Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gamle ord som lyder skægt

with 16 comments

og nye som er volapyk

En kommentar på YouTube:

A: Det lyder som om Kenny Clarke spiller whiskers på en telefonbog.

B: Hvad er en telefonbog?

C: Lol.

—-
Jeg tør ikke tælle hvor mange ord eller betydninger (i dette indlæg) der ikke fandtes i min barndom.

På det mere personlige plan har jeg fået pakken fra Føniks Computer med en maskine, som er meget mere avanceret end mine 8 år gamle supergode workstations, der jo desværre ikke kan køre evigt. For en gangs skyld var det en heldig ting at jeg ikke kasserer alt, jeg havde et ekstra tastatur fra skrotkassen på RUC for 12 år siden for 10 år siden fra en udsmidning i computer-foreningens lager, og det fungerer med denne maskine, mens det gamle tastatur gav problemer.

Computer-on-dining-table

Der er sat strøm til og den starter
Undskyld at det roder
Min onkel sagde at jeg undskylder for meget

Computerscreen

Ny computer kan starte:
BIOS-information vises på med avanceret grafik
Billedet er uskarpt takket være mob.kamera autofokus?

Written by Donald

Wednesday, January 27, 2021 at 13:21 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

16 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Volapyk for mig i dette indlæg:

    Workstations. Jeg gætter på det er i familie med playstations, som jeg kender fra mine sønners ungdom; men det er rent gætværk.
    Er der tale om fysiske enheder der kan pilles ud af maskinen og holdes i hånden eller er workstations programmer?
    Ledes disse workstations af stationsforstandere? (Den yngre generation ved næppe, hvad en stationsforstander beskæftigede sig med.)

    BIOS-information. Næppe noget med biologi og slet ikke oplysning om den røg man bruger til at bedøve bierne i et bistade med medens man arbejder med dem. Helt blank.
    (Har nu googlet det, og er blevet klogere på det danske sprog.)

    natural2222

    Thursday, January 28, 2021 at 5:15 GMT+0000

    • Det er kun 34 år siden at der var bemanding af vores lille station i Vejby, billetsalg og pakkeexpedition, ventesal og pakhus, og vi er mange, som syntes det var smukt. Husker en københavner, der sagde: “Hvor ser det dejligt sommerferie-agtigt ud” (godt ord igen!)

      Ja, denne computer er som alle andre sat sammen af dele, der kan udskiftes. Den tradition begyndte med IBM’s PC for 40 år siden, en maskine, som var bygget af standard komponenter, stort set samme princip som i dag. Man bevarede ideen om et åbent design, som gjorde at mange leverandører konkurrerer om at fremstille de bedste og billigste dele.

      Jeg tænkte nok at der var nogen der røg ud på google efter dette indlæg! 🙂

      Donald

      Thursday, January 28, 2021 at 13:58 GMT+0000

  2. O Fat obas, kel binol in süls!
    Ja, det er så “Fader vor, du som er i himmelen!” På Volapük. Rasmus Malling-Hansen, ham med den første skrivemaskine, kunne mere end sit Fadervor, han kunne også volapyk, som i 1000-vis af andre sidst i 1800-tallet. Nu er det kaudervælsk for de fleste, og det er ikke en by i Rusland, men det rætoromanske = vælske sprog, som tales omkring Chur, Kauder.
    Workstations, altså i flertal? Det giver associationer til sweat-shops.Så kræves der vist en stationsforstander, der kan styre BIOSfæren, som Farmer er inde på!
    Og mente Onkel ikke, at du roder for meget? 🙂

    AagePK

    Thursday, January 28, 2021 at 6:51 GMT+0000

    • Først troede jeg du skrev “Fatwah” — heldigvis var det bare “FaderVor”.

      Må jeg minde om at vores dejlige lærer i religions-historie (den betegnelse skulle understrege at det ikke var forkyndelse) sagde at det oprindelige, ældste fadervor lød således: Fader, giv os i dag vort daglige brød, fri os fra skyld. Amen.

      Det giver lissom mere mening: hjælp os med at pleje krop og sjæl, liv og psyke.

      Problemet med Volapyk “sproget” er at det ligesom Esperanto er sammensat af for mange sprog-kulturer. Jeg tror Esperanto prøvede at få et fonem system til at passe, man husker ordet “flagostango” som altså er dansk lån omplantet til Esperanto og som betyder … nånej det må du selv regne ud 😉

      Workstations i flertal fordi jeg ikke kan lide kun at have én computer på nettet. Hvis den ene går ned, har jeg den anden. Og den ene er gået ned flere gange efterhånden. Desuden er det en erhvervsskade efter at have undervist i netværks-administration, programmering, databaser og server-teknik, at man ender med at føle sig indespærret, hvis man kun har én maskine. Jeg overvejer at gå videre til tre snart, men det forudsætter at jeg får ryddet op. (haha).

      Donald

      Thursday, January 28, 2021 at 14:05 GMT+0000

      • Imodsætning til Johann Martin Schleyer, der udviklede Volapük, og som havde patent på sproget og ikke tillod andre at videreudvikle sproget, havde den polske øjenlæge Ludoviko L Zammenhof en mere international tilgang, så bare man følger reglerne, kan man stadig videreudvikle Esperanto. Det er også nødvendigt for denaskuloj, altså dem, der er født og opvokset med sproget, altså har det som modersmål. Hver gang, de støder på et nyt fænomen, er de jo nødt til at tilpasse dette, så de kan snakke om det og viderekommunikere det.
        Esperanto har 291.451 artikler på wikipedia, dansk wikipedia har 264.504, dags dato. Volapük har 125.764, og norsk har 549.295. Svensk har over 3 mil! Bare for at sammenligne. Jeg synes også, det siger lidt om hhv danskernes og svenskernes udsyn, jeg har mødt rigtigt mange, der er ret affærdigende mht tilgangen til wikipedia herhjemme.

        AagePK

        Thursday, January 28, 2021 at 14:54 GMT+0000

        • En af de Svenske artikler har jeg været særlig glad for; men som de fleste emner findes også dette behandlet i English Wikipedia.

          Jeg tror at de egentlige anstrengelser for at bevare dansk må samle sig i statsligt regi, men med et indbyggertal på små 6 mio tror jeg ikke at det er muligt at opretholde Dansk som et sprog med alle “domæner”, emneområder.

          For lige at runde af vedr. “Meningen med livet”: Den svenske er forholdsvis kort og illustreret på en måde (Gaugain) som gør den læseværdig; den altomfattende for store Engelske er simpelthen forbløffende, og bevæger vistnok over i andre retninger ud fra filosofiske skolers syn på liv og ontologi (jeg har ikke læst det hele).

          Tænk at Esperanto har SÅ mange artikler på Wikipedia! Jeg vidste godt at da.wikipedia er bagud, det kan skyldes at academia flirter med English, ja, det er jo faktisk ved lov givet at Universiteter skal kunne undervise og forske på English. Er det godt eller skidt? Jeg synes som ofte sagt at det åbner en større verden.

          Donald

          Thursday, January 28, 2021 at 15:45 GMT+0000

        • Iovis die 28 mensis Ianuarii 2021.
          134 942 paginarum Latine scriptarum.
          https://la.wikipedia.org/wiki/Vicipaedia:Pagina_prima

          Mærkeligt nok er Latina ikke med på listen over Wikipedias sprog hvis du går til forsiden af English Wikipedia. Hvis man derimod opslår “Latin” får man at vide at artiklen også findes på Latin/Latina ude i venstre kolonne med samme emne på andre sprog.

          Donald

          Thursday, January 28, 2021 at 15:50 GMT+0000

          • Jeg tror bare, at nogen mener, at det bliver for uoverskueligt, hvis hele kolonnen med alle sprog er med hver gang: derfor har man så mulighed for at slå de enkelte sprog op.
            Det, jeg var mest forundret over var, at selv på Volapük findes der artikler, de har søren jensemig deres egen side: det må da tyde på, at der er nogen, der holder ud. Flot.
            Nej, det er nok snarere fordi man bliver hængt ud, hvis man henviser til wikipedia. Jeg har prøvet det: en redaktør afviste mine argumenter, fordi jeg brugte bevismateriale: et maleri gengivet i engelsk wikipedia. Diskussionen gik på: hvor kommer udtrykket:” Han havde ikke en kinamands chance” fra. Jeg henviste til et maleri af Charles Marion Russell fra 1894: Not a Chinamans Chance. Men det kunne man ikke: Wikipedia var uvederhæftigt, så ud med det. Altså: de gengiver et kendt maleri, det er ikke noget de har fundet på, men nej: duer ikke, væk.
            Og du ved jo lige så godt som jeg, at læser man engelsk eller tysk wikipedia om noget, man kender til bunds, så er det hæderligt gengivet, og ofte mere rigtigt, end Den store danske Encyklopedi. Men de bliver nok ved med at råbe:Fake News, for at få det nye samarbejde denstoredanske.lex.dk til at se bedre og mere vigtig ud.
            Småligt.

            AagePK

            Thursday, January 28, 2021 at 18:39 GMT+0000

            • I en nylig undersøgelse blev Wikipedia’s troværdiged og/eller nøjagtighed rost, den er nu på linie med eller bedre end Encyclopedia Britannica. Omtalen var enten i “Kortsluttet” om IT på P1, eller også var det en af de mere filosofiske udsendelser, Klog på Sprog, SuperTanker eller noget …

              men når jeg søger med Google om pålideliged/reliability af Wikipedia, så dukker de gamle studier op, hvor det hedder at Wikipedia er 80% korrekt mod Britannica 95%.

              De tal jeg husker at have hørt, var anderledes, Wikipedia var kommet op *over* 95%.

              Men nok om det — man skal læse alt med kritisk sans. Som barn forstod jeg ikke dybden af det krav og var meget nem at narre, formentlig fordi man i skolen bliver præsenteret for viden, som der er konsensus om; hvorimod enigheden formindskes når man nærmer sig grænsen for menneskers viden eller forskningens hotte områder. Det var der en snyde-forsker, som havde fundet ud af, og hun benyttede alle umulige midler for at få videnskabelig credit. Det ærgelige ved den historie var, siges det, at hun var intelligent og kunne have gjort karriere hvis hun havde været ærlig.

              Det var da frustrerende at referencen til maleriet ikke blev accepteret! Jeg kender godt den ærgrelse.

              Donald

              Thursday, January 28, 2021 at 22:09 GMT+0000

    • JA en workstation er netop en sweat-shop i overført betydning for programmører! En herlig maskine, som kan lave en masse ting mens du skriver videre på programmerne.

      Onkel Kaj var Danmarksmester i vistnok sværvægt, han var i hvert fald et stort menneske, og af en eller anden grund behandlede han mig meget venligt, positivt, opmuntrende, og prøvede at hjælpe. Hans egen familie nød ikke altid samme gunst.

      Donald

      Thursday, January 28, 2021 at 14:07 GMT+0000

  3. Jeg kommer til at tænke på hvor ufattelig meget, der er sket, siden vores barndom – det er en helt anden verden nu 🙂

    Madame

    Friday, January 29, 2021 at 6:59 GMT+0000

    • Ja, det er meget, og det er næsten ufatteligt. Skal man være bekymret eller optimist? Teknikken – både denne og materialeteknik, energi-teknik – kan bruges til både godt og skidt.

      Donald

      Friday, January 29, 2021 at 11:27 GMT+0000

      • Vi skal ikke være bekymrede: Bekymringer er renten af de sorger, man tager på forskud! Og rentesatsen er lige høj nok.
        I stedet for skal vi være præventivt pessimistiske: det går nok ad h.. til, men lad os få det bedste ud af det. Sådan overlevede jeg jordskælv, kræft, hjerteindgreb, at være skolelærer og landbruget. Og kan fortælle børnebørnene en meget lang historie om det.

        AagePK

        Friday, January 29, 2021 at 11:57 GMT+0000

        • Bekymringer er begyndelsen af problemløsninger, skulle jeg mene.

          I min optik svarer det til præventiv pessimisme! 🙂

          Donald

          Friday, January 29, 2021 at 13:28 GMT+0000

          • Nahh..det kan være en begyndelse, en anledning, men det kræver lidt mere action: at være bekymret er en passiv tilstand, at være præventiv pessimistisk en aktiv. 🙂

            AagePK

            Friday, January 29, 2021 at 13:55 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s