Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

B-menneske eller vaccine-træthed?

Misforstå mig ikke. Jeg er taknemmelig over at det danske samfund passer på mig, kræft, corona og det hele. Man skal ikke måle mennesker i hvad de koster. Men når så der er tale om en nedlukning af forretninger, TøjExperten og så videre, som ikke lige har en net-butik klar, så er der jo konfliktende interesser, og jeg kan godt forestille mig at det kan gå for vidt i den ene eller anden retning og al fornuft fordamper.

Men nu til noget helt andet:

Jeg tror ærligt talt ikke på at der er kategorier som A-mennesker og B-mennesker for henholdsvis morgenmennesker og natteravne.

Der er – tror jeg – en social forklaring på forskellige døgnrytmer, og den helt naturlige skulle være på 25 timer, alene det må kunne skabe konflikter.

Hvad årsagen er til at jeg, de sidste par måneder, har fået smadret min døgnrytme, kan jeg ikke vide/regne ud/gætte.

Men det er ikke et stort problem, når man ikke skal ret meget, andet end motionere mens det er lyst; og egentlig har jeg det rigtig godt, når jeg så endelig er vågen. Jeg har en teori om at det er immunsystemet, som skal regenere og det sker, når man sover. Efter kemo-behandlinger er immunsystemet ikke hvad det har været, de stamceller, som skal danne lymfocytter (hvide blodlegemer, immunsystem-frontsoldater) er reduceret i antal, hvis jeg har forstået rigtigt.

Ny viden om de forskellige immunsystem-dele er fascinerende og kompliceret viden. Somme tider føler jeg mig som en forsøgsperson, som bare skal være glad for at have fået forlænget livet og vær-så-god!!! bør passe og pleje konditionen for at man kan få flere erfaringer med nye teknikker indenfor kræftbehandling.

new computers

Ny computer kører fint og uforståeligt hurtigt
Om ikke andet hjælper jeg med at få gang i omsætningen,
hvilket er meget velkomment under Corona-nedlukningen, hvis jeg ellers har forstået situationen … 😉

Written by Donald

Wednesday, February 10, 2021 at 12:49 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu skal man jo passe på med hvad man siger, nutildags: alt kan bruges imod en, der er altid en, der er offer-parat og krænket. Så kalder man folk A- eller B-mennesker, kan begge grupper hævde, at de bliver udskammet, og skriver du, at A og B ikke findes, får du problemer med de identitets-søgende. Altså, magen til navlepilleri, i mangel af bedre tidsfordriv! 🙂
    Min egen erfaring er, at man er, hvad man træner sig op til. I min skoletid skulle jeg en årrække hver morgen op kl 5 for at nå bussen kl 6, der skulle tage mig 35 km til Duborg-skolen i Flensborg. Intet problem!
    Så flyttede vi til Flensborg, jeg var ikke nødtvunget tidligt oppe, men kunne deltage i foreningslivet, judo og alt det der, og komme sent hjem, og op igen tidsnok til at komme i skole. Heller ikke noget problem.
    Kort og godt: vi er som alle andre levende væsener opportunister, vi indretter os. Som soldat på march kunne vi sove hvorsomhelst, nårsomhelst: det kan jeg stadig væk. En morfar her og der, no problemas mas grande…
    Det går meget bedre med senehindebetændelsen: tricket er NSAID: Non Steroid Anti Inflammatoric Drugs, altså 500 mg Panodil, 500 mg Kodimagnyl og 400 mg Ipren. Det hæmmer produktion af prostaglandiner, og så skal smække benene op og finde et par interessante udsendelser, eller streame. Så får da i det mindste træne hovedet.

    AagePK

    Wednesday, February 10, 2021 at 14:02 GMT+0000

    • Jeg tror der er er en biologisk årsag til at jeg for tiden er så træt at jeg kan sove 10 timer — somme tider 12 !!! — uden at blive træt af at sove (haha) jeg er jo priviligeret derved at jeg kan vente med at stå op til det er totalt umuligt at sove mere. Det er som regel efter 8 timer, men lige nu er det snarere 10 i snit. Kan det skyldes virkningen af vaccine? Immunsystemet regenererer når man sover. Det må være forklaringen – immunsystemet har travlt for tiden.

      Jeg kan forestille mig den unge Aage tage med bussen og senere udfolde et ungdomsliv i Flensborg. Det er de bedste år, man kan meget. Og som jeg ser det har du også stadig sørget for at kunne en masse på flere forskellige planer. Godt nok! 🙂
      Det var godt at du kender den kur mod senehindebetændelse. NSAID er jeg stødt på i flere sammenhæng, men jeg husker specielt en gigtlæge, som advarede mod konstant bruge af ipren, fordi det hæmmer regenerering af brusk og de ting, der “smører” leddene.
      Tænk at vores krop er så smart indrettet! Med smørelse! 🙂

      Det er utroligt mange gode TV-dokumentarer, man får serveret i disse år. Ja det er god træning for ømme ben (!) og hovede.

      Donald

      Wednesday, February 10, 2021 at 23:43 GMT+0000

  2. Jeg tror lige som Aage PK, at man er, hvad man træner sig op til. I en årrække stod vi op klokken 04.50 for at være på Amager klokken 7. Men nu kan ingen af os forstå, hvordan vi kunne stå op så tidligt og være menneske resten af dagen.
    Det er jo en anden situation for dig, der har været igennem et krævende behandlingsforløb.

    Madame

    Thursday, February 11, 2021 at 7:15 GMT+0000

    • Træne eller gå ind i en rytme, ja det kan man godt, det kan jeg også, men det er lettere, når man har et overskud og kan klare sig med mindre søvn en gang imellem.

      Jeg skulle op kl.4 for at møde kl.5 – der var ikke meget at klargøre for klassisk morgenmusik, men det skulle dog gøres 🙂
      De år kunne jeg gå et døgn uden søvn og endda have det godt.

      Donald

      Thursday, February 11, 2021 at 15:58 GMT+0000

  3. Jeg må så indrømme, at jeg tror der er forskel på folk og at de har forskellige behov for sengetidspunkt. Når det er sagt, vi jeg give både dig, Aage og Madame ret i, at man kan træne sig til det der nu engang er nødvendigt. Man kan hvad man skal! Oftest, i hvert fald. Jeg skulle også i et par år op 04:45. Det var rædsomt! I 40 derefter år skulle jeg op kl. 6, og selv om jeg ellers altid har bildt mig selv ind, at jeg er født B-menneske, men tvungent A-menneske, så vågner jeg mellem 6 og 7 her i mit pensionistliv – men jeg går før i seng, end da jeg arbejdede, så det er nok derfor.

    Ellen

    Thursday, February 11, 2021 at 14:40 GMT+0000

    • Jeg vil sige på den måde som Gitte siger: Man kan træne sig op til at passe en fast døgnrytme; men det er ikke nemt, hvis man har et stort søvnbehov og fx opdager at der er direkte transmission fra Capitol med Trump anklagerne i form af nye, hidtil ikke offentliggjorte video-clip — så kan man godt blive B-menneske 🙂

      Donald

      Thursday, February 11, 2021 at 16:11 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: