet på Bornholm med samme navn.

      Forstår jeg rigtigt at det var meningen at man skulle sejle fra Marstal til Ærøskøbing i stedet for at gå?

      Donald

      Monday, February 22, 2021 at 18:35 GMT+0000

      • Ja, der var vand i Noret mellem de to øer, der udgør Ærø: først sidst i 1800-tallet fik man inddæmmet ude ved Drejet og ved Kragnæs, bygget veje, og vindmølle-drevne vandpumper af Arkimedes-skrue-typen. Marstal fik først egen kirke i 1738, før det brugtes kirken i Store Rise, også ved begravelser. Alt blev sejlet, der var færge fra den nuværende flyveplads til Grønnæs, ligesom fra Ommel til Ærøskøbing. Som købstad havde de markedsretten: ville en marstaller sælge en ko til en ommelsbo, måtte de trække koen til Ærøskøbing, betale bompenge ved Bøssehage, handle på torvet, betale udførsel ved Bøssehage, og trække koen til Ommel. Hvis de da ikke havde råd til at få koen færget over. Det var det, der gjorde marstallerne lidt mere opfindsomme og driftige. Det hjalp også, at Marstal lå i et hertugdømme for sig selv, Gudsgave len, under Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø.
        Man havde rigtigt nok iskældre til opbevaring af is til brug i mejeriet, enten det var godsets eller et andels ditto; men de var som regel bygget til formålet, at grave ind i en morænebakke var tricky business, det kan styrte sammen.
        Måske en anden forskydning? Kælebjerg, for enden af Kærlighedsstien? 🙂

        AagePK

        Tuesday, February 23, 2021 at 7:29 GMT+0000

        • Det er tydeligt på luftfotos på Google Earth (eller andre kort) at der er “to øer”, det vidste jeg ikke, men burde efterhånden ikke blive overrasket, fordi der jo er mange steder at man har indæmmet større eller mindre oplagte områder, det mest kendte her på Sjælland er “Lammefjorden”, men der er også engene ved Nødebo, betydeligt mindre areal, og dele af Jyllinge ved Roskilde fjord, Enø ved Storebælt, er der også noget ved Knudshoved? og noget ved Kallehave/Møen, og så er der jo Amager Fælled, Kalveboderne, Køge Bugt. Altsammen fladt hav (skægt udtryk, er der noget andet man siger om lavvandede områder?)

          Jeg fandt også Ærø Flyveplads — herligt sted, lang god landingsbane, der bare mangler lidt længde og lidt beton, så kunne den blive udgangspunkt for turisme på øen – nu er den så i stedet tilholdssted for modelflyveklubben! Det ser dejligt grønt ud på billederne på Google Earth.

          Men så kom der jo også mening i historien om at man skulle gå langt til færgen – for Flyvepladsen ligger jo ikke lige udenfor Marstal, men henne ved det der har været kysten ved et meget lavvandet område over til Ærøskøbing-delen.

          Navngivning har også haft et andet formål, som Farmer skriver — det kunne “lugte lidt af proprietær, når gården fik navn”. Der har været meget snobberi her på egnen, det er en historie værd en anden gang, hvis jeg ellers kan finde den.

          Kælderbjerg oprindelse – etymologi – kunne jeg ikke finde nogen steder, den Gode Gamle Danske Nudansk Ordbog har mange forklaringer til stednavne, men ikke til steder med Kælder-. Selv om det er farligt at grave sig ind i en morænebakke, så vil jeg tro at det kan være oprindelsen, fordi det er en forholdsvis stejl skrænt lige uden for det gamle “citycentre” :mrgreen: og med lidt tømmer og sten kunne man godt lave en grube dér, som ikke fik ret meget sol om sommeren.

          Kælebjerg! Den er go’ — Det må være den rigtige forklaring, eller …

          Donald

          Tuesday, February 23, 2021 at 12:03 GMT+0000

          • Altså, når nu der også er noget, der hedder Venusbjerget, såeh…
            Var’et ikk’ der Lohen grinede? Eller bare drog ind? Du husker nok Victor Borges Wagner-udgave af Happy Birthday, for Leonhard Bernstein, der har han også en lille twist fra pilgrimskorets “piv-piv-piv-piv-piv” 🙂

            AagePK

            Tuesday, February 23, 2021 at 12:26 GMT+0000

            • Ja, lige den version hvor Victor Borge hylder Bernstein er særlig god, han er så musikalsk og har vævet nogle akkorder, der citerer Wagner adskillige gange på mange måder! udover at være morsom er han en dejlig musiker.

              Iøvrigt troede jeg ikke mine egne øjne, da jeg så eller læste Wagners Tannhäuser første gang. Det er vist hans egen opfindelse med “Venus-bjerget” i Tannhäuser legenden. Men hvad ved jeg, den Bayerske Disney-slot konge var jo helt begejstret for Wagners sexuelle antydninger, — hver sin lyst. Man skal ikke kaste med glas, selv om man bor i et stenhus.

              Donald

              Tuesday, February 23, 2021 at 14:54 GMT+0000

              • Nej, den er god nok: den oprindelige Tannhäuser skrev som minnesanger både sange om den jordiske kærlighed og en Bußlied, hvor han beder om tilgivelse for at have dyrket Venus i hendes underjordiske rige i Venusbjerget. Det er så legenden, der får ham sendt til Rom for at bede pave Urban IV om tilgivelse. Denne afslår med ordene:” Såsom den pavestav ej vil grønnes igen, vil Gud aldrig tilgive dig din synd!” Selvfølgelig skyder der grønne kviste den dag, Tannhäuser dør: Gud har tilgivet ham. En dansk parallel findes hos Svend Grundtvig i det danske folkesagn om Kvinden uden skygge, som var grundlaget for Richard Strauß’ Frau ohne Schatten.
                Den slags digtning, den historiske Tannhäuser gav sig af med, kaldes på tysk Leich, på engelsk lay: det genfindes i det danske ord Legestue, mest kendt fra folkedansernes sammenkomster, men se ordnet.dk
                Min søde musiklærer på Ansgar-skolen lærte os: Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.

                AagePK

                Tuesday, February 23, 2021 at 18:43 GMT+0000

                • Åh, Venus i det underjordiske rige, undskyld hvis jeg spørger dumt: Tannhäuser er Minnesanger, han lyder Germansk, og Venus er Romersk, hvor stor var blandingen af de traditioner? – Nu dæmrer der to ting, der er noget vi på dansk kalder “Det Tysk-Romerske Kejserrige” som vist egentlig hedder “Det Hellige Romerske Kejserrige” – med Kejser Otto d.1. og følgere.

                  Men den anden ting er mere gætværk: Som du siger går Tannhäuser ned i “underverdenen” inden Venus bliver til bondepigen, som han gifter sig med eller som frelser ham, alt efter hvordan man tolker historien, men dette med en høj og noget indeni, det minder mig om elver-traditionen, hvor højen åbner sig og der er en festlig hal med lys og bål og brændende kærlighed og sikkert også øl i stride strømme. Kan det tænkes at det er Elverpigen, som bliver til Venus i Tannhäuser historien?

                  Richard Strauss’ kone uden skygge må jeg have fat i (heldigvis nemt i dag).

                  Den musiklærer må have været en god mand! (selv om han ikke kastede med æbler og således efter Holbergsk Montanus – logik må have været et skrog! Åh undskyld.)

                  Donald

                  Tuesday, February 23, 2021 at 21:32 GMT+0000

                • Musiklæreren var en pige, kvinde, hun hed vist Marie, mere husker jeg ikke, andet, end at jeg holdt afskedstale for hende, da hun rejste, efter 3. mellem. Hun havde tårer i øjnene, da jeg overrakte den af klassen indsamlede gave.
                  Wagners Tannhäuser er en moralsk opera, hvor helten skal vælge mellem den syndige, under-jordiske, rent moralsk set, nydelse af liderlige drifter, og så den rene, af Gud godkendte monogame overjordiske kærlighed. Efter at Tannhäuser har oplevet den hedenske kærlighedsgudinde Venus’ liderlige lyster, har han svært ved at acceptere det monogame samfunds syn på ægteskabet som toppen af kærligheds nydelse. Det synger han så en sang om, og afslører derved, at han har været hos, og hvad værre er: dyrket den hedenske kærlighedsgud. Og som alt andet hedensk djævelskab er hendes rige jo underjordisk. Paralliteten til Elverhøj er god nok: kristendommen er overjordisk, alt underjordisk er djævelskab.
                  Og her er pointen: han er i samfundets og Guds øjne en hedning, der ikke fortjener tilgivelse. Ikke før han på sine grædende knæ går til Canossa: paven vil så stadig ikke tilgive, men Gud har allerede tilgivet, og viser det ved at lade pavens hyrdestav skyde grønne gri.. nånej: kviste. Godt nok er Tannhäuser død i samme nu, men døren til Paradis står åben, og der er der ingen kødelige fristelser. Det må den efterladte Elisabeth så trøste sig med.
                  Såvel dansk, tysk og engelsk wikipedia har udførlige artikler om Tannhäuser, med links til fænomenet Leich og lai som fælleseuropæisk kulturarv indenfor musik, dans og poesi.

                  AagePK

                  Wednesday, February 24, 2021 at 9:04 GMT+0000

                • Det er længe siden jeg har læst — og sunget — Tannhäuser, og jeg ser nu at jeg har misforstået stort set alting, det er forfærdeligt at opdage det.

                  Jeg fik dog et indtryk af Wagner’s manipulation med denne historie, som gør den til noget lidt andet end en dødssaga om en mand der ikke fik tilgivelse for sit syndige liv, førend han var ved at dø: I Wagner’s opsætning er Venus & Elisabeth en dobbeltrolle, og således bliver det syndige vendt til noget af kristendommen accepteret (der skal jo nye børn i verden hvis kirken skal kunne leve).

                  Dør Tannhäuser i operaen eller får han jordisk fred og glæde, da han bliver forenet med Elisabeth? Dør Elisabeth?

                  Tak for kommentar. Jeg vil kaste mig over artiklerne (men nu er klokken mange, uha, der er altid noget andet, der skal gøres).

                  Donald

                  Wednesday, February 24, 2021 at 11:11 GMT+0000

                • Det var en rørende sanglærerinde !!! Tænk at hun kunne klare sådan en flok børn — drengeskole?

                  Donald

                  Wednesday, February 24, 2021 at 11:11 GMT+0000

                • Nejda, Ansgar-skolen var en blandet mellem- og realskole i Slesvig by, der optog elever fra Gottorp-skolen og Hiort-Lorenzen-skolen, de danske skoler i Slesvig, foruden de danske skoler syd herfor.
                  Elisabeth, landgrev Hermans niece, og Venus er 2 forskellige figurer, og synges også af to forskellige sangere: den første Elisabeth, Wagners niece Johanna Wagner, var sopran, Venus blev sunget af mezzosopranen Wilhelmine Schröder-Devrient. Du må have set en spare-udgave, hvis de har genbrugt sangerinden til de 2 roller! 🙂 Deres roller er jo som nat og dag, og man bruger ofte en mezzosopran til at understrege den femme fatale, eller er’t omvendt? Den fatale femme? 🙂 Og en blondine spiller heltinden, medens den onde pige er sorthåret. Sådan groft sagt (sorry: skrevet!)
                  En opera er først færdig, når den fede dame døer, iflg Marx (altså Groucho!), så selvfølgeligt døer Elisabeth, hvorefter Tanhäuser gør hende følgskab:” Der Gnade Heil ist dem Büser beschieden, er geht nun ein in der Seligen Frieden!” Nådens frelse er tilstået den angrende, han er nu gået ind til die saliges fred.
                  Du er god til at stille opgaver, jeg ved nu mere om Tannhäuser end jeg hidindtil haver gjort! 🙂

                  AagePK

                  Wednesday, February 24, 2021 at 12:07 GMT+0000

  4. Problemet med gamle bygninger er, at det ikke stopper ved en gennemgribende istandsættelse.
    Det er stadig et gammelt bygningssæt, som kræver betydeligt løbende vedligehold.
    Helt som med en gammel bil: Man får den måske gennem syn; men øjeblikket efter er der noget galt med motoren eller gearkassen, og så er det op med muldvarpeskindet igen.

    Som Aage er inde på, kan gårdnavnet let være en omskrivning eller lignenede. Det er måske mø, mønne eller også er det grebet ud af fantasien dengang det blev moderne at give gårdnavne.
    Et gårdnavn gav lige lidt ekstra og fik det til at lugte lidt proprietær-agtigt.

    natural2222

    Tuesday, February 23, 2021 at 7:54 GMT+0000

    • Det må være den sidste forklaring, det var godt at have et navn. Der var utrolig meget snobberi på egnen i 1900-tallet.

      Den gård var nok ikke bevaringsværdig, andet end at det altid er interessant at se hvordan vores forældregeneration har levet – Københavns historie kræver forståelse af oplandet (det meste af Sjælland) og det er en parallel til hele Europas udvikling, hvor et bedre landbrug gav overskud til at man kunne interessere sig for industrimæssig fremstilling af tøj, jern, stål, og maskiner.

      Nogle af indvendingerne mod udstykning af området var, at man hellere ville have et rekreativt område, men det er selvfølgelig ikke i ejernes interesse; sådanne slagsmål er der over det hele og de er meget intense for tiden, hvor priserne ryger op igen.

      Donald

      Tuesday, February 23, 2021 at 12:10 GMT+0000


Comments are closed.