Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 11th, 2021

En lille spadseretur med og uden pigsko

Torsdagens tur var så kold på fingrene og næsen så jeg holdt den på en timestid plus snerydning med kost, så jeg ikke kommer til skade ved at falde på min egen sne og is.

En sti, som drejer lidt, med træer, der læner sig ud, med meget forskellige omgivelser, giver en anden oplevelse end en lang tur ad en flad markvej. Jeg kunne se på sporene at vi er mange, der bruger den sti, som er opstået hvor engang tipvogne med ler til teglværkerne kørte.

På den første del af turen gik jeg med påspændings-pigsåler. Det har jeg fået anbefalet af Annemor, og Charlotte fandt nogle til mig – tak for det. Men når efter stien, på et ryddet fortov, tager jeg pig-sålerne af.

I gamle dage hed det menighedshus, og der blev vist ofte forkyndt. Nu er det en sognegård, eller lignende, og præsten inviterer til filmaften når der da ikke er forsamlingsforbud.

Ja, jeg er ked af at man ikke kan sikre sig mod smitte på andre måder end at lave “nedlukning”, og jeg føler stor gæld, eller skyld, over at man tager så meget hensyn til os højrisiko mennesker. Det føles helt forkert.

På vejen hjem opdagede at jeg en orange markør stod over et dybt hul. Der var faktisk flere i området. Det har jeg set før, i Vanløse, hvor en kloakrist pludselig var omgivet at et stort synke-hul, formentlig fordi der var rotter.

Written by Donald

Thursday, February 11, 2021 at 16:53 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Vejr

Tagged with , ,