Is på Branddammen

Der er stadig is på branddammen, det forbavsede mig, det var jo 10 grader forleden, og 13-14 grader i Fredags, 8-9 i går og 7 i dag.

Der er stadig is på Branddammen

Vagtmesterstien trapper hvor der har været vandløb nedover skrænten – morænelandskab

Den flotte trappe holder stadig – med undtagelse af de øverste trin

Det er en branddam, dem er der nogle stykker af fra den tid hvor hele skoven blev omstruktureret af den frygtede skov-expert fra Marsklandet, Røhl, hed han. Men han vidste hvad der skulle til, derimod havde han ikke så meget tilovers for fattige bønder og husmænd.

Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og hårdhudet hårdhændet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.

På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var ‘luddovne’, og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.

Små løg er visnet – ak

Der er ved at komme nye skud – håber det hjælper at jeg nu har stillet den udenfor

Der er mange måder at få mere kontrol over pandemien:

Coronavirus: First EU disinfection robots arrive in hospitals
Today two Slovenian hospitals received two of the first robots purchased by the Commission to disinfect patient rooms, thus helping reduce and contain the spread of coronavirus. A further 29 disinfection robots are deployed to hospitals in Belgium, Denmark, Germany, Estonia, Ireland, Greece, Spain, Croatia, Lithuania, Luxembourg and the Netherlands. These robots can disinfect a standard size patient room in as quickly as 10 minutes by using ultraviolet light and disinfect over 18 rooms in one charge.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/coronavirus-first-eu-disinfection-robots-arrive-hospitals

(c 2021) EU– Robotten skimtes i midten af billedet

Fronterne trækkes op — også i overført betydning

Himlen over Vejby (ved Netto Parkeringspladsen) i går viste en front direkte mod Nord, ikke ualmindeligt, men normalt kommer vejret jo fra Vest. Jeg kan ikke bedømme, hvad det er for en slags front, det er jo klart nok ikke en massiv, regntung skymasse, som ligger deroppe, formentlig omkring Anholt.

Er det her egentlig mit sædvanlige brok: Man burde lære børn at læse skyerne bedre, så man i det mindste kan forudse et pludseligt omslag i vejret og undgå de værste ubehageligheder.

En tynd front før jeg kørte til København med Malte for at besøge min bror

Turen gik hen til Malte og med ham på besøg hos min bror, som fik en forsinket julegave af Malte og en værtsgave, hvidvin fra Sicilien.

Min bror er ikke så bange for Corona, men har dog nogle i vennekredsen, som har fået sygdommen, – de er heldigvis alle kommet over det igen. En datter af en bekendt, som havde mistet smags-sansen, og som demonstrerede det ved at bide i et rødløg (stærk og “bidende” eller svidende smag, ikke sandt, hvordan skal man ellers beskrive det?) havde fået smagssansen igen, ingen langtids-skadevirkninger.

Men selv om vi ikke selv kender nogen, kan der selvfølgelig være andre, der får en frygtelig død ved cytokin-storm, oversvømmelse af lungerne på grund af en immunsystem-reaktion.

Hvor meget skal man gøre for at hjælpe så mange som muligt? Generelt må man sige at Mette Frederiksen mener det godt og har gjort, hvad hun syntes var det fornuftigste og har taget ansvaret for de følger det får, økonomisk, på statsniveau.

Men på det personlige, private niveau, er der skader ved Lock-Down, som ikke rigtig kan gøres op. Hvor går grænsen for rimelighed?

Hakker højrefronten på Frederiksen eller er de villige til en kreativ, positiv dialog?

Cigaretskod og laktose observation på aftentur

Husker dengang der var ventesal for rygere …

Mavens biom — kan det tåle laktose?

(Fra Patienthåndbogen for læger:)

Laktoseintolerans

• Laktoseintolerans kendes også som laktasemangel eller laktosemalabsorption
  Laktoseintolerans defineres som abdominalt ubehag i form af diarré, mavesmerter og flatulens, der skyldes indtagelse af laktose (mælkesukker)

• Mælkesukker, laktose, er et disakkarid som normalt nedbrydes af enzymet laktase i tarmens villi til glukose og galaktose, før det bliver absorberet fra tarmen

• Laktoseintolerans
  Skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde

• Laktasemangel i tarmen kan give ubehag ved indtagelse af laktose1
• Primær laktoseintolerans
  Er en genetisk betinget enzymdefekt

• Sekundær laktoseintolerans
• Er en forbigående reduktion i laktaseaktivitet
• Efter at mælk og andre laktoseholdige fødevarer er blevet almindelige i Europa, er korrekt diagnose af laktosemalabsorption af stor sundheds- og ernæringsmæssig værdi for stadig flere, eftersom der i Nordeuropa er et voksende antal personer fra de dele af kloden, hvor mælkeintolerans er hyppig. Det skønnes at prævalensen idag samlet set ligger på 12 %2

Mobilkameraet er bedre til at tage billeder i halvmørke, fx indendørs, eller efter Solnedgang.

Tiden smuldrer

(Tilbageblik til Søndagstur).
Det er faktisk alvorligt, jeg glemmer ting og synes at tiden smuldrer. Måske kan man holde tænkemekanismen intakt ved at huske på de gode øjeblikke, — men man skal også passe på ikke at glemme regninger. Min fejl, desværre kan jeg ikke se noget positivt i det.

Men det var positivt at jeg trods ømhed – jeg havde faktisk besluttet at det var en ømheds-sygedag, – så kom jeg afsted til Tisvildeleje Strand. Det exceptionelle ved denne tur er det siddende par. Der var faktisk flere, men jeg ville ikke gå og være paparazzi.

Min sædvanlige motionstur til Stængehage –
tilbageblik, mange går den tur

Man sætter sig i strandkanten …

Søndagsidyl, vinterferie eller lock-down tur

Der er også hestepiger

Kvartover Fem og stadig lyst – forår på vej

I dag, Tirsdag, skal jeg for alvor begynde at gennemgå restancelisten … ærligt talt, det er ikke sjovt, men på en måde får det mig til at føle mig nyttig.

Det var så den historie

Jeg vidste egentlig godt at den var ryddet, men i sidste uge blev jeg alligevel forskrækket over at se den tomme grund – jeg tog jeg et billede i bilens forlygter af den tomme grund, en aften da jeg kørte en “opladertur” (inden jeg fandt hjemmeladeren frem, så bilen kan starte selv i frostvejr – den lader åbenbart ikke helt på de korte ture, jeg tager).

Det var egentlig ikke en særlig smuk eller velholdt gård, men man kan jo godt forestille sig at den i en anden tid har været ny og tiltalende.

Ejeren døde, arvinger vil udstykke
allerede 2010 var der hærværk og hegn blev sat op — af kommunen!

Hvad mon Frank Erichsen kunne få ud af denne ejendom?

Møllebjerggård er ved at være en af de ældste bygninger i nabolaget

Møllebjerggaard, ødegård i nabobyen

Møllebjerggård er ryddet

Hvorfor hed den Møllebjerggård? Der har så vidt jeg kan se ikke været nogen vindmølle (eller vandmølle) efter 1816, hvor de ældste kort viser en landsby med 9 firlængede gårde (Storby?!) Nærmeste mølle er i Ramløse; 8 km. Så er der én rest i Blistrup og en stubmølle i Høbjerg og selvfølgelig én i Melby, 15 km. væk.

Vindmøller i Nordsjælland — https://da.wikipedia.org/wiki/Vindm%C3%B8ller_i_Nordsj%C3%A6lland

Der gik 15 år inden Møllebjerggård blev revet ned. Først blev kreaturerne selvfølgelig brugt andre steder, så henlå den øde, og i slutningen af nullerne blev der opsat hegn for at undgå mere hærværk og dermed storbrand — en gammel nedfalden længe med stråtag var for farligt at have stående for naboerne.

Ingen mølle på et kort fra 1816 — på gst.dk – Geodata-styrelsen, som giver offentlig adgang til de data, som rettelig tilhører offentligheden

På nordsiden af gården, i læhegnet, var der parkeret en gammel togvogn med seng og brændekomfur; men den blev ødelagt, formentlig ved planlagt hærværk, så eventuelle vagabonder ikke kunne finde ly dér.

Møllebjerggaard havde i mange år et funktionsdygtigt togvognsannex – men efter ejerens død og ønske om nedrivning, udstykning osv er det blevet til en ruin

Hør hør hvor det tør

Da jeg åbnede døren kunne jeg høre dryp

Det er den værste tur indtil nu i dette år. Men Strandvejen var nu ganske køn trods sjap.

Nogen har smidt en hundepose lige foran bænken — øv

Der var flere vinterferie-gæster
end man kan se her —

Jeg gik til Stængehage, små 2 km —
Det er fremskridt!

Strandvejen
Smattet sjap – man glider selv om man har pigsko på

Købmanden advarer mod at spise påskelilier

Når jeg møder fremmede på strandtur (familier på vinterferie) så gætter jeg at det er Københavnere, hvis de overhovedet ikke fanger mit blik.

Hvis de nikker og besvarer et “hej”, så er det lokale eller semi-lokale.

Søndag blev til mandag

Det var en fornøjelse at slukke for hjemmeladeren, tage ledningerne af og lukke motorhjelmen (“låget”) — Så var bilbatteriet opladet og motoren blev sparket igang med en energi, som jeg ikke har hørt længe. Søndagsturen på stranden blev i stedet til en “vinterferietur”, hvor man dels ser en masse andre mennesker, dels havde fornøjelsen af at der var trådt en flad sti langs med vandkanten – is med sand i store mængder, ikke spor glat, og helt flad og dejlig at gå på.

I tilgift konstaterede jeg at der er knopper på nogle af de mest hårdføre vækster i haven – den forkætrede “cherry” eller glansbladet hæg, hegg på norsk, hæk på vikingsk, fordi de jo brugte den som vindskjold, og iøvrigt er både have, hauge, hæk, hegg, og hæg som i æg, beslægtede ord.

En lille knop i søndagssolen

Vinterferie – man ser biler og mennesker på tur

Det var som om der var et fortov, is med sand på

Strandvejen mere sne-agtig

Det var den Søndagstur

Lang ledning og gammel hjemmelader

Så lader den — erfaring siger at den vil starte efter 4-5 timer med denne lille hjemmelader

Efter at have haft den lille lørdagsmiddag med den lille familie (Malte, Charlotte og mig selv) spillede vi Canasta, og derefter spillede Malte klarinet og jeg prøvede at spille noget klaver til – når jeg hører hvilke toner, han kan, så improviserer vi over dem, typisk noget blues eller akkordskemaer, som han laver. Og så snakkede vi endda videre.

Og bagefter skulle jeg jo lige se det forfærdelige faktum at der var US Senatorer, der stemte nej til medskyld i mord ud fra et argument om at man har ytringsfrihed. Jeg undrer mig over at man ikke kunne tilbagevise forsvarstalen, og jeg forstår stadig ikke at man kan have medskyldige i dommerpanelet. Men hvad ved jeg.

Så det blev sen nat før jeg sov, men jeg kom da op igen – døgnrytmen er ved at være normal.

Nu ville jeg så – lidt sent — på Søndagstur til Tisvildeleje Strandparkering, dér kan man lægge en rute, der passer til bentøjets tilstand.

Men bilen ville ikke starte. Den skal køre hver dag for at kunne starte, batteriet aflader åbenbart hurtigt når det er koldt. Frem kom den gamle “hjemmelader”, som er meget længe om at oplade, men det gør ikke noget, turen kan udsættes til i morgen og der var mange ting at gøre udendørs hjemme.

Så fik jeg i stedet fejet lidt mere sne væk – saltningen i går har virket, og der er ikke mere “sort is” (dvs. gennemsigtig is, som er superglat, og som ser sort ud fordi fliserne nedenunder er mørke af alder og alger). Forhåbentlig ingen is-skader her!

Rydder rod

Der arbejdes

Der arbejdes. Lille familiemiddag i aften.
Burde ikke skrive web-indlæg …

Den vælter snart …

En lille spadseretur med og uden pigsko

Torsdagens tur var så kold på fingrene og næsen så jeg holdt den på en timestid plus snerydning med kost, så jeg ikke kommer til skade ved at falde på min egen sne og is.

En sti, som drejer lidt, med træer, der læner sig ud, med meget forskellige omgivelser, giver en anden oplevelse end en lang tur ad en flad markvej. Jeg kunne se på sporene at vi er mange, der bruger den sti, som er opstået hvor engang tipvogne med ler til teglværkerne kørte.

På den første del af turen gik jeg med påspændings-pigsåler. Det har jeg fået anbefalet af Annemor, og Charlotte fandt nogle til mig – tak for det. Men når efter stien, på et ryddet fortov, tager jeg pig-sålerne af.

Tipstien – når en sti giver oplevelser

Kig ind til sognegården — dog lukket

Præstegården

På hjemvejen, undren, rottehul?!

I gamle dage hed det menighedshus, og der blev vist ofte forkyndt. Nu er det en sognegård, eller lignende, og præsten inviterer til filmaften når der da ikke er forsamlingsforbud.

Ja, jeg er ked af at man ikke kan sikre sig mod smitte på andre måder end at lave “nedlukning”, og jeg føler stor gæld, eller skyld, over at man tager så meget hensyn til os højrisiko mennesker. Det føles helt forkert.

På vejen hjem opdagede at jeg en orange markør stod over et dybt hul. Der var faktisk flere i området. Det har jeg set før, i Vanløse, hvor en kloakrist pludselig var omgivet at et stort synke-hul, formentlig fordi der var rotter.