Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Er ægte musik idealistisk?

with 11 comments

En undervisnings-nodebog med et stykke, Things to Come, af Dizzy Gillespie fik mig ud på en YouTube og Wikipedia research.

(Link til YouTube er en “Reunion” optagelse, men viser fint, hvad problemet er med Dizzy’s “Be Bop” musik.)

Kort sagt så var Dizzy Gillespie en organisator (orkester, koncerter, støtte til musikere) som fik etableret en ny stilart “Be Bop”, der verden over fik jazzmusikere i flere generationer til at spille på en anden måde.

Men der er en drejning (twist) af historien, som er sørgeligt interessant: Dizzy’s musik var ikke bredt populær i midten af 40’erne, da den opstod, der var modstand mod den måde at spille.

For at komme bredere ud til publikum var det nødvendigt at lave dansetrin til Be Bop numre, “new moves”. Specialister blev indkaldt, og forsøgte ærligt! Men døm selv, – de kunne simpelthen ikke lave dans ud af Dizzy’s numre. (Link går 11 minutter ind i video’en; der er vistnok et kortere klip med lige de to dansere. Stan Levey fortæller at de godt var klar over at det var håbløst.)

Næhæ, swing, jazz med schwung, var populært, vi husker allesammen at man kunne synge med på Glenn Miller, fx Moonlight Serenade, og Ellington, Basie, Ella Fitzgerald med Chick Webb og mange andre. Det var det, der solgte, det, man hørte – med mindre man var en jazz-nørd, og de fandtes heldigvis, så der opstod nogle steder, hvor man spillede Be Bop; New York 52.street læser man, men der var også andre steder, og Dizzy arrangerede endda en tourné til Californien på et tidspunkt i begyndelsen af 50’erne.

Nu er det jo en anden musiker, man husker i forbindelse med Be Bop, nemlig Charlie Parker, alt-saxofonist (som også kunne spille baryton og andre instrumenter). Han gav Be Bop et format, så den ikke blot var for specialister og nørder, men hævede sig, fløj som en fugl – deraf fik han tilnavnet “Bird”.

En trommespiller — trommeslager, drummer, janitshar, hvad siger man på dansk om en der spiller på trommer? — Stan Levey har i interview fortalt om musikken og oplevelserne med Dizzy og Parker.

Parker blev narkoman, og da Dizzy fik ham med på tourné til Californien, gik Parker i stykker fordi han ikke kunne tåle at holde op med stoffer. Han blev indlagt på Camarillo, et hospital, som efter et år fik ham på benene igen, men han var blevet tyk og hævede og var ikke helt rask. Men han levede nogle år endnu.

Parker’s musik er blevet stående i form af nedskrivninger, transcripts, og mange saxofonister kan hans ting udenad, dejlige soli, som også kunne blive til temaer, fx. den berømte “Donna Lee”, som også Svend Asmussen har spillet.

Dizzy Gillespie fortsatte med at spille og engang i 80’erne kunne man høre ham spille på Oslobåden … (!) … og jeg tænkte det var synd at det ikke var i Tivolis Glassal.

Written by Donald

Monday, January 25, 2021 at 22:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Stort set har jeg det med Jazz, som med al anden musik: får den mig ikke til at synge, eller danse, er det sgu for kedeligt, så er det knap nok musik. Stort set. Meget stort set.
    For i bestemte øjeblikke kan selv en John Tchicai forføre, så jeg flyver ud blandt galakserne. Eller som i går, da Orchestre de Paris spillede Strawinsky og Debussy.
    Der var også en fin udsendelse om Blue Note, plademærket skabt af tyskerne Alfred Lion og Francis Wolff i New York. De var særdeles med på noderne, selv om de ikke altid fik penge ud af det.
    Men ved Karlheinz Stockhausen er jeg stået af, for at finde mine høreværn, der skal 2 slags til: skumgummipropper og hørebøffer!

    AagePK

    Monday, January 25, 2021 at 22:45 GMT+0000

    • At tænke på hvor “lyttevenlig” musikken er må kunne kombineres med idealisme – intentionen med at spille for folk er jo at få noget sagt, og det er ikke rart at tale for døve øren selv om det nogle gange er nok at tale med sig selv.

      Ja, Tchicai, fantastisk. Det er vel det publikummerne oplevede når de hørte Charlie Parker live. Der var en, som holdt så meget af det at han prøvede at optage så meget som muligt med Parker, og derfor ligger der utroligt mange plader med hans improvisationer, hvoraf jeg i linkene her pillede et par berømte stykker ud.

      Da jeg ikke har TV for tiden bliver jeg lidt ked af at høre at man kunne opleve Orchestre de Paris med Strawinsky og Debussy, og se om Blue Note. Ak!

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 23:57 GMT+0000

      • Ja, men så skal du have adgang til tyske kanaler, såsom ZDF-info, Phoenix, arte-tv eller 3sat. Det er de kanaler, jeg som oftest ser: 3sat er et samarbejde mellem Østrig, Schweiz og Tyskland, arte-tv mellem Frankrig og Tyskland, så her får man kunst og kultur fra 4 centrale lande, når det f.eks gælder musik. Phoenix og ZDF-info svarer til DR2, der jo oprindelig skulle være garant for mere kultur, og mindre ånderholning, men God Morgen, min gamle Sutsko!
        Så er det godt at have alternative kanaler!
        DR stod i gamle dage for Danmarks Radio, nu er det vist mere Danmarks Rejsebureau (nu med Hest!)

        AagePK

        Tuesday, January 26, 2021 at 9:48 GMT+0000

        • Ånderholdning! Du milde, det lyder som om det er åndelig holdning! men det var nok ikke …

          DR2 var i sin tid fuld af spændende dokumentarer, og jeg må jo indrømme at jeg kan finde på at se nogle af dem på computerskærmen (24″) via netforbindelsen, lægge dem på en USB memory-stick og så kan mit TV minsandten tage en USB stick og spille den derfra. Jeg kan også brænde CD’er og afspilleren kan faktisk også afspille andet end DVD format! Milde himmel hvor avanceret! 🙂

          Men skal jeg have kabelTV eller flytte til Ærø for at se ZDF? Der står ZDF i hjørnet af optagelsen af den klaverkoncert Gabriela Montero har skrevet – smuk latin-musik, og hun spiller så man bliver glad!

          Danmarks Rejsebureau? Haaa … nu med Hest? Hvem er Hest? Hedder direktøren Hest?

          Jeg kan dog ikke finde på bedre øgenavn. Danmarks Repetitive?

          Donald

          Tuesday, January 26, 2021 at 11:12 GMT+0000

          • Da Johannes Langkilde fik tjansen som Vor Mand i USA, fik konen ham til at kræve, at hendes hest skulle med, på DRs regning. Så den fløj.
            I Paris sidder så en, jeg ville kalde Hin-und-Surrugue: den ene dag i Paris, næste dag på den røde løber i Los Angeles, tredje dag komfremsiger i Boxen i Herning ved det kedelige og forudsigelige kronprinsepargallashow.
            Men DRs chef er nok den mest forfløjne. Nå, måske ikke så meget her i covid-times. Så hun keder sig jo nok.

            AagePK

            Tuesday, January 26, 2021 at 11:38 GMT+0000

            • Åhja! Det var dér, direktøren blev en hest …

              Det er egentlig underligt, at der ikke er flere protester mod Langkilde, heste og Ånderholdningsniveauet – især nu da vi er ret glade for at blive hjemme og se Corona-TV.

              Donald

              Tuesday, January 26, 2021 at 19:24 GMT+0000

              • …vi har jo så mange andre muligheder.
                Men måske er det det, Men in Blck hentyder til:”Vi har fået nok!” ?

                AagePK

                Wednesday, January 27, 2021 at 7:50 GMT+0000

                • Ja der er mange muligheder, og DR kunne være værre. Men jeg kan ikke lide at DR, som skulle være kulturbærende, har fået så mange problemer både økonomisk og ledelsesmæssigt. Chr. Nissen havde visioner, men det var ikke visioner om formidling.

                  Det forekommer mig somme tider at DR fungerer ikke pga. ledelse men på trods af ledelse.

                  Donald

                  Wednesday, January 27, 2021 at 13:24 GMT+0000

    • Måske er det ikke tydeligt nok: Men det er mærkeligt at et “verdensnavn” som Charlie Parker ikke tjente mange penge, hverken som ung eller som gammel hvor han dog fik omsorg fra mange beundrere.

      Men det samme kan man desværre sige om Mozart og Schubert – Mozart tjente penge, men formøblede dem vist alt for hurtigt.

      Donald

      Monday, January 25, 2021 at 23:59 GMT+0000

      • Problemet med penge, der bliver væk mellem fingrene på dig, er vist velkendt, især i underholdningsbranchen.Dels er det dyrt at bo på hotel, dels skal succeeb fejres, og så vil man jo også gerne imponere med dyre biler, bling-bling og damer. Og dagen før værten kommer med regningen, står fogeden der for at få skattegælden hevet ud af dig. Og så viser det sig pludseligt, som i Leonhard Cohens tilfælde, at din manager er smuttet med både formuen og din kone.
        Hvor mange gange har John Gleese været gift, er blevet skilt, og har måtte tage en runde til, for at få til pensionen?

        AagePK

        Tuesday, January 26, 2021 at 9:54 GMT+0000

        • Der er et sted man læser at han tjente 9 dollar om ugen som tallerkenvasker. Det er nok rigtigt at han indimellem tjente mange penge, men jeg tror ikke at han var særlig velbeslået trods det, – musikerlønninger var ikke i top med undtagelse af de største navne, og pladeselskaber snød musikerne. Som Levey siger: De tjente ikke mange penge, men havde det vidunderligt! Og senere brugte han pengene på stoffer. OK her var det. Som 19-årig tjente han ikke meget.

          Wikipedia:
          In 1939 Parker moved to New York City, to pursue a career in music. He held several other jobs as well. He worked for nine dollars a week as a dishwasher at Jimmie’s Chicken Shack, where pianist Art Tatum performed.[19] It was in 1939 in New York that Parker had his musical breakthrough that had begun in 1937 in the Missouri Ozarks. Playing through the changes on the song “Cherokee”, Parker discovered a new musical vocabulary and sound that shifted the course of music history.[20]

          In 1940, he returned to Kansas City to perform with Jay McShann and to attend the funeral of his father, Charles Sr. He played Fairyland Park in the summer with McShann’s band at 75th and Prospect for all-white audiences. The up-side of the summer was his introduction to Dizzy Gillespie by Step Buddy Anderson near 19th and Vine in the summer of 1940.

          Det er rigtigt at penge let smuldrer i “åndernes verden”, — kendte ikke John Cleese-historien! — men jeg har bemærket at han har taget flere “runder”, og tak for det. I modsætning til den drivkraft var Levey’s og Parker’s drivkraft glæden ved musikken. Det er mega fascinerende at høre Parker tidligt, senere og – måske også i de sidste år, hvor han trods sygdom/narkomani havde meget kraft tilbage.

          Donald

          Tuesday, January 26, 2021 at 11:22 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s