Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Når man bukker sig ned har man glemt hvorfor

Overskriften stammer fra en herre, der ligesom jeg deltog i et patient-“kursus” i lymfoma (den slags “kurser” som jeg ville kalde informationsmøderække). Man kan få alvorlige bivirkninger, selvfølgelig, og en af de mest generende er træthed, en anden er en øget glemsomhed, hvilket dog ikke kun skyldes kemo-terapi, men også alder.

Nu har jeg jo aldrig været specielt god til at huske på kommando, selv om jeg husker utroligt meget. Som barn, ca. 9 år gammel, gik jeg og ledte efter mit pennalhus. Jeg skulle i skole og pakkede skoletaske. Tingene var såmænd ikke så spredte. Jeg tror alle skolebøgerne kunne være i tornysteret med sælskind på oversiden.

Efter nogle minutter gik det op for mig at jeg havde pennalhuset i hånden.

I November lånte jeg en rollator ved udskrivning fra svimmelheds-afdelingen (øre- næse- hals) fordi jeg var bange for at falde og fordi én af sygeplejerskerne sagde: NU skal du passe på ikke at få en skade, der er værre end virus på balancenerven! SÅ jeg passede meget på og fik en rollator med hjem. Nu er jeg jo næsten helt god igen og ville aflevere “køretøjet”, når jeg alligevel skulle til Hillerød for at blive vaccineret. Jeg smed rollator i bilen og tog afsted … men alligevel glemte jeg at aflevere! I sådan et øjeblik tænker jeg “Husk pennalhus-historien!”

Næste dag var det mest vidunderlige solskinsvejr. For nu at være lidt smart tænkte jeg at Gribsø er samme retning som hospitalet og at det var på tide med en pligt-motionstur.

Spændte pigge på skoene og tog afsted – og *denne* gang huskede jeg at aflevere rollatoren. Til gengæld havde jeg glemt kvitteringspapiret, men damen var så sød at lave en ny kvittering.

Et par billeder fanger vinterstemningen ved Gribsø:

Advertisement

Written by Donald

Thursday, February 4, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Bålplassen ligger flott til. Der må det være fint å sitte og tenke og se seg om 🙂
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Friday, February 5, 2021 at 17:37 GMT+0000

    • Ja, det er sådan et godt sted. Næste gang tager jeg optændingsbriketter med! 🙂 Og snobrød! 🙂
      Klem på deg! ❤

      Donald

      Friday, February 5, 2021 at 17:44 GMT+0000

  2. Dejlige vinterbilleder fra Gribsø, Donald – der mener jeg, vi har gået sammen ved et miniblogtræf.
    Godt at du har pigge på skoene!
    Vi gik tur ved Solbjerg Engsø i dag. Mine nye støvler med pigge er geniale på de glatte stier.

    Madame

    Friday, February 5, 2021 at 17:51 GMT+0000

    • Ja det har vi og det er helt forskelligt fra gang til gang; det giver en oplevelse af årstider, som er helt vidunderlig 🙂

      Donald

      Saturday, February 6, 2021 at 10:29 GMT+0000

  3. Hehe 🙂 Der kommer en dag, hvor man nødtvunget erkender, at dosmersedlen er nødvendig, og så glemmer man med garanti at trække den op af lommen.

    Eric

    Friday, February 5, 2021 at 19:10 GMT+0000

    • Ja er det ikke forfærdeligt?! Og så kalder man det en dosmerseddel. Men OK – jeg har fundet nogle stykker i den lokale butik, så der er åbenbart andre end mig, der har brug for den slags 🙂 !!!

      Donald

      Saturday, February 6, 2021 at 10:30 GMT+0000

  4. Nu skrev du øre-næse-hals, og det siger man jo i dag. Tidligere sagde vi da Hals-næse-øre-læge, hvorfor mon det er lavet om? Så jeg så lige efter: nu findes der jo Helsing-ør, Skælsk-ør og andre ører: mon de skulle have et Halsnæsør i Frederiksværk? Det har de så ikke; men de har en Øre-næse-hals-læge; han hedder til gengæld meget passende Naser. 🙂

    AagePK

    Friday, February 5, 2021 at 20:54 GMT+0000

    • OK — ham Naser skulle overveje en umlaut! Näser!
      Jeg har frekventeret en øre-næse-hals læge siden jeg var barn, det var en underlig oplevelse rent menneskeligt. Min mor syntes at jeg havde været syg for længe og bad mig gå til lægen, og man kan vist gå til Øre- Næse- Halslæger uden invitation, under alle omstændigheder kom jeg til sen sådan på hjørnet af Værnedamsvej (man tror det er en branddam, ikke? Og så var det bare en Verner Dam, der boede dér) og Vesterbrogade, sådan et sted hvor man føler man er i verdens navle. Selsø tror jeg han hed. Måske Selsøe? Eller Selv Sø?

      Han så skeptisk på mig, jaja, han kunne da godt suge lidt. Han sugede og blev lidt stille, da det væltede ud (man drypper patientens næse med lidt ephedrin og suger ). Én gang til – der kom mere, meget mere. Og igen! og husker jeg rigtigt måtte han skifte optageflasken, da det jo blev ved med at vælte ud af næsen. Så såe han desorientalsk på mig og sagde modvilligt: Du må hellere komme igen om en uge. Og her er en recept på næsedråber.

      De næste gange formindskedes output heldigvis.

      Donald

      Saturday, February 6, 2021 at 10:36 GMT+0000

  5. Herlig vinterstemning. Du kan godt være stolt af, hvor hurtigt du er kommet fra rollator-gang til vandreture i snelandskab. Det er en god præstation.
    Ak ja, Dette med at huske går i glemmebogen. Jeg når oftest halvt hen til butikken inden jeg husker på mundbindet: Tilbage til bilen igen.
    Glemsomhed giver -om ikke andet- lidt ekstra motion.

    natural2222

    Saturday, February 6, 2021 at 6:01 GMT+0000

  6. “Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene”, så som Farmer siger, giver det da i det mindste lidt motion.
    Det er mange år siden, jeg begyndte at skrive indkøbslister, for det irriterede mig, at jeg ofte glemte en enkelt ting, når jeg troede jeg kunne huske det hele. Brugsen lå jo ikke lige om hjørnet!

    Ellen

    Sunday, February 7, 2021 at 16:22 GMT+0000

    • Nej selv om man bor ved siden af en købmand er det selvfølgelig rart at få det hele med første gang.

      Igang med blyanten!

      Donald

      Sunday, February 7, 2021 at 23:34 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: